VIDENSCENTRETS AKTIVITETER
Videnscentres selvstændiggørelse
Bestyrelsen blev sammensat som følger
Videnscentret og FN's ældreår
Henvendelser til videnscentret i tal
Den faglige dialog
Vægt på formidling
Mediernes interesse for ældreområdet
Deltagelse i baggrunds- og styregrupper
Gæster ved videnscentre
Samarbejde med andre videnscentre
Foredrag

VIDENSCENTERETS FASTE PRODUKTER
Hjemmesiden
Nyhedsbrevet
Elektronisk nyhedsbrev
Publikationer på vej
Oplysningsmateriale

VIDENSCENTRETS VISIONER FOR DE NÆSTE ÅR
Det gælder os alle sammen
En af samfundets store udfordringer
Udkigspost på ældreområdet
Hvad formidler videnscentret?
Til hvem formidler videnscentret?
Hvordan formidler videnscentret?
Sådan arbejder videnscentret

FORORD
Med årsberetningen 1999 udsender Videnscentret på Ældreområdet den sidste beretning fra det videnscenter, der er blevet finansieret over den forskningsministerielle bevilling via Det tværministerielle udvalg for anvendt ældreforskning, forsøg og udvikling.

Videnscentret er fra 1. marts 2000 videreført ved en et-årig satspuljebevilling, og det er naturligvis hensigten at søge videnscentrets fremtid sikret via en mere permanent bevilling.

Oprettelsen af et videnscenter var blandt Det tværministerielle udvalgs tre vigtigste prioriteringsområder. I kommissoriet for Det tværministerielle udvalg fremhæves behovet for "at styrke den anvendte forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejde inden for ældreområdet" samt at lægge "stor vægt på aktiviteter, der forbedrer kontakten mellem forskere og forskningsbrugere, og som dermed forøger forskningens praktiske anvendelse".

Man kan roligt slå fast, at behovet for viden om aldring, aldringsprocesser og ældres vilkår i samfundet i dag ikke er mindre end i 1994, da forskningsministeriet formulerede kommissoriet til Det tværministeirelle udvalg.
Tværtimod.

Hvis de seneste prognoser fra Danmarks Statistik holder stik, står vi i Danmark med udfordringer på en række områder.

Det forudses, at befolkningen over 65 år i løbet af de næste 40 år vil vokse med 74 procent til knap 1,4 millioner, og en sådan ændring af demografien må nødvendigvis sætte sit præg på samfundsudviklingen som helhed.

I videnscentret ser vi det som en opgave med dobbelt perspektiv at give en nuanceret formidling af så vel alderens muligheder som alderens problemer.

I årsberetningen sidste afsnit har vi derfor beskæftiget os med visionerne for de kommende år ud fra den ændrede holdning til aldring, som de seneste års gerontologiske forskning lægger op til.

Aase Olesen,
bestyrelsesformand

VIDENSCENTRETS AKTIVITETER

Året 1999 har været et aktivt og levende år for centret. Det gælder både internt med travlhed og nyskabelser i form af organisatoriske forandringer – og eksternt. FN's ældreår, ældres stadig øgede andel af befolkningen, viden om den biologiske aldring, ældres levevilkår og økonomi – og ikke mindst kvaliteten af den omsorg, ældre tilbydes og har behov for, har skabt tiltagende interesse i befolkningen, ældreorganisationerne, medierne og blandt politikerne.

Videnscentres selvstændiggørelse
Videnscentret var fra 1. marts 1996 til 1. marts 2000 en aktivitet i Gerontologisk Institut. Som opfølgning på den strategiplan, der fulgte efter evalueringen af videnscentret i andet halvår af 1998, nedsatte instituttets bestyrelse i maj 1999 en særskilt bestyrelse for videnscentret som led i en selvstændiggørelse heraf.

Bestyrelsen blev sammensat som følger:
Aase Olesen, tidl. socialminister (formand)
Kristian Riis, generalsekretær, Omsorgsorganisationernes Samråd (næstformand)
Else Winther Andersen, MF, tidl. socialminister
Jesper Fisker, socialchef i Brøndby Kommune, formand for Socialchefforeningen
Eigil Boll Hansen, docent, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut
Hans Jørgen Jensen, landsformand, LO Faglige Seniorer
Bernard Jeune, centerleder, Ældreforskningscentret, Odense Universitet
Elisabeth Porse, dokumentalist, Videnscenter på Ældreområdet (medarbejderrepræsentant)
Tina Voltelen, landsformand, Ergoterapeutforeningen


Videnscentret og FN's ældreår
1999 var proklameret som FN's ældreår. I den anledning har videnscentret medvirket aktivt i en række aktiviteter rundt om i landet.
Videnscentrets daværende leder, Christine E. Swane, blev af Ældreårssekretariatet inviteret til at indlede FN's ældreår – sammen med bl.a. ældreårets ambassadør Anker Jørgensen og repræsentanter for de to ældreorganisationer, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen. Her blev startskuddet affyret til et ældreår, hvor videnscentret har haft lejlighed til at præsentere sine synspunkter på ældrelivets komplekse forhold. Det er her væsentligt, at vi ikke blot afløser tænkningen i en overordnet "ældregruppe" med tænkning i to hovedgrupper: De stærke ældre og de svage ældre. Der skal flere nuancer til: De såkaldt stærke ældre kan også være skrøbelige og sårbare i en række situationer, som man bør være opmærksom på bl.a. i forebyggende arbejde. Og svage ældre er ikke altid svage i betydningen hjælpeløse, også de har ofte ressourcer som bør inddrages i tilrettelæggelsen af deres hverdagsliv, så de ikke unødigt gøres passive.

Videnscentret medvirkede endvidere i planlægning af Ældreårssekretariatets høring "Værdighed i alderdommen" i Bellacentret 1. oktober, hvor ca. 600 personer deltog; ikke mindst mange fra kommunernes ældreråd. Christine E. Swane bidrog med et foredrag om nye og gamle holdninger til og blandt ældre – og indgik i en paneldiskussion med bl.a. daværende sundhedsminister Carsten Koch. Indlægget fra videnscentret gav anledning til mange roser for vore nuancerede, faglige budskaber om ældre, holdninger og værdighed. Efterfølgende har der været en lang række henvendelser om foredrag og dialog med ældreråd og kommuner rundt om i landet.

