Videnscentret – VpÆ
TAL OG FAKTA / FAQ
Gerontologi Hvad er forskellen på geriatri og gerontologi? Alder og antal Hvor mange danskere er 65 år eller mere? Hvordan er aldersfordelingen mellem mænd og kvinder på 65 år og derover? Hvor stor vil stigningen af mennesker over 65 år være i de kommende år? Hvor stor er andelen af mennesker på 65 år og derover i europæiske lande? Hvad er middellevetiden for mænd og kvinder i Danmark? Hvordan er fordelingen af 65+ årige i kommunerne? Hvor mange 65+ årige gifter og eller bliver skilt? Pension Hvad er den nuværende pensionsalder? Hvor mange går på efterløn? Hvad får man i folkepension? Hvor stor er ældrechecken i 2009? Hjemmehjælp Hvor mange ældre får hjemmehjælp? Hvor mange anker til de sociale nævn? Sundhedsvæsenet Hvilke sygdomme er hyppigste ved ældres indlæggelse på sygehus? Demens Hvor mange demente personer er der i Danmark? Hvor mange plejehjemsbeboere er demente? Hvilke krav/retningslinjer er der til indretning af boliger for demente? Hvilke egnede redskaber findes der til brug ved demensudredning? Ældreomsorg og penge Hvor stor en del af bruttonationalproduktet (BNP) udgør ældreområdet? Hvor meget bliver der årligt brugt på den kommunale ældrepleje? Hvor mange penge bruger sygehussektoren på de ældre patienter? Boliger Hvor mange bor i pleje- og ældreboliger? Hvor mange ældre bor til leje? Hvor mange ældre bor i ejerboliger? Hvordan skal boligen i ældrelivet se ud? Hvor finder jeg adresser på seniorbofællesskaber? Hvor kan man få oplysninger og råd om seniorbofællesskaber? Kroppen Hvad sker der med kroppen når man ældes? Hvilken betydning har motion for ældres fysiske og psykiske velbefindende? It og mobil Hvor mange ældre har adgang til internettet hjemmefra? Hvor mange ældre har mobiltelefon? Hvor mange ældre sms'er? Ensomhed Hvor mange ældre er ensomme? Etniske ældre Hvor mange ældre fra de etniske minoriteter er der i Danmark? Hvor mange med anden etnisk baggrund fra tredjelande vil der blive i 2021? Hvad er forskellen på geriatri og gerontologi? Geriatri er læren om alderdommens sygdomme. Gerontologi er læren om den normale aldring. Omfatter både biologiske, lægevidenskabelige, adfærdsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige emner vedrørende aldring, alderdom og ældrebefolkning. Kilde: Gerontologisk håndbog. Nyt Nordisk Forlag, 1990. Begrebsbrugen som ligger til grund for den internationale forening International Association of Gerontology betragter gerontologi (studiet af aldring og ældre) som et paraplybegreb, mens biogerontologi, geriatri, socialgerontogi, gerontopsykiatri, psykogerontologi, humanistisk gerontologi og adfærdsgerontologi, er delområder herunder. Kilde: Status og framtid for norsk aldersforskning. Norges forskningsråd, 2000. Hvor mange danskere er 65 år eller mere? 888.984 (juli 2009) Kilde: Netmagasinet bag tallene, 13.10. 2009. Hvordan er aldersfordelingen mellem mænd og kvinder på 65 år og derover? Antal personer 65+ pr. 1.1. 2008 fordelt på: Mænd: 372.201. Af disse var 103 personer 100 år eller derover. Den ældste var 106 år. Kvinder: 480.840. Af disse var 628 personer 100 år eller derover. Den ældste var 108 år. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (BEF1A). Hvor stor vil stigningen af mennesker over 65 år være i de kommende år? Befolkningsprognoser 2009: 2020: 1.159.703 (heraf vil 3.227 være 99+ år) 2030: 1.372.982 (heraf vil 6.714 være 99+ år) 2040: 1.526.519 (heraf vil 13.610 være 99+ år) Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (PROG409) Se også 'Nyt fra Danmarks Statistik' Befolkningsfremskrivninger 2009-2050. Nr. 228, 18. maj 2009 Hvor stor er andelen af mennesker på 65 år og derover i europæiske lande? Oplysninger om ældreandelen i Europarådets lande kan findes i publikationen ’Recent demographic developments in Europe’ på Europarådets