Videnscenter på Ældreområdet. Årsberetning 2006

Videnscenter på Ældreområdet har som sin primære opgave at indsamle, bearbejde og ikke mindst formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet.

Videnscentret er en selvejende institution, der dækker ældreområdet i bredeste forstand. Vi beskæftiger os med mange forskellige spørgsmål i forbindelse med aldringsprocesser, alderdom og ældre mennesker.

Det overordnede sigte med centrets arbejde er at styrke ældres mulighed for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet – og samtidig forebygge konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. Ventrets mål er således ligestilling, ligeehandling og ligeværd for alle ældre.

Året 2006 har for Videnscenter på Ældreområdet været præget af, at der var arbejdsro. Bevillingen i disse år rækker for en gangs skyld over en årrække, hvoraf der i de første par år oven i købet er tale om en bevilling svarende til det ansøgte. 2006 har derfor indebåret endnu flere aktiviteter end de foregående år.

Videnscentret har således afholdt to konferencer, to debatmøder, et gå-hjem-møde og et halvddagsseminar, udgivet to publikationer, løbende udsendt fire e-nyhedsbreve, udgivet sit tidsskrift ‘Alderens Nye Sider’ i fire temanumre, vedligeholdt den omfattende hjemmeside og besvaret forespørgsler i stigende omfang.

BESTYRELSE
Videnscentret har en bestyrelse på 13 antal medlemmer, der repræsenterer mange forskellige dele af samfundet og ældreverdenen.
Se bestyrelsen

MEDARBEJDERE
I 2006 har videnscentret haft otte medarbejdere, heraf ca. halvdelen på deltid.
Se medarbejderne

KONFERENCER
Der har i 2006 været afholdt to konferencer:

’Hvordan udvikler og dokumenterer man de forebyggende hjemmebesøg?’ i Nyborg
'‘Ensomhed – gør boligen en forskel?’ i København.

’Hvordan udvikler og dokumenterer man de forebyggende hjemmebesøg?’

Konferencen, der blev holdt den 1. februar 2006 på Hotel Nyborg Strand, var en gentagelse af en tidligere konference i Københavni november 2005. Også i Nyborg blev der orienteret om projektet ’Dokumentationsværktøj til forebyggende hjemmebesøg’, som Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation har stået for sammen med Videnscenter på Ældreområdet. Der deltog 120.

Fokus for konferencen var tosidig: Dels handlede den om ’det gode hjemmebesøg’, dels om hvorledes de forebyggende hjemmebesøg dokumenteres.

Otte kommuner – Birkerød, Hvalsø, Hvidovre, Nakskov, København, Roskilde, Rødovre og Stenløse – har deltaget i metodeudvikling og har produceret en række konkrete eksempler på dokumentationsredskaber, som kan findes og hentes fra videnscentrets hjemmeside.

Materialet kaldes en værktøjskasse og består af forskellige redskaber til synliggørelse og dokumentation af de forebyggende hjemmebesøg. Knud Erik Jensen, der har været leder af udviklingsprojektet, fremhævede på konferencen, at det er tanken, at værktøjskassen stadig skal udvikles. Bolden er så at sige givet op til at udvikle arbejdet med at dokumentere og synliggøre de forebyggende hjemmebesøg. Knud Erik Jensen og projektergoterapeut Eva Jepsen gennemgik materialet, som kan ses her:

Gå til Værktøjskassen

På konferencen blev det forebyggende hjemmebesøgs særlige karakter fremhævet af flere. Besøget og samtalen i hjemmet er et åbent møde mellem en borger og en kommunal medarbejder. Mødet er uden fastlagt dagsorden, og det er medarbejderens opgave at lytte godt og skabe refleksion, handlekraft og øget selvværd. Formålet er at skabe tryghed og trivsel, yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder samt at hjælpe til, at borgeren bedre udnytter egne ressourcer og bevarer funktionsniveauet længst muligt.

De forebyggende medarbejdere er oftest de første kommunale repræsentanter i hjemmet, og de er mange gange også borgerens eneste kontakt med kommunen. Deres viden om borgerens sundhed og eventuelle vanskeligheder kan bruges i den kommunale planlægning. Men det kræver, at de forebyggende medarbejdere synliggør deres erfaringer. Flere af indlæggene pegede på vigtigheden af ledelsesmæssig opbakning for at få udviklet dokumentationsredskaber og prioriteret det forebyggende arbejde.