Endelig har der i forbindelse med FN's ældreår været udvist interesse for ældre
kvinders vilkår, som på mange områder stadig halter langt bagud i forhold til mænds. Mænd dør tidligere end kvinder, men det er også et af de få
områder, hvor mænd er dårligere stillet end kvinder. Til gengæld lider
kvinderne af flere sygdomme, har større medicinforbrug, dårligere funktionsevne, når de bliver meget gamle og tilhører i højere grad de fattige og i mange lande sultende befolkningsgrupper. FN har udfærdiget en liste over de mange områder, der bør ændres, så ældre kvinders status og vilkår på globalt niveau kan forbedres. Denne liste er delvist oversat og bragt i centrets nyhedsbrev, Alderens nye sider. Desuden har videnscenteret medvirket ved udgivelsen af en EU-rapport om ældre kvinders helbred: Gender and Aging: Quality in Diversity.

Henvendelser til videnscentret i tal
I 1999 har videnscentret registreret i alt 2.006 henvendelser pr. brev, telefon, e-mail eller personligt, mod 1.726 i 1998 og 1.520 i 1997. Hvilke kundegrupper har henvendt sig direkte i 1999, og hvordan er udviklingen set i forhold til 1998 (her er tale om hele kaldenderår)
Det er som i 1998 de kommunale forvaltninger og institutioner på social- og sundhedsområdet, der er videnscentrets største brugergruppe. Denne tendens er kraftigt forstærket i 1999. Der er som helhed et øget antal henvendelser fra næsten alle brugergrupper.

Det er værd at bemærke, at det i højere grad end tidligere har været muligt at besvare henvendelser ved tilsendelse af materiale og henvisninger til litteratur og til andre personer og institutioner. Det skyldes, at videnscentrets produkter eller "parat-materiale" i løbet af 1999 er videreudviklet til brugernes behov. Et eksempel herpå er en række tematiserede litteraturlister, der løbende àjourføres, et andet videreudbygningen af hjemmesidens oplysninger og links.

Til toppen

Den faglige dialog
Især anden halvdel af 1999 var præget af mange og store arrangementer på ældreområdet. Videnscentret indgik bl.a. i planlægningen af afslutningskonferencen for Det tværministerielle udvalg for anvendt ældreforskning, forsøg og udvikling, hvor ca. 300 personer deltog. Her bidrog vi med foredrag og en udstilling, hvor hjemmesiden bl.a. kunne besøges.

Videnscentret er indgået aktivt i debatten om omsorg på danske plejehjem, hvor vores bidrag er at forsøge at nuancere billederne af ældrebefolkningens behov for omsorg, som kommer til udtryk – og kan dækkes – på forskellige måder. Her er det bl.a. vigtigt at tænke familie, venner og frivillige aktivt med ind, ikke blot de professionelles rutiner og viden. De enkeltstående skandalesager i efterår og vinter 1999 har betydet, at danske plejehjem er kommet under luppen, bl.a. med fokus på lederkulturens betydning. På opfordring fra Omsorgsorganisationernes Samråd udarbejdede Videnscentret i februar 2000 et notat om tilsyn på plejehjem (se www.aeldreviden/tilsyn).

Vægt på formidling
Den øgede politiske opmærksomhed på den demografiske udvikling har givet anledning til dokumentationsarbejde, bl.a. notatet Udvikling mht. helbred og funktionsevne i ældrebefolkningen til Økonomiministeriet i september 1999. Såvel ældreforskere som ældre mennesker synes at opleve tendensen til at kategorisere ældres økonomiske, sundhedsmæssige og sociale behov som "ældrebyrde", altså som meget uheldig set i et samfundsmæssigt perspektiv og som en trussel mod en nogenlunde fredelig sameksistens mellem generationerne. Især nu, hvor fire-fem-generationsfamilien er på vej til at blive normen pga. ældrebefolkningens aldring. Vi bliver ikke blot ældre nu, vi bliver gamle – hvilket den nyeste forskning viser: Dødeligheden er faldende blandt de ældste grupper.

Generationsaspektet er i øvrigt blevet af videnscentret i forbindelse med politisk forskelsbehandling, bl.a. med et inviteret foredrag på Socialpolitisk Forenings årsmøde i Karrebæksminde. Generationskategorien bliver anvendt i fordelingsspørgsmål og i diskussion om det rimelige i denne fordelingspolitik. Vi har i utallige interviews bl.a. til Morgenavisen Jyllands-Posten, TV-Avisen på DR1 og Danmarks Radio P1, P3 og PP4 fremhævet, at et problem med debatten er, at der generaliseres på baggrund af alder. Dvs. befolkningen opfattes som opdelt i aldersgrupper, hvor individer handler og tænker på samme måde som deres jævnaldrende – i modsætning til mennesker i andre aldersgrupper. Videnscentret forsøger at medvirke til at bryde denne vanetænkning. Ikke alene aldersdeterminisme, det at vi tænker mennesker ind i faste alderskategorier, men også aldersdiskriminering, hvor mennesker tilsidesættes på grund af for høj alder, indebærer, at ældre mennesker rammes af strukturelle og kulturelle normer, der fejlagtigt opfattes som "naturlige".

Der har i det hele taget været stor interesse for opfattelser vedrørende alderdom og gamle mennesker. Det viser sig, at selvom mange af os måske mener, at vi er ved at lære at acceptere alderdommen og det at blive gammel, udtrykker vi ofte i sproget, at vi ønsker os "væk fra alderdommen". Man roses f.eks. som gammel for at være ungdommelig. I flere fora, navnlig hvor videnscentret har bidraget med foredrag blandt ældre selv, er det blevet diskuteret, hvordan man kan prøve at vinde de positive værdier tilbage til "alderdommen".