hjemmeside www.coe.int. Kilde: Recent demographic developments in Europe 2004. Europarådet Hvad er middellevetiden for mænd og kvinder i Danmark? Middellevetid 2007/08: Mænd: 76,3 år. Kvinder: 80,7 år. Forskellen på kvinders og mænds levetid er blevet mindre i de seneste to årtier. I 1987-1988 var forskellen 5,9 år, mens den i dag er 4,4 år. Middellevetiden var i 1987/88: Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, Middellevetid 2007/2008, nr. 108, marts 2009. Hvordan er fordelingen af 65+ årige i kommunerne? Hvor mange 65+ årige gifter sig og bliver skilt? 990 personer over 65 år giftede sig i 2006, fordelt på 606 mænd og 384 kvinder. Fra 1999 til 2006 er antallet af +65-årige, der giftede sig, steget med 29 pct. 650 personer over 65 år blev skilt i 2006, fordelt på 438 mænd og 212 kvinder. Fra 1999 til 2006 er antallet af +65-årige, der blev skilt, steget med 53 pct. Kilde: Ældre i tal. Ældre Sagen, 2007 (på grundlag af tal fra Danmarks Statistik). Hvad er den nuværende pensionsalder? Folkepensionsalderen er 65 år. Dog vedtog folketinget i 2006, at pensionsalderen gradvist sættes op, således at den er 67 år i 2027. Hvis man er født mellem 1.1. 1959 og 30.6. 1960 er pensionsalderen gradueret. Læs mere i publikationerne
Ret til fuld folkepension er betinget af 40 års fast bolpæl her i landet mellem det 15. og det fyldte 65. år. Beløbet nedtrappes ved kortere opholdstid i Danmark. Hvor mange går på efterløn? I 4. kvartal af 2008 var 139.600 personer på efterløn. Heraf udgjorde kvinder 58 pct. Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken (AB703). Hvad får man i folkepension? Grundbeløb: 5.254 kr. (pr. 1.1. 2009) Pensionstillæg, enlige: 5.289 kr. Pensionstillæg, gifte/samlevende: 2.470 kr. Se yderligere oplysninger på Borger.dk Hvor stor er ældrechecken? Ældrechecken - eller den 'supplerende pensionsydelse' er pr 1.1. 2009 maximalt 10.300 kr. Hvis man har en formue større end 61.800 kr. kan man ikke få ældrecheck. Hvor meget man kan få i tilskud, afhænger af den personlige tillægsprocent og dermed af, hvor stor en indkomst man selv og ens ægtefælle har. En indkomst kan være renter, udbetalinger fra private pensioner og lignende. Læs mere på www.borger.dk. Kilde: www.borger.dk Hvor mange ældre får hjemmehjælp? I 2008 fik 183.270 personer varig hjemmehjælp. Kilde: 'Nyt fra Danmarks Statistik' Varig hjemmehjælp 2008. Nr. 292, 25. juni 2009
Hvor mange bor i pleje- og ældreboliger? I april 2009 boede der i alt: - 8.900 i plejehjemsboliger - 1.800 i beskyttede boliger - 33.600 i plejeboliger - 31.200 i almene ældreboliger og - 300 i friplejeboliger. Derudover bor der i alt 8.100 i andre boliger for ældre. Antallet af beboere i pleje- og ældreboliger kan ses for hver kommune i Statistikbanken. Vælg tabellen RESI01. Beboere kan fordeles på boligens type og aldersgrupper. Fx bor 41 pct. af de allerældste i pleje- og ældreboliger. Antallet af pleje- og ældreboliger kan ses for hver kommune i Statistikbanken. Hvilke sygdomme er de hyppigste ved ældres indlæggelse på sygehus? De fem hyppigste diagnosetyper for ældre over 65 år er hjerte-kar-lidelser, lungesygdomme, mave- og tarmsygdomme, sygdomme i bevægelsessystemet og urinvejssygdomme. Disse fem diagnoser udgør tilsammen over halvdelen af alle indlæggelser i 2007. Se en oversigt over diagnoserne. Kilder: Statistisk Årbog 2008 og www.statistikbanken.dk/ud22 Hvor mange demente personer er der i Danmark? Der er i Danmark mellem 70.000 og 80.000 mennesker med demens. Cirka 15.000 nye tilfælde af demenssygdom opstår hvert år. Tallene skal tages med et vist forbehold, dels fordi forskellige undersøgelser viser forskellige resultater, og dels fordi ikke alle med demens får stillet en diagnose. Demens forekommer hyppigere med stigende alder, så der bliver flere personer, der lider af demens, efterhånden