Værktøjskassen udbygges løbende på hjemmesiden.

Se omtalen af konferencen

‘Ensomhed – gør boligen en forskel?’

Denne konference fandt sted den 14. september 2006 i Eigtveds Pakhus i København med 90 deltagere.

Oplægsholdere var:

Eva Bonde Nielsen, Videnscenter på Ældreområdet
Holger højlund, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School
George Leeson, The Oxford Institute of Ageing
Bente Lindstrøm, Arkitektskolen i Århus
Merete Platz, Videnscenter på Ældreområdet og Gerontologisk Institut
Susanne Palsig Jensen, Boligselskabet AKB
Jesper Wégens, Gerontologisk Institut

Konferencen tog udgangspunkt i undersøgelsen 'Portrætter af gamle ensomme - gør boligen en forskel?' af Eva Bonde Nielsen og Merete Platz.

Undersøgelsen har både en kvantitativ og en kvalitativ del. Merete Platz står for de statistiske analyser af, hvor stort ensomhedsproblemet blandt ældre er, og hvem der rammes af problemet.

Eva Bonde Nielsen har lavet dybdegående interview med nogle ensomme gamle i forskellige boligtyper for at få et billede af, hvordan ensomheden opleves.

Denne konference gentages den 12. juni 2007 på Hotel Byparken i Kolding.

Læs mere om konferencen

DEBATMØDER

Der har i 2006 været afholdt to debatmøder

‘Har bedsteforældre den rolle, de fortjener?’
‘Ældre og ny teknologi’

’Har bedsteforældre den rolle, de fortjener?'

I første omgang havde vi bedt panelet om en udmelding om bedsteforældres rolle i familien, om deres rettigheder eller mangel herpå i forbindelse med høring og samvær ved skilsmisse og børnebørnenes fjernelse fra hjemmet, men emnerne blev under mødet mange flere.

Først og fremmest hvad den nuværende og evt. kommende lovgivning siger, men også hvorvidt bedsteforældre selv har gjort noget for at få rettigheder.

Glæder og trængsler ved at være bedsteforældre i familierne trængte sig også på. Fædre og stedfædres rolle blev vendt, og mødet gav vidnesbyrd om, at forholdet mellem svigerdøtre og svigermødre ikke altid er det bedste - til skade for både børnebørn og bedsteforældre. Men der kan tilsyneladende også være forskel på, om den ældre generation er farforældre eller morforældre. Savn og brud gik igen i debatten, men glæden ved børnebørn blev også understreget igen og igen. Dog understregede videnscentrets bestyrelsesformand, Inga Skjærris Nielsen, at bedsteforældrene efter hendes mening aldrig må blive hovedpersonerne i barnets liv.

I panelet sad:

journalist Eva Bendix, græsrodsbevægelsen De Nye Bedsteforældre
tidl. formand for Børnerådet, professor Per Schultz Jørgensen
folklorist Anne Leonora Blaakilde, Gerontologisk Institut
kontorchef Kirsten á Rogvi, Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender
fuldmægtig Anne Sandbech, Socialministeriet
advokat Maryla Lemche Wroblewsk

Der var som sædvanlig gratis adgang til debatmødet, og 60 deltog. Debatmødet blev afrapporteret i martsnummeret af tidsskriftet ‘Alderens nye sider’.

Gå til tidsskriftet

Se fotos fra debatmødet

'Ældre og ny teknologi’

Mødet, der fandt sted i Eigtveds Pakhus i København den 31. august 2006, havde med vilje et meget bredt emne. På denne måde forsøgte videnscenteret at inddrage aspekter fra mange dele af den nye teknologi. Det rækker fra erfaringer med forsøg, der skal gøre teknologien mere brugervenlig og lettere tilgængelig, over arbejdet i datastuer, elektronik der kan opsøge bortgåede demente og hjælpemidler til ældre, samt hvordan ældres hjem sikres bedst mod brand.

I panlet sad:

Peter Hofman-Bang, Beredsskabsstyrelsen
Lily Jensen, Hjælpemoddelinsstituttet
Birgit Jæger, Roskilde Universitetscenter Poul Erik Kristensen, Gladsaxe Kommune
Gitte E. Olsen, Ældremobiliseringen

Debatten var temaet for oktobernummeret af Alderens Nye Sider

Se omtalen af debatmødet

GÅ-HJEM-MØDE

'Ældre helbred og velbefindende – flere gode leveår?'

