Ældres helbred og velbefindende 2007
– og udviklingen siden 1997
Af Merete Platz
Videnscenter på Ældreområdet, 2010

Det psykiske velbefindende ændrer sig ikke meget
Dér hvor alderen tydeligst sætter sig spor er med hensyn til at være selvhjulpen med de nødvendige daglige, personlige gøremål. Men det er ikke, fordi diverse sygdomsgener stiger med alderen og udgør en hæmsko for evnen til at klare de basale daglige gøremål. På trods af nedsat førlighed og sygdomsgener er der kun relativt få, der synes, at deres helbred er dårligt. Og der er ligeledes få, som ikke er veloplagte eller som føler sig nedtrykte. Det er således tydeligt, at psykiske velbefindende ikke tilnærmelsesvis – som det fysiske velbefindende – påvirkes negativt, efterhånden som man bliver gammel.

Flere finder deres helbred godt
Andelen, som alt i alt er godt stillet både med hensyn til det fysiske og psykiske velbefindende, er hverken større eller mindre i 2007, end den var i 2002. Det samme gælder andelen, som alt i alt er dårligt stillet. Men der er med tiden blevet flere og flere gamle, som synes, at deres helbred er godt, og andelen, som ofte er uønsket alene, er i en længere årrække blevet stadig mindre. Det gælder også perioden fra 2002 til 2007.

Selvvurderet helbred betyder meget
Selvvurderet helbred er en god prædiktiv faktor for bl.a. dødelighed. I denne undersøgelse har vi kunnet følge den individuelle aldring i en 10-års periode. Det viser sig, at det er de mest selvhjulpne og især dem, der har et godt selvvurderet helbred, som har overlevet til 87-års alderen.

Til toppen