Videnscenter på Ældreområdet. Referat af gå-hjem-mødet om ældres helbred

Jørgen Goul Andersen frygtede ikke stigende pensionsudgifter. I 1970, hvor den fulde folkepension blev indført, dækkede den 582.000 pensionister, og udgifterne udgjorde 5,6 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). I 2003, hvor der var 710.000 pensionister, udgjorde pensionerne kun 4,5 pct. af BNP.

”Folkepensionsudgifterne drøner ned, og selv hvis de stiger, modsvares det af stigende skattebetalinger af pensionen. Derimod vil plejeudgifterne stige to-tre gange så meget som pensionerne – bl.a. fordi Danmark er det eneste land med varig hjemmehjælp. Hvor stort plejebehovet vil blive, er nok mere bestemt af restlevetiden. Ved at forbedre folkesundheden vil gode år blive endnu bedre og minimere plejebehovet”.

Efterlønnere

Goul Andersen fandt, at man i selvvurderet helbred og i spørgsmålet om folks gener kan se en markant forskel på efterlønnere og ikke-efterlønnere. For oprindeligt bestod efterlønsgruppen af 65 pct. mænd mod nu, hvor 60 pct. er kvinder. ”Det er omkostningen ved at have kvinderne ude på arbejdsmarkedet, at de tæller med i efterlønsstatistikken”. Mange kvinder følger dog også deres mænd ud af arbejdsmarkedet – mændene vil gerne have nogen til at hjælpe sig, og kvinden ”vil jo også gerne have lidt ud af ham”.

Manglende tal

De, der går på efterløn, føler, at de har det bedre, fordi de havde mange gener, da de arbejdede. Men de dør fire år tidligere end ikke-efterlønnere og har en husstandsindtægt, der ligger 15 pct. lavere. Ifølge Goul Andersen slæber mange 55-59-årige mænd sig frem til efterlønnens 60 års grænse – men tallene for dette vil først ligge halvandet år efter en evt. beslutning om at hæve efterlønsalderen. Han kunne også forestille sig en del ’mørketal’ for tidlig sygdom – eksempelvis for diabetes type 2, og beklagede, at disse tal ikke er indgået i velfærdsdiskussionen.

Forudsige fortiden

”Problemet med Velfærdskommissionen er, at den ikke har været i stand til at forudsige fortiden. For i så fald skulle udviklingen i BNP være lig med stigningen i lønninger og overførselsindkomster. Men sådan er det ikke gået. BNP er over en årrække steget med 40-45 pct., lønningerne med 38 pct. og folkepensionens grundbeløb kun med 20 pct.

Op til 1985 var der tale om en opbygningsfase i hjemmehjælpen. Derefter begyndte udgifterne at falde. Det er et problem i Velfærdskommissionens beregninger, at den hævder, at servicesiden generelt vil vokse, for bortset fra indfasningen af offentlig børne- og ældrepleje er der stort set ikke sket nogen vækst. Og hvis renten stiger blot 2 pct., vil Velfærdskommissionens underskud være væk.

Spørgsmålene om sygdomme

Marianne Schroll påpegede, at Merete Platz kun havde set på yderpunkterne i spektret – de, der har det helt fint og de, der har det meget dårligt. Men vellykket aldring er en gradvis funktion, og det er vigtigt at finde ud af, hvilke faktorer, der kan få folk til at blive gamle med færrest mulige sygdomme. Hun var også lidt utilfreds med de stillede spørgsmål, hvor et går på blodtryk men ikke på hele hjerte-området, mens der er mange næsten identiske spørgsmål om bevægeapparatet.

Kummertilstand

Men ofte lider folk af flere forskellige sygdomme. Og blot det at få sygdom nr. to betyder, at det hele bliver meget værre. ”Derfor er det vigtigt, hvordan vi kan udsætte eller undgå sygdom nr. to. For de 90-årige gælder det, at en tredjedel har væsentlige sygdomme i to forskellige områder af organsystemet”.

Skrøbelighed

Skrøbelighed kan ikke måles, men er summen af aldersforandringer og tidligere sygdomme. Men når der sker noget med disse ældre, går det dårligt. Især ved hospitalsindlæggelser. Eller rettere: For de overlevende er funktionsevnen lige så god tre måneder efter. Men dødeligheden er dobbelt så stor, hvis de ældre indlægges på medicinsk afdeling frem for på geriatrisk afdeling. Løsningen på de mange skrøbelige ældre er, at systemerne har opmærksomheden rettet mod dem, og at der er en tydelig ansvarsplacering:

”Vi skal tage fat på integreret pleje, men i dag lever alle i hver sin silo. Hospitalerne er dårlige til at se og dokumentere, hvis den udskrevne patient er skrøbelig og har et plejebehov. Det er lidt som en Krim-krig, hvor der ikke er kræfter til at se, hvor en patient vil være om et år. Også i den sociale sektor kunne der gøres mere – følge de ældre til influenzavaccination og op ad trapper til øjenlæge. Eller noget så simpelt som at veje de ældre for at se, hvorvidt de er i en ernæringsmæssig risiko. Hjemmeplejen giver seks slags medicin, men de ved ikke, hvad folk fejler – for det kan man da ikke spørge om...”

Marianne Schrolls bud var, at der bør flyttes nogle midler fra pleje og behandling til i tide at tage vare på de skrøbelige ældre. Og i øvrigt har ældre mere gavn af højteknologi end yngre.

Tidspunktet ligger fast

Hun understregede også, at tidspunktet for, hvornår man som ældre får den første eller anden kroniske sygdom har ligget fast i en årrække. Derimod har tidspunktet for, hvornår man bliver afhængig af andres hjælp, rykket sig svarende til levetidsforlængelsen. Det skyldes, at sygdommene bliver behandlet bedre i dag.

KRAM

Gør vi noget ved livsstilssygdommene – KRAM, der står for kost, rygning, alkohol og motion – kan vi flytte tidspunktet for sygdom nummer et. De alkoholrelaterede sygdomme er faldet, og sukkersygen har hidtil ikke ramt de ældre, fordi de ikke er fede. ”Men for nye generationer vil det være et problem”, sagde Marianne Schroll.

Af Anne Brockenhuus-Schack

Gå til forsiden om gå-hjem-mødet

Gå til information om rapporten 'Ældres helbred og velbefindende - flere gode leveår?'

Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09