Merete Platz

På mødet den 15. maj præsenterede seniorforsker Merete Platz, Videnscenter på Ældreområdet, sin nye rapport med samme titel. Mødet blev afholdt i videnscenterets store sal og var megt velbesøgt.

Merete Platz fik kvalificeret modspil fra de to ‘opponenter’, overlæge Marianne Schroll, Bispebjerg Hospital, og professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universiet.

Som svar på, hvorvidt ældre har fået flere gode leveår, var Merete Platz’ svar et rungende:“Ja”.
Dette blev i løbet af eftermiddagen understøttet med en række facts fra undersøgelsen.

Se omtalen af gå hjem mødet

TEMAEFTERMIDDAG

om hjemmehjælp

Jeppe Agger Nielsen

Jørgen Goul Andersen

Med udgangspunkt i en den gang helt ny forskningsrapport fra Aalbog Universitet om hjemmehjælp arrangerede videnscenteret den 24. oktober et halvdagsarrangement i Eigtveds Pakhus i København med hovedforfatterne, professor Jørgen Goul Andersen og kandidatstipendiat Jeppe Agger Nielsen.

Som ‘opponenter’ deltog Merete Platz, Videnscenter på Ældreområdet, docent Eigil Boll Hansen, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, og fuldmægtig, cand. polilt Steffen Hougaard, Danmarks Statistik.

Til mødet var tilmeldt 150 deltagere.

Dette møde gentages den 24. maj 2007 på Hotel Byparken i Kolding.

Se omtalen af arrangementet

DCM-KURSER - DEMENTIA CARE MAPPING

- i samarbejde med Daniæ

Videnscenter på Ældreområdet startede i 2005 med i samarbejde med Daniæ at tilbyde kurser i Dementia Care Mapping. I 2006 blev det til yderligere to kurser henholdsvis 7.-9. marts og 26.-28. september.

DCM er en relativt ny metode (udviklet på University of Bradford af den nu afdøde psykolog Tom Kitwood), der sætter fokus på kvaliteten af den omsorgsrelation, der er mellem borger og personale. Metoden omfatter detaljerede og systematiske observationer af, hvad der foregår eller ikke foregår mellem borgere og personale i fællesrum på for eksempel plejehjem, i demensenheder og dagcentre.

Observationsresultaterne kortlægger blandt andet:

Omsorgskvaliteten i forhold til hver enkelt borger
Fordelingen af omsorgen blandt borgerne
Karakteristika ved omsorgskulturen
Omsorgskvaliteten generelt.

Uddannelsesforløbet består af en række selvstændige moduler, som hver især kvalificerer kursisterne til at bruge DCM-metoden på forskellige niveauer, f.eks. som basisbruger, supervisor, evaluator eller underviser.

Det samlede uddannelsesforløb er på cirka 400 timer. Alle moduler følger nøje de retningslinjer, som er lagt fra University of Bradford. Det er muligt at gennemføre hele uddannelsesforløbet i Danmark. Det er Daniæ, der er godkendt af University of Bradford, som er den officielle strategiske DCM-partner i Danmark og dermed har rettighederne til at undervise fagfolk i metoden. Man kan også som kursist vælge at tage dele af uddannelsen i de andre lande, som er godkendt som officielle DCM-partnere (Australien, Tyskland, USA og selvfølgelig England). Kursets indhold er ens i alle lande.

Som led i det internationale samarbejde finder det næste internationale styregruppemøde i DCM sted i Danmark. I den forbindelse arrangeres den 4. oktober 2007 en konference om den nyeste udvikling inden for DCM og personcentreret omsorg. Key note-speakers vil være professor Peter J. Whitehouse, USA, og professor Dawn Brooker, England. Desuden vil der være imdlæg fra Spanien, Portugal, Tyskland, Norge, Australien, Japan og Sydkorea.

Mødet og konferencen arrangeres i et samarbejde mellem Videnscenter på Ældreområdet og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Gå til konferencen om personcentreret omsorg

Hvad er Dementia Care Mapping? (artikel i Alderens nye sider nr. 1, 2005).

NYE PUBLIKATIONER

I 2006 blev der udgivet to nye publikationer.