På boligområdet har videnscentret først og fremmest mærket stor interesse for seniorbofællesskaber. Ud over, at emnet med mellemrum kommer frem i den offentlige debat, sker henvendelser netop til videnscentret, fordi vi siden starten i 1996 har haft bofællesskaber for ældre som et prioriteret emne og genereret en omfattende dokumentation på området. Indsamlede adresser og oplysninger om seniorbofællesskaber landet over er indskrevet i videnscentrets Boligdatabase. Henvendelser om emnet er kommet fra alle typer af interessenter. videnscentret har etableret et uformelt samarbejde med de to store seniorbofællesskabsorganisationer, Foreningen Bofællesskaber for Ældre og Olle Kolle Foreningen af 28.4.1996, med henblik på at koordinere forespørgsler, så disse besvares bedst muligt med det mindst mulige ressourceforbrug for begge parter. Samarbejdet indebærer bl.a., at de to foreningers medlemsblade løbende bringer videnscentrets ajourførte adresselister over seniorbofællesskaber. Desuden er indledt et tilsvarende samarbejde med Realkredit Danmarks sekretariat for bofællesskaber.
Videnscentret har en del henvendelser om boligforhold for demenslidende, især fra kommuner og institutioner på social- og sundhedsområdet, og i mindre – men dog stigende – grad fra rådgivere. Henvendelserne drejer sig i de fleste tilfælde om oplysninger fra Boligbasen vedrørende gode projekter for demenslidende til brug for kommunens planer om at bygge nye plejeboliger særligt for denne gruppe. Farvesætning i demensenheder er et emne, der er en del henvendelser om.

Der kommer et stigende antal henvendelser fra udlandet vedrørende både seniorbofællesskaber og boliger for demenslidende. Henvendelserne kommer både direkte og via myndigheder, institutioner og personer i videnscentrets netværk. Det drejer sig om en bred kreds af interessenter i England, Frankrig, Holland, Italien, Japan og Tyskland. Her er det en barriere, at videnscentret kun i ringe omfang har ressourcer til at fremstille engelsksproget informationsmateriale i form af artikler, foredrag og faktanotater. Særligt fra Norge og Sverige er interessen stor, og vi mærker "bro-effekten" gennem flere henvendelse fra især Sydsverige.

Vejle amt, afd. Udvikling og Erhverv, inviterede Videnscentret til at være medarrangør af en heldagskonference om "Et samfund for alle aldre". Centrale emner for konferencen var det aldrende samfund og ældres muligheder på og uden for arbejdsmarkedet. Videnscenteret deltog i tilrettelæggelsen af konferencen, herunder ideer til foredragsholdere og leverede konferencens afsluttende opsamling og perspektivering af dagens indlæg og synspunkter.

Ældre i fremtidens samfund har haft bevågenhed. Hvorvidt ældre overhovedet har en plads på fremtidens arbejdsmarked har været berørt flere gange. Således f.eks. i forbindelse med Price Waterhouse Coopers' udarbejdelse af rapporten "Fremtidens seniorer i Danmark".

Tendenserne på arbejdsmarkedet i internationalt perspektiv blev formidlet på en jubilæumskonference i Oslo, afholdt af "Senter for Seniorplanlegging". Særligt var det mulighederne for gradvis tilbagetrækning der ønskedes belyst ved den lejlighed. Dette er et emne, der er stærkt i fokus på EU-plan, men som øjensynligt ikke indgår i den danske debat om arbejde og pensionering.

Til toppen

Mediernes interesse for ældreområdet
Ældres position i forhold til arbejdsmarkedet er kommet i fokus på forskellige måder i 1999 – og er det fortsat i starten af 2000. Det skyldes nok især indførelsen af "den ny efterløn", dvs revisionen af efterlønsordningen, som ellers har været stort set uændret siden 1979. Interessen har sat sig spor på forskellig vis. De elektroniske medier (Danmarks Radio, TV4, TV3 og DK4) har bragt indslag om de særlige problemer, der er for ældre ledige. Specielt i lyset af at der nu er ved at være mangel på arbejdskraft. En væsentlig forklaring på selve fænomenet synes fortsat at være de herskende ældrebilleder: Man tror ikke, at ældre kan og vil forny sig.

Der har i det seneste år ligeledes været stigende interesse fra tv- og radiokanaler samt dagspressen vedrørende ældre flygtninge og indvandreres situation i Danmark. Formentlig som resultat af et fokus på den generelle omsorg for ældre – og på indvandreres situation i særdeleshed. Der har været interesse for spørgsmål om etniske ældres muligheder for få en ordentlig behandling i hjemmeplejen og på plejehjem – og kendte løsningsmuligheder. Videnscentret har bidraget med ekspertise til DR1 vedrørende TV-udsendelse om ældre flygtninge og indvandrere, TV2, regional-tv Øst vedrørende udsendelse om flygtninge og indvandrere i Århus samt DR vedrørende radioudsendelse om lige rettigheder og lige muligheder for ældre flygtninge og indvandrere.

Videnscentret har bl.a. leveret baggrundsviden til dagbladet Information's temaserie "Etniske ældre i klemme", hvor der blev diskuteret socialt netværk, nedslidning, forholdet mellem forventninger og fakta set i lyset af familiernes muligheder mm. Desuden er der givet interview og baggrundsviden til artikler i Politiken, Information, Jyllandsposten, Berlingske Tidende m.fl. og en række mindre lokale blade.

Deltagelse i baggrunds- og styregrupper
Videnscentret deltager i 1999-2000 i følgegruppen til et projekt om Ældres udendørs mobilitet, som udføres af Hjælpemiddelinstituttet – Dansk center for tekniske hjælpemidler til rehabilitering og undervisning. Følgegruppens opgave har været at rådgive mht. fagligt indhold og at medvirke til at forankre projektets resultater nationalt. Formålet er at beskrive mønstret for ældres udendørs færden i provinsen, konkret gennem undersøgelser i Herning, Horsens og Randers kommuner. Projektets resultater offentliggøres sommeren 2000.

Videnscentret har endvidere været med til at iværksætte Initiativgruppen på Vesterbro, der består af Omsorgsorganisationernes Samråd, Kristeligt Studenter Settlement, Boligtrivsel i Centrum, Vesterbro Byfornyelsescenter, Indian Welfare Organisation og Videnscenter på Ældreområdet. Initiativgruppen arbejder med at skabe lige muligheder i København for ældre uanset etnisk baggrund. Videnscentret har i samarbejde med gruppen udarbejdet høringssvar til Københavns Kommune vedr. integration af ældre fra de etniske minoriteter samt udarbejdet forslag til Københavns Kommune vedr. udvikling af ældreomsorgen for ældre fra de etniske minoriteter i København. Videnscentret er endvidere med i et initiativ til at oprette et landsdækkende samråd for ældre fra de etniske minoriteter.

