GÅ-HJEM-MØDE 8. JUNI 2010
Ældres helbred og velbefindende

Ensomhed er ikke et kvantitativt stort problem for ældre, men det er et kvalitativt stort problem for det mindretal, det rammer, konkluderede seniorforsker Merete Platz den 8. juni på et velbesøgt gå-hjem-møde på Professionshøjskolen Metropol i København.

På mødet gennemgik Platz sin analyse af ældres helbred og velbefindende med de seneste tal fra 2007, hvor hun har fulgt udviklingen siden 1997. Hendes fremlæggelse blev kommenteret af den anden debattør, dr.med. og gerontolog Henning Kirk.

Rammer ikke i flæng
"Problemet med at være uønsket alene rammer ikke mange af de gamle, men problemet rammer ikke i flæng. Der er en sammenhæng mellem fysisk, psykisk og social svækkelse. Det er især gamle, som bliver alene, der er ensomme, men mange kommer ud af ensomheden igen, og andelen er mindsket over tid", fortsatte Merete Platz.

Hun påviste også, at mange ældre ikke oplever daglige gener af en række hyppigt forekommende sygdomme, og at det også gælder de ældste. Modsat er der med stigende alder færre og færre, som er selvhjulpne med personlige og daglige gøremål. Merete Platz understregede, at egen helbredsvurdering er en god markør for sygelighed og dødelighed, og i det lys er det positivt, at to tredjedele synes, at de har det godt, mens kun en pct. siger, de har det dårligt. Det psykiske velbefindende er generelt godt, og der sker ingen stor ændring med alderen.

Flere mænd end kvinder har alt i alt et godt fysisk og psykisk velbefindende, men både for mænd og kvinder falder andelen markant med alderen. Andelen, der har det godt, er uændret i forhold til for fem år siden, men er større end for 10 år siden.

"Og når der bliver flere gamle skulle gerne fortsætte med at gå den rigtige vej", sluttede hun.

"Alderen er ikke noget problem - med mindre man får et problem", sagde Henning Kirk, som bl.a. påpegede høreproblemer, der kan marginalisere ældre.
 

Slidgigt
Som et eksempel tog han fat på slidgigt, hvor cirka halvdelen af ældre vil have gener: Det giver relativt mange gener og opfattes som resultatet af normal aldring. "Det er imidlertid et eksempel på en sygdom, der ikke tages alvorligt".

Gigtforandringer kan til tider godt ses på røntgen, uden at det giver gener - det er tilfældet for op til en tredjedel af de ældre. Men slidgigt er ikke en statisk tilstand. Den vigtigste forebyggelse er at styrke musklerne omkring leddet", sagde han, der også påpegede, at det hjælper at tabe sig.

Om fremtiden sagde han, at vi kan forvente os flere diagnoser pga. røntgen og skanninger, men ikke nødvendigvis flere gener - hvilket igen kan betyde færre ressourcer til pleje og omsorg. Fra Merete Platz’ rapport fremhævede han, at fra 1997 til 2007 har de yngre ældre (de 72- og 77-årige) fået markant bedre førlighed, og fra 2002 til 2007 er der også en tendens til bedre førlighed for de 82-årige.

Forbedringerne hos de nye årgange skyldes ifølge Henning Kirk mindre nedslidning, aftagende hjerte-kar-sygdomme og dødelighed, bedre immun-status (færre er blevet ramt af svære infektioner i barn- og ungdommen som mæslinger og streptokokker, tuberkulose og difteritis) samt pga. bedre sociale og økonomiske betingelser.

Merete Platz' rapport koster 50 kr. + 35 kr. i porto og eksp. og kan rekvireres hos videnscenteret tlf. 39 40 10 10 eller mail@aeldreviden.dk 

Til toppen