I maj udkom:

Ældres helbred og velbefindende – flere gode leveår?
Af Merete Platz

Ikke bare flere år – men flere gode år.

Det er et faktum, at der fremover bliver færre yngre, erhvervsaktive og flere ældre, men frem for at bekymre sig, burde man glæde sig opå de gamles vegne. For de får ikke blot flere år at leve i. Der vil også være flere, som får flere gode år at leve i.

Det er hovedkonklusionen i denne rapport, der analyserer helbred og trivsel blandt 67-, 72- og 77-årige i 2002 sammenlignet med tidligere. Konkret ses på fravær af generende sygdomme, selvhjulpenhed med personlige dagligdags gøremål, oplevelsen af at have et godt helbred og godt psykisk velbefindende.

Velfærdsdebatten drejer sig meget om, hvordan samfundet skal få råd til at tackle den demografiske udfordring. For ikke blot vil udgifterne til pensioner stige. Det forventes også, at udgifterne til pleje og omsorg vil stige i takt med den stigende levealder. Undersøgelsens resultater sætter spørgsmålstegn ved, hvor sikker denne præmis er. Men rapporten blander sig ikke i koret af prognoser for fremtiden og forsøger heller ikke at spå om økonomiske konsekvenser.

Undersøgelsen blev støttet af Sygekassernes Helsefond.
Bogen er på 98 sider og koster 135 kr. inkl. ekspedition.

I september udkom:

Portrætter af gamle ensomme – gør boligen en forskel?
Af Eva Bonde Nielsen og Merete Platz

At være gammel er langt fra lig med at være ensom, og probemet er ikke forbeholdt gamle mennesker, selv om det rammer lidt flere gamle end yngre. Således er 3 pct. af de 52-62-årige ensomme, 4 pct. af de 67-72-årige er ensomme, og 5 pct. af de 77-82-årige er ensomme.

Ensomhed rammer ikke i flæng. Problemet er størst blandt personer, som bor i etageejendom, bor til leje, bor på plejehjem, bor alene, ikke er gift og er socialt svage. Ensomhed er endvidere størst blandt personer, der har hjemmehjælp, har dårlig førlighed, har mistet ægtefællen som følge af dødsfald inden for de seneste fem år, og blandt dem som ikke har nogen at tale med om pesonlige problemer.

Ensomme er desuden generet af, at de er bekymrede, nedtrykte, bange for bestemte ting, selv synes, at de har et dårligt helbred, og sjældent eller aldrig føler sig veloplagte.

Ensomhed kan gradbøjes. Det gælder både med hensyn til hyppighed og intensitet. Enkelte er kun uønsket alene en gang imellem og plages ikke i samme grad af psykiske følgevirkninger, som dem, der ofte er uønsket alene. De, der er mest plaget af at være uønsket alene, græder meget, er nedtrykte, bekymrede og bange for at gå uden for egen bolig. Når de snakker om deres ensomhed, beskrives den blandt andet som frysende og massiv.

Bogens resultater beror på statistiske analyser af en stor spørgeskemaundersøgelse, og disse resultater uddybes gennem dybdegående interview med et mindre antal ældre i forskellige boligtyper: etageejendom, parcelhus, ældrebolig og plejebolig.

Projektet af støttet af Sygekassernes Helsefond.
Bogen er på 78 sider og koster 130 kr. inkl. ekspedition.

ALDERENS NYE SIDER

var videnscentrets tidsskrift, som udkom fire gange om året, og kostede 175 kr. for et årsabonnement.

2006 blev dog sidste årgang, idet udgifterne til tidsskriftet steg voldsomt i og med bortfaldet af portostøtten.

En ekstern evaluering i slutningen af 1. kvartal af året ved Sven Scharling Evaluering og med brug af fokusgrupper anbefalede i stedet at tidsskriftet blev lagt på nettet og/eller blev udsendt færre gange om året – fortsat tematisk opbygget og med udefrakommende skribenter.