Videnscentret har i 1999-2000 deltaget i styregruppen for udviklingsprojektet Indvandrerkvinder – en ressource. Styregruppen består af lederen af social afdeling i Karlebo Kommune, leder af de etniske konsulenter i Frederiksborg Amt AF, etnisk konsulent ved AF Helsingør, rektor for Nordsjællands Sprogskole, konsulent for Ældre hjælper ældre, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Helsingør, Foreningen af Offentligt Ansatte - Helsingør, Videnscenter på Ældreområdet og Danmarks Lærerhøjskole. Projektet går ud på at uddanne en gruppe tyrkiske kvinder, så de bliver i stand til at arbejde med ældreomsorg både for deres egen gruppe, men også for ældre danskere. Det forventes at en del af kvinderne vil indgå i normale job i ældreområdet og en del vil blive aktive i den "grå" og frivillige sektor inden for ældreomsorg. Projektet bygger på samarbejde mellem danske ældre, undervisere og tyrkiske kvinder og har foreløbig haft succes med integration af kvinderne.

Endvidere leverede videnscentret ad hoc input og faglig ekspertise til tre arbejdsgrupper i forbindelse med Netværksprojektet i Storstrøms Amt om seniorpolitiske emner. Bistanden løb igennem hele 1999 til og med den afsluttende konference, der fandt sted i Nykøbing Falster januar 2000.

Gæster ved videnscentret
I begyndelsen af januar 1999 havde Videnscentret og Gerontologisk Institut besøg af daværende forskningsminister Jan Trøjborg. Videnscentrets medarbejdere havde lejlighed til at fortælle om bl.a. ældres boligforhold, ældres position på arbejdsmarkedet, etniske ældre og køns- og generationsspørgsmål. Der foregik en positiv udveksling af synspunkter på vidensbehov, vidensproduktion og vidensformidling inden for feltet.

I 1999 og starten af 2000 har Videnscentret haft besøg af en række forskere, politikere og praktikere fra ind- og udland, hvor de faglige medarbejdere har holdt tilpassede foredrag om emner, de har ønsket at høre om. Det gælder ældres levevilkår i bred forstand, men også specifikke emner som f.eks. demenslidendes sygdomsoplevelser.

Dokumentalist Elisabeth Porse har desuden ved flere lejligheder holdt foredrag om litteratursøgninger mv. i biblioteksbaser og på Internettet, til stor glæde for en række projektmagere og personer i gang med efteruddannelse inden for social- og sundhedsområdet.

Samarbejde med andre videnscentre
Videnscenter på Ældreområdet har i flere år indgået i samarbejdet i Videnscenterforum, som er et mødeforum for ledere af videnscentrene på handicapområdet m.fl. samt deltaget i videnscentrenes sommerseminar.

Til toppen

I 1999 har Videnscentret indgået i følgende samarbejdsprojekter:
Videnscenter for døvblindblevne mfl. om plejehjemsbeboere med høre- og/eller synsproblemer. Det drejer sig om en analyse, der skal afdække evt. behov for bl.a. tidlig opsporing og værktøjer hertil samt om information og uddannelse.

Videnscenter for Autisme og Center for Autisme om produktion af en bog om gamle med autisme. Her har Videnscentret bidraget med et gerontologisk perspektiv på alderdommen for mennesker med autisme, og om hvad man kan lære dels med udgangspunkt i geriatrien, dels mere specifikt af udviklingen inden for omsorg, bolig og uddannelse på demensområdet.

Foredrag
Mange ældreråd, kommuner og organisationer har i anledningen af FN's ældreår afholdt temadage og -møder samt konferencer. Videnscentrets medarbejdere har leveret faglige indlæg om ældreforskningen i Danmark og en lang række specifikke emner. Desuden er vi inviteret til at deltage i en række paneldiskussioner – og som sparringspartner ved kommuners diskussion af specifikke problemstillinger, f.eks. demens eller ældreboliger.
Af og til ønskes en bred belysning af ældreområdet, hvorfor flere af centrets medarbejdere inviteres til at holde indlæg ved samme arrangement. Det var f.eks. tilfældet ved Faglige Seniorers tre parallelkonferencer i Jylland, på Fyn og Sjælland om demens og bolig, hvor Videnscentret forestod den faglige udvikling og planlægning. I det hele taget er der – på trods af de mange udbydere af viden på området – til stadighed en lind strøm af henvendelser om humanistiske og samfundsrelaterede aspekter af demenslidelsen, som ønskes formidlet på skrift eller via foredrag og diskussionsindlæg.

Interessen for ældres placering på arbejdsmarkedet har været emne for flere foredrag for fagbevægelsen (LO og FTF), professionelle organiseringer (Dansk Management Forum og Ingeniørforbundet i Danmark) og på konferencer for parterne på de regionale arbejdsmarkeder i Vestsjælland, Storstrøm og Frederiksborg amter. "Hvordan kan det være at seniorer har nemt ved at komme ud, svært ved at holde sig fast og næsten ikke kan komme ind" har de gennemgående spørgsmål lydt. Svarene går i to retninger: På den ene side er manglende kvalifikationer i forhold til kravene en væsentlig forklaring. På den anden side udgør forestillingerne om, at ældres evner er stærkt begrænsede, når det gælder om at forny sig og at lære nyt, også en væsentlig barriere.

Myterne og fordommene spiller også en rolle for ældres deltagelse i efteruddannelse. Den enkeltes ansvar for vedvarende at holde sig kvalificeret står en del i modsætning til deres muligheder for at videreuddanne sig såvel på jobbet som på skolebænken. Finansrådet holdt i maj måned en workshop med temaet "Livslang læring", og igen var det her de generelle antagelser om ældres svækkede evne til at lære nyt, der stod for skud. Parallelt hermed problematiseredes i foredragene vaneforestillingerne om, at uddannelsesindsatsen er en engangsforeteelse, der fører frem til et (og kun ét) livslangt karriereforløb.

Også undervisere har vist interesse for problemerne ved livslang uddannelse. På foredrag for AOF i Ballerup og AMU-centeret i Roskilde ønskede man belyst, hvad gerontologien kunne bidrage med til at overvinde barrierer hos den enkelte for at videreuddanne sig (bogligt) i en sen alder. Lærerkorpset på Skolehjemmet Vejle Fjord ønskede noget tilsvarende på en workshop afholdt i forbindelse med et projekt om organisationsfornyelse og -udvikling.

Fremtidens ældre har været emnet for flere foredrag for kommunale ledere af dagcentre mv. Interessen har været affødt af Socialforskningsinstituttets rapport om "De unge ældre i år 2010" og har samlet sig om konsekvenserne af befolkningsudviklingen for dagcentre. Det centerlederne har være specielt opmærksomme på, er, hvad den kommende ældrebefolknings forbedrede sundhedstilstand og højnede uddannelsesniveau kommer til at betyde for centrenes aktivitetstilbud, organisering og bemanding - herunder indflydelsen på det frivillige arbejde i centrene.

