Der er ingen dokumenteret viden om, at nedsat syn og hørelse kan være medvirkende til udvikling af demens

Af Lis Just, kommunikationsmedarbejder, Videnscentret for Døvblindblevne

Peter Bruhn, neuropsykolog, og Tove Geert Larsen, psykolog, blev sat i stævne en torsdag eftermiddag på Videnscentret for Døvblindblevne. Formålet med mødet var at blive klogere på nogle af forholdene mellem demens og døvblindhed hos ældre. Blandt andet om den ene tilstand kan forstærke den anden, og om nedsat syn og hørelse kan fejltolkes som demens eller omvendt.

Peter Bruhn, PB, er neuropsykolog på Demens og hukommelsesklinikken, Glostrup Hospital.

Tove Geert Larsen, TGL, er psykolog på Center for Døve med 21 års erfaring på døvblinde området. De to kendte ikke hinanden i forvejen, men tanken var at de, som fremtrædende fagpersoner med hver sin ekspertise på to tilgrænsende områder, i fællesskab ville kunne kaste lys over de emner, der blev lagt på bordet foran dem af Videnscentret.

Udredning af demens
"Demens er ikke i sig selv en sygdom, men udtryk for, at hjernefunktionen er svækket. Det kan skyldes mange forskellige sygdomme, herunder Alzheimers eller kredsløbsforstyrrelser i hjernen, og det rammer især den del af befolkningen, som er over 65. Jo flere ældre der kommer i vores samfund, jo flere demente vil der være", fastslår Peter Bruhn indledningsvist. Rigtig mange ældre, som udvikler demens, bliver ikke opdaget, fordi de tror, at svigtende hukommelse og forvirring er noget, der følger med alderen, og af samme grund når de aldrig frem til en reel demensudredning på en demensklinik.

Generelt ser PB mange i 45-65 års alderen på sin klinik, men der er stadig en stor gruppe af ældre over 65 år, fortæller han, som ikke kommer til udredning, og som rent faktisk er meget forpinte i deres hverdag. Det er mennesker, der typisk fungerer godt i deres rutiner, men når de bliver mødt af nye ting eller udfordringer, har de det svært. Han ser heller ikke mange 80-årige i sin klinik. Her er det nok myten om, at sådan er det at blive gammel, der for alvor slår igennem. "Men man bliver IKKE dement af at blive gammel", understreger PB.

Man bør altid finde årsagen til problemerne
Nogle gange er det, lidt overdrevet sagt, nok at sætte et frisk batteri i høreapparatet og at pudse brillerne, men andre gange skyldes det faktisk sygdom, og her er det vigtigt at vide, hvad der er hvad.

TGL ser ikke, at der foregår en systematisk demensudredning af døvblinde, men hun oplever demensproblematikken i sit rådgivningsarbejde af døvblindekonsulenter. Spørgsmålet om hvorvidt det er en dement dame/mand, døvblindekonsulenten sidder overfor, eller om det "bare" handler om, at vedkommende ikke kan se og høre, er tit oppe at vende. Er det i orden, at man ikke kan finde rundt i sin kalender? Er den ældre udsat for deprivation? Måske skyldes forvirring og uvidenhed, at personens netværk er for lille til, at vedkommende kan holde sig orienteret? Alt sammen områder som TGL stiller skarpt på, når hun møder en ældre person og skal finde årsagen til dennes psykologiske problemer.

"Jeg tror, der sidder mange flere rundt om på plejehjemmene med høre- og synsproblemer, end vi kender til", siger TGL, "mennesker der tillige har demensproblemer. Men det hører til undtagelsen, hvis de har fået en demensudredning".

De første symptomer
De fleste demenssygdomme debuterer med indlæringsvanskeligheder og nedsat korttidshukommelse. Det er vanskeligt at finde ind til den præcise årsagsforklaring på en ændret adfærd. Når en ægtefælle eksempelvis beder sin mand om at tage opvasken, og han så ikke gør det, kan årsagerne være mange. Er det fordi, han ikke har hørt beskeden, har han glemt det, er det initiativtab, eller gider han slet og ret ikke? Måske er informationen af en karakter, som han slet ikke forstår, og måske er det en begyndende demens.

TGL's erfaring er, at det er sjældent høre- og synstab indtræder samtidig. Oftest har personen en force på et af områderne i ganske lang tid. Tabet af begge sanser forstærker hinanden, og det er her, man begynder at opleve verden som værende kaotisk. Det kræver nu et psykisk overskud at få styr på kaos. Det kan også være en apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen), der skaber forvirring, og dette vil sløre et eventuelt høre- og synstab.

"Hos mange ældre ægtepar kan den ene part måske huske, og den anden part er mobil, her ser man først, hvor galt det egentlig står til, hvis der sker noget med den ene part", siger PB. En anden grund, til at begyndende demens ikke opdages i tide, kan være den, at mange pårørende er tilbøjelige til at forklare en ændret adfærd hos den pågældende person med skiftet fra at være på arbejdsmarkedet til at være pensionist: "Da far gik på pension, gik han i stå og tabte livsgnisten", er en typisk udtalelse fra pårørende.