I 2006 udkom fire temanumre:

ALDERENS NYE SIDER NR. 1, 2006
TEMA: Bedsteforældre

Indholdet i dette nummer, der er opsamling fra debatmødet i Eigtveds Pakhus i København om bedsteforældre den 23. februar, er:

Har bedsteældre den rolle, de fortjener, Børn har et restskrav – på deres bedsteforældre, I har den rolle, I fortjener, Vi behøves!, Næsten et overgreb, Den ‘gode’ bedstemor, Stil ikke urealistiske krav til bedsteforældrene, Netværksanbringelser, Det er sværere at være farmor.
Se tidsskriftet som pdf-fil

ALDERENS NYE SIDER NR. 2, 2006
TEMA: 10 års jubilæum

Videnscenter på Ældreområdet valgte med dette nummer at markere sit 10 års jubilæum. Vi havde derfor bedt en række, hovedsageligt udefrakommende om at skrive om, hvordan det hele begyndte og hvilken rolle centeret spiller på ældreområdet.
Der var bidrag fra:

seniorforsker Henning Kirk
fhv. socialminister, professor Bent Rold Andersen
fhv. socialminister Aase Olsen, der i dag sidder i vor bestyrelse
formand for FOA Dennis Kristensen
Landsformand for LederForum Erik Lehm
formand for Omsorgsorganisationernes Samråd og Ældremobiliseringen Knud Kingo Christensen
direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.

Se tidsskriftet som pdf-fil

ALDERENS NYE SIDER NR. 3, 2006
TEMA: 'Ældre og ny teknologi

Temanummeret indeholder et referat af debatmødet 31. august afholdt i Eigtveds Pakhus i København den 1. september. I tidsskriftet var der følgende overskrifter:

At føle sig inkluderet i samfundet
Kontrol over eget liv
Ældre mest udsatte for dødsbrande
Big Mother – nedbryd fordomme
Viden er magt
Det er enkelt, det virker, og man er altid på
Pluk fra debatten

Se tidsskriftet som pdf-fil

ALDERENS NYE SIDER NR. 4, 2006
TEMA: Varme hænder

I dette temanummer valgte videnscentret at tematisere problemet om, hvordan ældresektoren rekrutterer og fastholder flere medarbejdere.

Indledningsvis gøres der kort rede for regeringens planer med Kvalitetsreformen.
Dernæst følger intervies med:

FOA’s formand Dennis Kristensen
socialdirektør i Rødovre Kommune, Ole Pass, som også er næstformand i videnscentrets bestyrelse
Vilhelm Borg, som er seniorforsker på Arbejdsmiljøinstituttet.

Se tidsskriftet som pdf-fil

ELEKTRONISKE NYHEDSBREVE

Videnscenter på Ældreområdet ønsker at viderebringe nyheder så hurtigt og målrettet som muligt, og vi udgiver derfor fire elektroniske nyhedsbreve. Alle e-nyhedsbreve er gratis.

Indholdet af nyhedsbrevene bringes endvidere på videnscentrets hjemmeside. Nyhedsbrevene kan både læses i deres helhed eller søges frem via en database.

Alle fire nyhedsbreve er blevet lagt om, så de fremstår i mere brugervenligt layout, hvor man kan klikke på indholdsfortegnelsens link og hoppe ned til den pågældende tekst.

AKTUELLE NOTER - udkommer hver 14. dag.
Her bringes nyheder og oplysninger om, hvad der foregår, forskes i og besluttes i ind- og udland på områder, der har interesse for ældreområdet.
De redigeres af journalist (DJ), kommunikationsmedarbejder Anne Brockenhuus-Schack.
Antal modtagere: Ca. 1.300.
Der har været en kortere pause i årets udsendelser pga. sygdom.

DEMENSNYHEDER - udkommer månedligt.
E-nyhedsbrevet DemensNyheder bringer nyheder om demens i forhold til ældre, men også dialog og debat blandt læserne. Vi henvender os først og fremmest til læsere, som i det daglige har demens inde på livet – enten gennem deres arbejde, som frivillige eller som privatpersoner.
Redigeres af ergoterapeut, MSc Annette Johannesen.
Antal modtagere: Ca. 900.

FOREBYGGELSESNYT - udkommer månedligt.
E-nyhedsbrevet ForebyggelseNyt har specielt fokus på forebyggelse på ældreområdet. Det giver også mulighed for erfaringsudveksling/faglig dialog, særligt for de medarbejdere, som foretager de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg hos kommunens borgere over 75 år.
Redigeres af ergoterapeut, MSc Annette Johannesen.
Antal modtagere: Ca. 700.

FORSKNINGSNYT - udkommer månedligt.
ForskningsNyt dækker ældreforskningen i bred forstand, og det bringer resultater fra både danske og internationale undersøgelser.
Redigeres af cand.psych. Eva Bonde Nielsen.
Antal modtagere: Ca. 500.