Bibliotekarer inden for feltet 'opsøgende biblioteksarbejde' har i flere tilfælde fået orientering om, hvad de kan bruge videnscentret til i forbindelse med deres arbejde på bl.a. plejehjem.

Til toppen

VIDENSCENTERETS FASTE PRODUKTER

Hjemmesiden
Hjemmesidens struktur og emner er stort set uændret siden 1998, mens indholdet naturligvis er opdateret og suppleret regelmæssigt. Emner som forebyggelse og mobilitet, omsorg på og tilsyn med plejehjem, overgreb mod ældre og frivilligt socialt arbejde, forbrug og fritid er i særlig grad blevet tilgodeset med stof inden for det seneste år. Hjemmesiden præsenterer sig nu udelukkende under navnet "Videnscenter på Ældreområdet" i overensstemmelse med ønsket om en selvstændig profilering af videnscentret.

Hvor mange?
Antal besøg på hjemmesiden er ikke opgjort gennem 1999, men fra 1.1.2000 er der installeret en automatisk tæller, hvis resultater bearbejdes af firmaet Webhuset i deres webstat- service.
Denne statistik viser for begyndelsen af 2000 en nogenlunde uændret brug af hjemmesiden, men den har som noget nyt kunnet give os et interessant indblik i brugerkredsen, deres præferencer fordelt i tid og (på længere sigt) sted på hjemmesiden samt hvilket udstyr, brugerne betjener sig af. Statistikken har hidtil fungeret på den måde at brugere, som går direkte på andre sider end forsiden – f.eks. ved hjælp af bookmarks/favoritter – ikke tælles med. Denne mangel vil blive rettet.

Et uændret forbrug er naturligvis ikke tilfredsstillende, og der har i årets løb været gjort overvejelser og forberedelser i retning af at gøre hjemmesiden mere interaktiv samt at udgive nyhedsbrevet Alderens nye sider , eller dele heraf, i en elektronisk form. Dette skal sikre en mere kontinuerlig nyhedsstrøm og det kan blive et attraktivt supplement til den trykte udgave mv.

Hvornår og hvordan?
Brugernes besøg fordeler sig typisk fra kl. 8 til kl. 22. En lille del arbejder på Internettet i weekenden. Hovedparten af brugerne er danske, med Norge på en andenplads. Den største enkeltgruppe er brugere, der kommer til hjemmesiden via bogmærker/favoritter. Den næststørste gruppe bruger en søgemaskine, primært Jubii; en mindre gruppe kommer via Folkebibliotekernes Netguide.

Det er en stor tilfredsstillelse, at mange brugere har fundet, at hjemmesiden er en så væsentlig informationskilde, at de har oprettet et link til den fra deres browser.

Hvem?
Brugerne fordeler sig jævnt på uddannelsessteder, organisationer og institutioner. Det tilsyneladende fravær af private og studerende, der pr. telefon gør udstrakt brug af videnscentret, "gemmer sig" formodentlig bl.a. i den gruppe, der anvender diverse søgemaskiner.

Teknik
Hovedparten af brugerne anvender browseren Internet Explorer. Langt den største gruppe har en skærm med standardopløsningen 800x600 pixels. Den næststørste gruppe anvender nyere maskiner med en højere opløsning, og en mindre gruppe bruger ældre maskiner. De fleste understøtter Javascripts.

Videnscentret har i løbet af 1999 udarbejdet en IT-strategiplan og herunder
forberedt sig på at udgive en hjemmeside, der ikke, som den nuværende, er udformet med henblik på den "laveste fællesnævner" i teknisk henseende. Statistikken viser desuden, at den laveste fællesnævner, naturligvis, ikke ligger samme sted som i 1996, og derfor fremskyndes udviklingen af en hjemmeside, der anvender nyere teknikker til gavn for brugerne, samtidig med at kravene til tilgængelighed overholdes, hvilket videnscentrets hjemmeside ved flere lejligheder har fået stor ros for:

Sygeplejersken ONLINE:
"Gerontologisk Institut Videnscenter på ældreomr.
Denne side informerer om centrets arrangementer og udgivne publikationer. Desuden behandles forskellige temaer omkring ældre. Siden opdateres jævnligt. Layoutet er pænt og overskueligt. (Dansk Engelsk)"

U.S. Administration on Aging. Department of Health and Human Services:
"Home WEB page for a gerontology institute written entirely in Danish. This appears to be a very informative and interesting site with information on active research activities, publications and training events in this country".

Statens Information: Brugervenligt design på offentlige netsteder. Afsnit Overblik fra starten. 1999.
"Et sitemap er en illustreret oversigt over hele netstedets indhold. Det er dog mest relevant med et sitemap, hvis det fortællet noget, som ikke fremgår af selve menustrukturen, da det ellers blot bliver en triviel gentagelse.
Med et sitemap kan brugeren få overblik over, hvordan netstedet er bygget op. På de mest brugervenlige sitemaps kan man klikke sig frem til den side, man søger.
Et eksempel på et sitemap kan man bl.a. se hos: http://aeldreviden.dk/stifinder3

Til toppen

Nyhedsbrevet
Centrets nyhedsbrev Alderens nye sider er i 1999 fortsat udkommet med fire numre på 16 sider.

Oplaget har på de enkelte numre ligget mellem 1.000 og 1.800 stk. efter behov.
Emnemæssigt har nyhedsbrevet vekslet mellem numre med temaer om bestemte emner, f.eks. sundhed og forebyggelse eller omsorg og numre med mere bredt indhold. For at nå bestemte brugergrupper, er der i 1999 målrettet udsendt forskellige numre til følgende udvalgte grupper:
*Ældreråd,
*uddannelsesinstitutioner (sygeplejeskoler, social- og sundhedsskoler, ergo- og fysioterapeutskoler, lærer- og pædagogseminarier m.m.),
*kommunerne, ansatte inden for ældreområdet og
* folkebiblioteker.

Den målrettede markedsføring har givet en moderat stigning i antallet af betalende abonnenter til ca. 550 ved årets slutning. Prisen for et årsabonnement har fortsat været 100 kr. med mulighed for rabat ved tegning af flere abonnementer.