Men ældre er mere sårbare over for depression, fortsætter PB. Mange af dem rammes af apati, melankoli og tristhed, tilstande der alle slører de mere kognitive problemer. En person, der altid var festens midtpunkt før i tiden, sidder måske en dag bare i en krog. Her kan det være vanskeligt at vurdere, om det er et kognitivt problem (demens), et initiativproblem eller et sanseproblem (høre- og synsnedsættelse). "Følger kognitive nedsættelser nødvendigvis med alderen, eller optræder de altid som en del af en sygdom?", spørger vi. PB mener, at man ikke kan tale om en generel kognitiv svækkelse. Men hos normale og åndsfriske, raske ældre ser det ud til, at forarbejdnings- og processeringshastigheden sættes ned.

Antallet af talte ord pr. tidsenhed er accelereret voldsomt inden for de sidste 10-20 år (jf. Thomas H. Eriksen, professor i social antropologi ved Oslos Universitet). Ældre mennesker har svært ved at følge med, når der tales med denne hastighed. Det bliver sværere for dem at omsætte sproglyde til begreber, og hvis de skal forstå det, der tales om, må hastigheden sættes ned. Derfor kan en almindelig samtale blive et problem.

Ned ad bakke går det også med evnen til at udføre de meget komplekse opmærksomhedsfunktioner for eksempel multitasking og parallelprocessering, altså det at foretage sig mange ting samtidig og skifte fra den ene aktivitet til den anden. Her får ældre personer det generelt sværere, selv om de ikke er syge.

Men det er ikke alle funktioner, der svækkes med alderen. Så længe vi holder os raske, kan vi fx akkumulere viden livet igennem, ordforrådet kan blive større og større, og man kan fortsætte med at opbygge semantisk viden.

Kan demens føre til en høre- og synsnedsættelse eller omvendt?
Det er ifølge TGL's erfaringer svært at sige, om der er en sammenhæng mellem demens og nedsat syn og hørelse. Det generelle billede er, at det psykiske overskud og evnen til at være fleksibel forsvinder, fordi den ældre bruger meget energi på at koncentrere sig om at se og høre. "Og konsekvensen heraf, altså at man får mindre og mindre input, er jo, at det bliver sværere at følge med i, hvad der sker, som årene de går", siger TGL.

"Jeg kender heller ikke til, at nedsat syn og hørelse kan være medvirkende til udvikling af demens", svarer PB, "for eksempel betyder en manglende visuel stimulering ikke, at synscentret skrumper, der sker ikke hjernesvind her, så på den måde er der ingen årsagssammenhæng. "Jeg tror", fortsætter PB, "at forskellige subtile svækkelser har en kumulativ effekt, dvs. at deres virkning forstærker hinanden. Hvis man ser dårligt, og samtidig med skal bruge mere tid på at huske, hvad man ser samt den kontekst, det hele indgår i, vil integrationen og den kognitive bearbejdning betyde en dårligere funktionsevne end ellers".

Et kombineret sansetab er mere risikofyldt end et enkelt sansetab. Ældre risikerer at havne i en apatisk tilstand, fordi de med det dobbelte sansetab kun har adgang til en meget snæver verden, og her stiller TGL nogle gange sig selv spørgsmålet: "Er det en egentlig demens?". Men så længe en ældre person kan udnytte det at have en kontaktperson, er det døvblindheden, der er fokus på. En egentlig demensdiagnosticering sker kun i meget markante tilfælde.

Sammenhæng mellem depressive symptomer og en kombineret høre- og synsnedsættelse
At miste sit syn og sin hørelse i en langsomt fremadskridende proces kan være angstprovokerende. "Den ældre oplever hele tiden nye tab af færdigheder og kontrol, og angsten for at det fortsat bliver værre optræder hos mange af dem", siger TGL, "og når så det er sagt, er jeg overrasket over, hvilken overlevelsesenergi jeg møder i denne gruppe, hvordan man på trods af store handicap kæmper sig igennem".

PB ser ofte en blandingstilstand af demens og depression i sit daglige arbejde, og hans erfaring er, at hvis han behandler patienten for depression, har det også en positiv virkning på de kognitive problemer. Der er dog en tendens til øget forekomst af depression hos ældre, og der ses faktisk også en øget selvmordshyppighed blandt ældre mennesker.

På trods af de mange interessante synspunkter, der blev udvekslet på dette "topmøde", er der stadig mange uafklarede spørgsmål vedr. samspillet mellem demens og kombineret høre- og synsnedsættelse hos ældre. TGL, PB og Videnscentret mente alle, at der er grundlag for et videre samarbejde om dette emne. Hvilke aspekter der vil blive taget op og i hvilken form, vil den kommende tid vise.

Artikel fra ’Nyt fra Videnscentret for Døvblindblevne’ nr. 3, 2008

Til toppen