HJEMMESIDEN

www.aeldreviden.dk

Videnscentret har gennem årene opbygget en meget omfattende hjemmeside, der rummer oplysninger om en række ældrefaglige temaområder. Erfaringen er, at en række af de oplysninger, der tidligere blev søgt via en direkte henvendelse til videnscentret, nu kan besvares ved en søgning på hjemmesiden.

Der er omfattende litteraturlister inden for en række undertemaer. Desuden en omfattende liste over arrangementer, kurser m.v., herunder henvisning til udbyderne.

Under ’Viden andre steder’ kan man finde oplysninger om relevante institutioner, organisationer og hjemmesider på ældreområdet og tilgrænsende områder.
Hjemmesiden udvikles og vedligeholdes løbende.

Via hjemmesiden er der endvidere adgang til samtlige artikler fra e-nyhedsbrevene og fra Alderens Nye Sider. Der er desuden mulighed for downloadning af nogle af videnscentrets publikationer og de senere årgange af Alderens Nye Sider.

I 2006 bragte hjemmesiden som noget nyt indlægsholdernes powerpontpræsentationer efter debat- og temamøder samt konferencer. Præsentationer ligger som pdf-filer.

Samtidig er der sket sammenlægning af en flere databaser, så brugerne ikke skal søge i flere baser end højest nødvendigt. Således er alle e-nyhedsbrevene samlet i én database.

Hjemmsiden opdateres løbende. Der er især kommet meget nyt stof ind om sundhed og sygdom – se under fagområdet ‘Sygdom og rehabilitering’. Når der kommer en ny tekst ind, reklameres der ofte for det i boksen ‘Nyt på hjemmesiden’ på forsiden.

EVALUERING AF VIDENSCENTRETS PRODUKTER

Videnscentret evaluerer internt og løbende vore konferencer, debatmøder o.llgn. via besvarelser af spørgeskemaer.

I slutningen af 2005 blev en evaluering af tidsskriftet Alderens Nye Sider sat i gang ved fokusinterviews med både læsere og potentielle læsere. Resultatet af evalueringen blev, at tidsskriftet blev nedlagt fra årsskiftet 2006/2007.

SAMARBEJDE OG PUBLIC RELATIONS

Videnscentret er indgået i en række projekter og samarbejdsrelationer. Det drejer sig bla. om:

Beredskabsstyrelsen om oplysning om dødsbrande blandt ældre
Socialministeriet, den japanske ambassade og Ældre Sagen om samarbejde om studiebesøg i Danmark, der fandt sted den sidste uge af oktober og blev efterfulgt af et dansk studiebesøg i Japan i februar 2007, hvor Dorte Høeg, Eva Bonde Nielsen og Annette Johannesen fra videnscentret deltog
Kroghs forlag i samarbejde om demensbog
Komitéen for sundhedsoplysning i samarbejde om oplysnings-cd til ældre indvandrere
Servicestyrelsen om input til ny social database
Servicestyrelsens publikation om tryghedsalarmer mv.
Syddansk Universitetscenter i samarbejde om bogen ‘Trivsel i plejeboliger’
Foredrag i Århus Kommune og ved den svenske Socialstyrelses konference om samarbejdet mellem plejehjemsbeboere, pårørende og personale
Deltaget i baggrundsgruppe i Arbejdsmiljøinstittutet til forskningsprojekt om sosu’ers arbejdsforhold
Samarbejde i den internationale DMC-gruppe
Videnscentret har desuden været repræsenteret ved Demensdagene 10.-11. maj i Bella Centret, ved Demenskoordinatorernes Landsmøde og KL’s Ældrekonference
I forbindelse med vore debatmøder har der været bragt store og velplacerede annoncer i Berlingske Tidende og Politiken.

SPØRGSMÅL TIL VIDENSCENTRET / FORESPØRGSLER

Antallet af forespørgsler faldt efter den midlertidige lukning af VpÆ i 2002. Tallet er igen stigende, selvom det er mærkbart, at en række oplysninger nu nemt kan søges via internettet (bl.a. VpÆ’s egen hjemmeside), og det er derfor oftest kun komplekse forespørgsler, der kræver en lidt længerevarende research, der kommer via telefon og e-mail.

gå til toppen af siden

Sidst opdateret 11/02/10