Elektronisk nyhedsbrev
Nyhedsbrevets artikler kan læses på hjemmesiden (www.aeldreviden.dk) kort efter, at det trykte nyhedsbrev er udkommet - og det har indtil nu været den eneste måde, man kunne stifte elektronisk bekendtskab med Alderens nye sider.
I løbet af året vil alle personer, organisationer osv. med en e-mail-adresse registreret i vores adressebase modtage et elektronisk supplement til bladet med oplysninger og nyheder fra ind- og udland (e-mail-adresse: noter@aeldreviden.dk). Alderens nye sider henviser som hovedregel til relevante steder på egen og andres hjemmeside, hvis man kan finde uddybende artikler og materiale.

Publikationer på vej
Af forberedte – men endnu ikke udkomne - publikationer og hæfter er følgende på vej:

"Kvalitet: management eller menneskelighed. Kvalitetsbegrebet i ældreomsorgen til diskussion".
En antologi redigeret af Dorte Høeg med bidrag af bl.a. Bent Rold Andersen, Jessy Hjorth-Hansen, Holger Højlund, Britt Slagsvold og Marta Szebehely.

"Anvendt ældreforskning – Kom der praktiske anvendelsesmuligheder ud af forskningen støttet af Det tværministerielle udvalg?"
Afsluttende rapport over arbejdet i Det tværministerielle udvalg for anvendt ældreforskning, forsøg og udvikling. Udvalget stod bag oprettelsen af Videnscenter på Ældreområdet og har i sit fem-årige virke støttet et større antal projekter med anvendelsesorienteret sigte. Forfatter: Dorte Høeg.

"Seniorernes indtog - eller udtog. 10 dilemmaer vedrørende de ældre på arbejdsmarkedet"
Forfatter: Jesper Wégens.

Til toppen

Oplysningsmateriale
I løbet af sommeren 1999 udarbejdede og udsendte videnscentret en ny og revideret informationsfolder om centrets arbejde, produkter og ansatte. Folderen blev trykt i 3.000 eksemplarer og er i første kvartal af 2000 brugt op. En revideret udgave er udkommet i sensommeren 2000.

Der er udformet 16 litteraturlister centreret om emner som boliger for ældre, bofællesskaber, omsorg, etniske minoriteter, seniorpolitik, familie og generationer, om at blive gammel, faldulykker osv. Litteraturlisterne er anvendelige til uddeling når videnscentret deltager i konferencer og høringer og kan desuden ofte bruges som første svar på et spørgsmål stillet i telefonen eller via e-mail.

Kassetterne med forskelligt oplysningsmateriale, der er indsamlet som led i centrets generelle dokumentationsarbejde eller som konsekvens af spørgsmål fra brugerne, er øget, der sker en løbende vedligeholdelse, og materialet udsendes i stort omfang i form af fotokopier.

Antallet af registreringer af bøger og temanumre i tidsskrifter i biblioteksdatabasen er steget væsentligt (og ligger nu på godt 1.900). I kraft af emneordstildelingen, der muliggør udskrivning af specifikke, emneopdelte litteraturlister, opfylder den behovet for referencer til en første indgang til et givet emne. I det hele taget er der efterhånden skabt et grundlag for en forholdsvis enkel tilgang til materiale til besvarelse af nogenlunde "simple" eller gentagne forespørgsler.

Der er i løbet af året udarbejdet et par mere detaljerede notater om aktuelle emner som eksempelvis om ældrebefolkningens helbred og ældres ønsker vedr. plejehjem baseret på eget materiale, søgninger i baser, på Internettet og kontakt med eksterne fagpersoner.

Boligbasen, en database med oplysninger om gode eksempler på boliger for ældre i Danmark, blev etableret i instituttets regi for midler fra Sygekassernes Helsefond. Boligbasen bruges i stort omfang i videnscentrets daglige arbejde til besvarelser af spørgsmål om boligforhold for ældre, mest af kommuner og institutioner på social- og sundhedsområdet, der skal i gang med at bygge nye plejeboliger, og af rådgivere, grupper og enkeltpersoner, der er interesseret i seniorbofællesskab. Også flere udenlandske efterspørgere er interesseret i oplysningerne. Her er det en barriere, at oplysningerne i basen ikke findes på engelsk.

Til toppen

VIDENSCENTRETS VISIONER FOR DE NÆSTE ÅR

Videnscenter på Ældreområdet har i snart fire år indsamlet og formidlet viden om det at blive ældre til en bred kreds af forskellige brugere. Videnscentret er offentligt støttet og arbejder uafhængigt af særinteresser.

Målsætningen for Videnscenter på Ældreområdet er at dække samfundets behov for viden om ældre mennesker, aldring og vilkårene for ældrelivet i Danmark.

Videnscentret har en forpligtelse til at indsamle, bearbejde og specielt formidle viden om aldringsspørgsmål i bred forstand.

Videnscenter på Ældreområdet blev oprettet af Det tværministerielle udvalg for anvendt ældreforskning, forsøg og udvikling 1. marts 1996 med en bevilling frem til 1. marts 1999, senere forlænget frem til 29. februar 2000. Fra 1. marts 2000 overgik Videnscentret til finansiering fra Satspuljemidler.

Fra 1. marts 2000 udtrådte folketingsmedlem Else Winther Andersen p.g.a. travlhed og bestyrelsen er herefter udvidet med:

Jesper Maarbjerg, vicedirektør, Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning
Inga Skjærris, viceborgmester, medlem af Social- og arbejdsmarkedsudvalget i KL
Erland Winterberg, direktør, Hjælpemiddelinstituttet.

Videnscentret fik også sit eget logo, der danner en 'søsterlig' pendant til Gerontologisk Instituts logo.

Det tværministerielle udvalg for anvendt ældreforskning, forsøg og udvikling ophørte med at eksistere fra 1. januar 2000. Derfor blev det en væsentlig opgave for videnscentret i 1999 at skaffe en ny finansieringsform. Og det lykkedes – delvist. Bestyrelsen havde ansøgt om Satspuljemidler til en forlængelse på tre år med et budget som beløb sig til 5 millioner kr. årligt. Videnscentret fik bevilget 3.5 million fra Satspuljemidlerne til et års fortsat arbejde, samt et krav om evaluering. Vi er derfor i år 2000 fortsat i den situation, at selve videreførelsen af videnscentret kræver en særlig indsats.