som ældrebefolkningen, og særligt gruppen af de allerældste, vokser i de kommende år. Hos 60-65-årige lider mindre end 1 ud af 100 personer af demens, blandt 85-90-årige lider over 20 ud af hver 100 af demens. Kilder: Alzheimerforeningens hjemmeside www.alzheimer.dk og Ugeskrift for Læger, 29. marts 2004 Hvor mange plejehjemsbeboere er demente? Det vides ikke med sikkerhed, idet de færreste plejehjemsbeboere har gennemgået en grundig demenstestning. Men det antages, at der gennem de senere år er blevet en stadig større andel af plejehjemsbeboerne, som er demente. Der opgives tal fra 50 til 80 pct. af plejehjemsbeboerne (se i øvrigt spørgsmålet om, hvor mange demente personer, der er i Danmark). Ifølge Danmarks Statistik er der pr. april 2009 i alt 5.600 pladser for demente i pleje- og ældreboliger. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 'Den sociale ressourceopgørelse for ældreområdet', april 2008' Hvilke krav/retningslinjer er der til indretning af boliger for demente? Ca. to tredjedele af de ældreboliger, der opføres i disse år, er plejeboliger til mennesker med demens, som ikke kan klare sig selv længere. By- og Boligministeriet har i 2001 udgivet 'Ældreboliger for demente - Vejledning', forfattet af Dorte Høeg. Publikationen kan købes hos Kommuneforlaget, hvor man også kan se et uddrag af bogen. Udgangspunktet i vejledningen er, at beboelser, der danner smågrupper med hjemligt præg, for de fleste plejekrævende demenslidende vil være det bedste tilbud. Vejledningen peger ikke på en bestemt boligform som den eneste rigtige, og de vejledende råd kan bruges både ved nybygning og ombygning. Hvilke egnede redskaber findes der til brug ved demensudredning? Der er i de seneste år arbejdet på at skabe konsensus om udredning vedrørende demenssygdom. Standarderne er beskrevet i følgende publikationer:
Hvor stor en del af bruttonationalproduktet (BNP) udgør ældreområdet? I 2006 udgjorde de offentlige udgifter til sociale ydelser med formålet alderdom 176 milliarder kr. BNP udgjorde 1.642 milliarder kr. Udgifterne på ældreområdet svarer dermed til 10,7 pct. af BNP. Udgifterne på ældreområdet omfatter bl.a.: folkepensioner, personlige tillæg, tjenestemandspensioner, førtidspensioner, efterløn og overgangsydelse, institutioner for ældre, hjemmehjælp og hjemmepleje samt hjælpemidler. Kilde: "Udgifter til sociale ydelser 2002-2007". Danmarks Statistik: Statistiske Efterretninger. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 2008. Hvor meget bliver der årligt brugt på den kommunale ældrepleje? Op mod 30 mia. kr. om året. Der er over 200.000 brugere, og noget over en halv mio. kontakter mellem brugerne og de over 70.000 medarbejdere på området - hver dag. Kilde: Anker Boye: 'Ældre i Danmark - hvis ansvar?'. Gyldendal, 2000. Hvor mange penge bruger sygehussektoren på de ældre patienter? Godt 43 pct. af samtlige sygehusudgifter til heldøgnssengepladser var i 1999 knyttet til patienter over 65 år, og godt 7 pct. til patienter over 85 år. Samtidig ventes en stigning i antallet af ældre for de to grupper (men ikke nødvendigvis deres andel af patienterne) med henholdsvis 12,1 pct. og 8,2 pct. Derfor er der brug for både bedre og hurtigere koordination og et tættere samarbejde mellem sygehusvæsen og primærsektoren om de ældre patienter end tidligere, fastslår Sundhedsministeriet i en rapport fra juni 2001. Relevante personlige og helbredsmæssige oplysninger om den ældre skal 'følge med ind' på sygehuset, og oplysninger om behandlingsindsats samt helbreds- og funktionsniveau skal 'følge med ud'. Omkring hver femte ældre over 65 år er indlagt på sygehus en eller flere gange i løbet af året, og for de over 85-årige er det næsten hver tredje. De ældre over 65 år udgjorde i 1999 knap 15 pct. af befolkningen, men udløste henholdsvis knap en tredjedel af