En konsekvens af videnscentrets nye organisationsstruktur er ansættelsen en ny fuldtidsleder for videnscentret. Derudover har vi ansat en kommunikationsmedarbejder ligeledes på fuld tid, som skal lægge alle kræfter i formidlingen i dette arbejdsår.

Videnscentret omfatter herefter (til udgangen af februar 2001) følgende medarbejdere:
Centerleder Dorte Høeg, cand. psych.
Dokumentation og kommunikation:
Anne Brockenhuus-Schack, kommunikationsmedarbejder (journalist)
Elisabeth Porse, dokumentalist og webmaster (bibliotekar)
Faglige medarbejdere (tilknyttet på deltid):
Susanne Palsig Jensen, arkitekt maa, ph.d.
Christine E. Swane, mag. art. i kultursociologi, ph.d.
Jesper Wégens, cand. merc., ph.d.
Sekretariat:
Charlotte Nymand Svendsen, bibliotekar
Fælles sekretariat med Gerontologisk Institut:
Marianne Lage, bogholder (tosproglig korrespondent)
Anne Mette Mervig, sekretær og edb-ansvarlig (tosproglig korrespondent).

Det gælder os alle sammen
Aldring, alderdom og ældrebefolkning er et uendeligt vidensfelt. Det angår alle mennesker. I den offentlige og politiske debat er der i de seneste år sat fokus på ældres placering i samfundslivet: Arbejdsmarkedets behov for ældre medarbejdere, spørgsmål om pensionering, efterløn og pensionsbyrde, ældre som forbrugere, boligmassens egnethed til ældre, forebyggelse af de hyppigste sygdomme blandt ældre, bl.a. demens, hjerte-/karsygdomme og knogleskørhed, bedsteforældres rolle i forhold til de yngre generationer, familiens omsorg, hjælp i hjemmet, genoptræning, pleje og behandling til syge og skrøbelige ældre.
Der er desværre en tendens til, at forskning i aldring og ældrelivet alt for langsomt omsættes til brugbar viden for ældre selv og for fagfolk, undervisere, politikere m.fl. Videnscentrets væsentligste formål fremover vil derfor være at sørge for, at ny viden på ældreområdet effektivt og direkte formidles ud til relevante målgrupper, så den kan komme befolkningen til gavn.

Til toppen

En af samfundets store udfordringer
Ældrebefolkningen er vokset gennem det seneste årti, med forventet kolossal vækst i begyndelsen af det nye årtusinde, i Danmark såvel som globalt. De nyeste prognoser fra Danmarks Statistik viser, at befolkningen på 65 år og derover i løbet af 40 år vokser med ikke mindre end 74 pct. til i alt knap 1.4 millioner. Det vil sige at ældre kommer til at udgøre op imod en fjerdedel af befolkningen mod i dag godt en syvendedel. Middellevetiden forventes at stige fra knap 73 år for mænd og 78 år for kvinder i dag, til 78 år for mænd og 83 år for kvinder. Vi bliver, som tidligere påpeget, altså ikke blot ældre, vi bliver gamle.

Den demografiske udvikling betyder, at efterspørgslen på viden i disse år stiger stærkt. Kommunerne, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, ældreråd og ministerier – alle med en aktie i ældreområdet vil også fremover have brug for, at ny viden indsamles og formidles, så den bliver let tilgængelig.

I disse år ses en udvikling, hvor en voksende andel af ældrebefolkningen udgøres af raske og stærke ældre med et godt helbred, en god funktionsevne og gode muligheder i social, kulturel og økonomisk henseende. Men ældrebefolkningen vil også fortsat bestå af vidt forskellige grupper: Ældre, som er ressourcestærke og bidrager aktivt i samfundet, syge og plejekrævende ældre – og den store gruppe af ældre midt imellem, som har fysiske, psykiske, sociale og økonomiske ressourcer, men som af og til trættes og svækkes af forskellige skavanker og sygdomme. Samfundets polarisering forventes at øges, og der bliver derfor brug for viden såvel om marginaliserede, fattige ældre – som om velbjergede ældre, om danske såvel som ældre af anden etnisk oprindelse. Videnscentrets styrke er at spænde over dette brede spektrum af emner.

Den demografiske og samfundsmæssige udvikling skaber både nye muligheder og nye problemer, for den enkelte og for samfundet. Dette dobbeltperspektiv vil videnscentret forsøge at formidle så nuanceret som muligt. I det hele taget er der behov for at tænke i nye scenarier for ældretilværelsen. Traditionelt har ældrepolitikken taget udgangspunkt i svage grupper med brug for sociale og sundhedsmæssige tilbud om behandling, omsorg og pleje. Groft taget har man tænkt "fra døden og baglæns". Videnscentret vil formidle viden, der kan være med til at tvinge os til at tænke "forlæns", med udgangspunkt i tilværelsen for den midaldrende på arbejdsmarkedet og planlægning for tilværelsen videre frem. "Ældrelivet" dækker i dag et spand på 30-40 år for manges vedkommende, med mange raske leveår før svækkelse og sygdom eventuelt sætter ind. Det er en ny historisk situation. Der er brug for samfundsmæssig og kulturel nytænkning og planlægning – og derfor brug for hurtig og effektiv videreformidling af forsknings- og udviklingsresultater fra landets ældreforskere og engagerede fagfolk.

Det mangesidige arbejde med at flytte opmærksomheden mod alderens muligheder, og samtidig holde øje med problemerne, vil kræve en koordinering med flere sektorer, med amter og kommuner og med de respektive ministerier. Senior- og ældretilværelsen hører ikke til i blot ét ministerium. Blandt ministerierne vil Arbejds-, Kultur-, Indenrigs- og Erhvervsministerierne blive mere involveret i spørgsmål om ældrebefolkningen, sammen med Social-, Sundheds- og By- og Boligministerierne.

Udkigspost på ældreområdet
Videnscentret har en særlig position i kraft af sin uafhængighed af særinteresser og ved at formidle om både brede emner og specialiserede spørgsmål. Centret vil også fremover fungere som en slags udkigspost. Med sin virksomhed vil videnscentret bestræbe sig på at være synligt og let tilgængeligt – med et solidt fagligt renommé.

Videnscentrets varemærke vil også fremover være en emnemæssig bredde og kvalitet i vidensformidlingen. Kvaliteten er baseret på en central placering i et netværk af danske og udenlandske ældreforskere og praktikere (gerontologer) og en tæt kontakt til en bred kreds af brugere og samarbejdspartnere, hvilket bl.a. hænger sammen med placeringen sammen med Gerontologisk Institut og Dansk Gerontologisk Selskab.

Centrets kommunikationmedarbejder, dokumentalist samt forskningskompetente, faglige medarbejdere skal sikre kvaliteten i vidensformidlingen. Formidlingsarbejdet består ikke bare af formidling af viden, som indsamles og udvikles gennem videnscentrets egne initiativer. Videnscentret påtager sig også en overvågningsopgave i forhold til at opdage og skabe tilgængelighed til efterspurgt viden.

Hvad formidler videnscentret?
Primært viden, der er baseret på forskning, udviklings- og projektarbejde:
Indsamlet, bearbejdet og evalueret materiale på det bredt definerede ældreområde gennem videnscentrets faste medarbejdere.
Viden på særlige indsatsområder gennem ad hoc-tilknyttede medarbejdere, køb af undersøgelser, data mv.

Til hvem formidler videnscentret?
De primære efterspørgere på viden har hidtil været ældreråd og ældreorganisationer, kommunale fagfolk og beslutningstagere, medierne, undervisere og studerende. Fremover forventes bl.a. antallet af ældre mennesker selv, familiemedlemmer og erhvervsvirksomheder at øges. Blandt Videnscentrets øvrige brugergrupper er faglige organisationer, forsknings-, formidlings- og uddannelsesinstitutioner (se illustration med oversigt over brugergrupper nedenfor).

Hvordan formidler videnscentret?
a) Formidlingen vil fremover overordnet foregå via:
Besvarelser og aktiviteter som følge af henvendelser til videnscentret, hvilket indbefatter deltagelse i baggrundsgrupper, møder, høringer og konferencer, netværk, rådgivning, vejledning, sparringspartnerskab, samarbejdsprojekter, undervisning, foredrag, telefon- og e-mail-besvarelser, tilsendelse af materiale og henvisninger til andre videnskilder.

b) Opsøgende og udadvendte aktiviteter, hvor videnscentret er i offensiven, f.eks. gennem artikler til medier og fagblade, det trykte og med tiden elektroniske – nyhedsbrev Alderens nye sider, folder, publikationer, litteraturlister mv. Samt gennem dialoggrupper for forskere og brugere (bl.a. journalister og praktikere), afholdelse af høringer, foredrag på konferencer og kurser, samarbejde med andre videnscentre og institutioner.

Til toppen

c) Tre databaser:
* en ressourcedatabase over ressourcepersoner, institutioner og organisationer,
* en boligdatabase med gode boliger og dagtilbud til ældre samt
* en litteraturdatabase over fagbibliotekets litteratur, som rummer flere tusinde bøger og rapporter om ældre foruden en omfattende tidsskriftsamling.

d) Videnscentrets nuværende hjemmeside skal lidt efter lidt omlægges og udbygges,
da Internettet fremover vil være en vigtig kanal til formidling af viden på ældreområdet. Der foregår en gradvis stigning i befolkningens adgang til Internettet og i privat og faglig udnyttelse af Internettets informationsstrømme. Det anses for at være en vigtig opgave for videnscentret at skabe en samlet, overskuelig adgang via Internettet til relevant viden og ressourcer på ældreområdet inden for ganske få år. Videnscentrets databaser, eller dele heraf, kan gøres tilgængelige på nettet, og hertil kommer en udbygning af den eksisterende adgang til fakta om ældre med demografiske, epidemiologiske og statistiske data, faglige artikler, litteraturlister mv.

Sådan arbejder videnscentret
Videnscentret har hidtil arbejdet med dokumentation og formidling på ældreområdet. I de første år blev centrets funktioner bygget op omkring en række temaer, og efterhånden udbredt til hele ældreområdet og aldringens mange facetter.
Videnscentret indsamler, bearbejder, evaluerer og formidler viden. Det sker ved at Videnscentret
* anviser litteratur og formidler gode råd og erfaringer fra andre projekter til fagpersoner i en kommune, som er i færd med at udforme et projekt inden for ældreområdet. Er der ønske om det, kan vi indgå som sparringspartner,
* knytter kontakt til foredragsholdere og henviser til faglige ildsjæle, når en leder på ældreområdet skal arrangere en temadag for byråd eller medarbejdere. Skal en gruppe inspireres af andre kommuners arbejde, kan vi formidle kontakt til f.eks. et spændende ældrecenter, daghjem eller andre institutioner,
* leverer foredrag på kommunale temadage for fagfolk, politikere og borgere.
* holder foredrag på konferencer og kurser arrangeret af f.eks. ældreorganisationer og ældreråd, ministerier eller faglige organisationer om f.eks. demens, boliger eller forandringer i ældres levekår i samfundet,
* formidler viden om ældre og aldring til andre videns- og formidlingscentre, ved at deltage i møder og samarbejdsprojekter, i baggrunds- og styregrupper og skrive artikler til nyhedsbreve og publikationer,
* viderebringer resultater fra den nyeste forskning og udvikling til journalister f.eks. om livslængde eller holdninger mellem generationer, og giver ideer til og deltager i tv-udsendelser, bidrager med navne og gode råd til en bred belysning af emner som normal aldring, det lange liv, pensionering osv.,
* skriver notater til ministerier og organisationer, der har brug for dokumentation af udvikling og forskning inden for bestemte emneområder, f.eks. ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet eller hjælp til ældre i hjemmet,
* leverer litteraturlister og foredrag til uddannelsesinstitutioner,
* leverer ekspertise til private firmaer og rådgiver inden for emner som bolig, seniorpolitik, holdninger på ældreområdet eller demens,
* deltager i danske, nordiske og internationale netværk, hvorved vi indsamler og formidler ny viden fra andre lande, f.eks. på områderne bolig, ældre kvinders sundhed, motion og idræt, hjemmehjælp mv.
* leverer artikler til andre formidlingscentres publikationer, f.eks. ÆldreForums temahæfter, nyhedsbreve, til de faglige organisationers tidsskrifter og til blade, der formidler til den brede offentlighed som Helse og Samvirke.

Videnscentrets faglige medarbejdere ansættes på deltid i forhold til specifikke opgaver og opdyrkning af faglige emneområder. De arbejder sideløbende med anvendt ældreforskning. Denne dobbelte funktion sikrer en faglig kvalificering og udvikling samt en tæt tilknytning til forskernetværket og udveksling af information.

Til toppen