udskrivningerne og knap halvdelen af sengedagene på sygehus. Langt den overvejende del af diagnoserne vedrører sygdomme i luftveje eller i hjertet. På demensområdet anbefaler Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at en stor del af de ældre, der mistænkes for demens, tilbydes CT-scanning som led i diagnosticeringen. Den samlede udgift hertil anslås at udgøre 150-270 mio. kr. Kilde: Rapporten 'Den ældre medicinske patient' fra Sundhedsministeriet, 2001. Hvor mange ældre bor til leje? Ud af 382.000 ældre på 75 år og derover bor 220.000, dvs. 58 pct. til leje. Andelen, der bor til leje, stiger fra 50 pct. for de 75-79-årige til 66 pct. for de 85-89-årige og til 81 pct. for personer på 95 år og derover. Ud af 6.300 personer på 95 år og derover – som bor til leje – bor 3.700 i lejligheder i etageboligbebyggelse, og 700 bor på plejehjem (døgninstitution), mens 1.700 bor i række-, kæde- og dobbelthuse og 200 i parcelhuse. Hvor mange ældre bor i ejerboliger? Ud af 382.000 ældre på 75 år og derover bor 162.000 i ejerboliger. Ejerboligandelen er dermed 42 pct. Ejerboligandelen er 50 pct. for de 75-79-årige, 34 pct. for de 85-89-årige og 19 pct. for personer på 95 år og derover. Ud af 1.500 personer på 95 år og derover – som bor i ejerboliger – bor 1.000 i parcelhuse, 200 i række-, kæde- og dobbelthuse og 200 i ejerlejligheder (lejligheder i etageboligbebyggelse). Hvordan skal boligen i ældrelivet se ud? Flytninger i alderdommen skyldes ofte, at den 'gamle' bolig er blevet for besværlig i forhold til reducerede kræfter og formåen. De hyppigst nævnte grunde til at flytte er derfor:
Ved indretning af boliger for ældre er det derfor vigtigt at sikre en god tilgængelighed, samt at boligen kræver minimal vedligeholdelse. Med sigte på at kunne imødekomme ældres behov for socialt samvær er det vigtigt, at der er let tilgængelige fællesarealer, hvor man kan mødes med ligesindede. Hvor finder jeg adresser på seniorbofællesskaber? På Ældre Sagens hjemmeside findes en database over bofællesskaber for ældre, kaldet Bofællesbasen. Videnscentret har sammen med andre været samarbejdspartner på projektet. Man kan bl.a. søge boliger opdelt på amter og kommuner, og der en henvisning til nyttige links. Gå til Bofællesbasen. Se desuden litteraturlisten om bofællesskaber her på hjemmesiden. Hvor kan man få oplysninger og råd om seniorbofællesskaber? Under temaet Boforhold findes en liste over både foreninger, der optager medlemmer, der søger bofællesskab og en liste over organisationer og konsulentfirmaer, der er bygherrer og proceskonsulenter. Se kontaktliste. BOF - Bofællesskabsrådgivning v. konsulent Ole Bang Bispegade 11 6760 Ribe Tlf. 70 27 78 21 info@bof-radgivning.dk www.bof-raadgivning.dk Boligrådgivning for Seniorer Dalgas Avenue 35 8000 Århus C Tlf. 86 27 00 67 mail@boligseniorer.dk www.boligseniorer.dk Hvad sker der med kroppen når man ældes? Der findes ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål. Og det er vigtigt at huske, at sygdom ikke er en uundgåelig del af aldringen. Der findes dog nogle fysiske forandringer, der er målbare: - Gennem hele livet sker der skader på vores DNA-molekyler, bl.a fra ultraviolet stråling, og med tiden formindskes kroppens reparationsevne. - Ældre menneskers celler har ikke evnen til at dele sig lige så meget som yngres. En 'ung' celle kan deles ca. 50 gange, men en 'gammel' kun deles ca. 20 gange. - Immunforsvaret svækkes med alderen. Antallet af hvide blodlegemer falder og cellerne reagerer ikke så hurtig på fremmede stoffer og organismer. Immunforsvarets celler bliver også dårligere til at skelne mellem kroppens egne og udefrakommende celler, så det sker, at de angriber kroppens egne celler. Kilde: Kaare Christensen: Hvorfor ældes vi forskelligt? Gyldendal, 2000. Hvilken betydning har motion for ældres fysiske og psykiske velbefindende? At dyrke idræt kan styrke og vedligeholde ydeevnen, balanceevnen, reaktionsevnen, bevægeligheden, muskelstyrken og konditionen. Samtidig påvirker motion den mentale tilstand. Man får mere livsmod, selvtillid og selvrespekt. Desuden er den sociale dimension af idrætten ikke at fornægte. Og det er aldrig for sent! Forsøg har vist, at selv 90-årige forøger deres fysiske ressourcer ved at motionere. Kilder: Kaare Christensen: Hvorfor ældes vi forskelligt? Gyldendal, 2000. Ældreidræt - vedligeholdelse af kroppen, leg, munterhed og socialt samvær. Ældreforum, 1997. Hvor mange ældre har adgang til internettet hjemmefra? 60% af 60-69-årige har adgang til internettet hjemmefra. 27% af over-70-årige har adgang til internettet hjemmefra. Til sammenligning har 75% af befolkningen som helhed internet hjemme. Kilde: Wilke for IT- og Telestyrelsen, 2006. Hvor mange ældre har mobiltelefon? Ni ud af ti danskere over 70 år har en mobiltelefon, som de bruger aktivt. 90,6%, har en mobil og har brugt den inden for de sidste 3 md. 8,90% har en mobil men har ikke brugt den inden for de sidste 3 md. 0,50% har ikke mobil. Kilde: Uddrag fra TNS Gallup Telecom Index og TDC Presse 1. juni 2008 Hvor mange ældre sms'er? 70% af 60-69-årige bruger mobiltelefonen til sms 40% af over 70-årige har mobiltelefon - og 40% af dem sms'er. Tallene ovenfor er fra IT- og Telestyrelsens undersøgelse fra 2005 'Befolkningens brug af kommunikationsydelser', og kan ses på hjemmesiden IT-borger. Første del hedder 'Ældre surfer også' Anden del hedder 'Også ældre sms'er' LITTERATUR: Hvor mange ældre er ensomme? Efter manges opfattelse er ensomhed et udbredt fænomen blandt ældre. Undersøgt videnskabeligt holder opfattelsen imidlertid ikke stik. Det understreges, at det er væsentligt at skelne mellem at være alene og at være uønsket alene. Folk er kun ensomme, hvis de er uønsket alene, dvs. savner samvær med andre mennesker. De nyeste tal om ældres ensomhed viser, at: 3 pct. af de 52-62-årige ofte er ensomme 4 pct. af de 67-72-årige ofte er ensomme 5 pct. af de 77-82-årige ofte er ensomme. Ensomhed er ofte forbundet med tab af ægtefælle. Blandt 57-82-årige, som har mistet en æftefælle inden for de seneste fem år og er blevet alene, er 16 procent ofte uønsket alene. Tallene stammer fra rapporten 'Portrætter af gamle ensomme - gør boligen en forskel? skrevet af Eva Bonde Nielsen og Merete Platz og udgivet af Videnscenter på Ældreområdet i 2006. Hvor mange ældre fra de etniske minoriteter er der i Danmark? Antallet af indvandrere og flygtninge på 60 år og derover var 50.884 pr. 1. januar 2008 . Antallet af 50-59-årige var 42.354 personer. Det skal bemærkes, at de fleste af de 60+ årige kommer fra såkaldt 'vestlige' lande, som ligger nærmest Danmark, som Tyskland, Norge og Sverige. Antallet af indvandrere og efterkommere fra 'ikke-vestlige' lande på 60 år og derover var juli 2009 på 22.584 personer. Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken (BEF3 og FOLK1). Hvor mange ældre med anden etnisk baggrund vil der være i 2021? Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose vil der i 2021 være 44.283 indvandrere og efterkommere på 60 år og derover fra 'vestlige' lande, og 45.165 fra 'ikke-vestlige' lande. I starten af 2008 var der 31.728 indvandrere og efterkommere på 60 år og derover fra 'vestlige' lande, og 20.482 fra 'ikke-vestlige' lande. Kun en mindre andel af dissse indvandrere og efterkommere vil i 2021 være i alderen 80 år og derover. Det gælder ifølge prognosen 7.664 personer fra 'vestlige' lande og 4.028 fra 'ikke-vestlige' lande. I starten af 2008 udgjorde denne del af befolkningen 5.290 fra 'vestlige' lande og 1.758 fra 'ikke-vestlige' lande. Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken (PROG7A, hovedforløb og BEF3).
Til toppen |
||||
Sidst opdateret