ÆLDRE DØVE

Der er flere institutioner, der beskæftiger sig med døve i Danmark. Her kommer de vigtigste:

  • Center for Døve
  • Vidensentret for Døvblindblevne
  • Videnscenter for hørehandicap
  • Videnscenter for Døvblindfødte


Center for Døve
Centret yder service til døve, døvblinde, døvblevne og svært hørehæmmede over hele landet fra deres tolke- og konsulentafdelinger. Centret tilbyder ældrevejledning i Region Sjælland. Fyn og Jylland dækkes af Danske Døves Landsforbund. Center for Døve har en selvstændig formidlingsenhed, Videnscentret for Døvblindblevne.
Gå til Center for Døve


Vidensentret for Døvblindblevne
Videnscentret for Døvblindblevne er en selvstændig enhed under Center for Døve. Formålet er at indsamle, bearbejde og udvikle viden om døvblindblevne - og at formidle denne viden, for at kunne bidrage til at sikre kvaliteten i den kommunale, regionale og nationale indsats for mennesker, der har fået en alvorlig kombineret høre- og synsnedsættelse.
Centrets hjemmeside rummer meget information om ældre, da langt hovedparten af døvblindblevne er ældre
Gå til Vidensentret for Døvblindblevne


Videnscenter for hørehandicap
Videnscentret er en selvejende institution under Socialministeriet. Målgrupper er myndigheder, institutioner og organisationer, der har sundhedsmæssige, tekniske, sociale og undervisningsmæssige opgaver i forhold til mennesker med hørehandicap.
Gå til Videnscenter for hørehandicap


Videnscenter for Døvblindfødte
Videnscentret er et landsdækkende tilbud til alle, der har et behov for specialiseret viden om medfødt døvblindhed. Centret er en del af den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation VISO under Servicestyrelsen.
Der er ca 200 personer i Danmark, der er døvblindfødte.
Gå til Videnscenter for Døvblindfødte




FORENINGER OG ORGANISATIONER INDEN FOR OMRÅDET


Danske Døves Landsforbund
DDL er en privat interesseorganisation, der arbejder for at sikre døve bedre levevilkår i samfundet samt kæmper for ligestilling mellem døve og hørende inden for uddannelse, arbejde og tilgængelighed.
Landsforeningen tilbyder ældrevejledning på Fyn og i Jylland. I Region Sjælland tilbydes vejledningen af Center for Døve.
Gå til Danske Døves Landsforbund


Foreningen af Danske DøvBlinde
Foreningen er for mennesker med erhvervet døvblindhed. Der kendes ikke noget præcist antal, men undersøgelser i andre lande peger i retning af ca. 10.000 i Danmark i alle aldersgrupper, men hvor størstedelen er ældre.
Foreningens hjemmeside indeholder en del information.
Gå til foreningens hjemmeside


Danske Døvblindfødtes Forening
Forening for døvblindfødte og deres forældre
Foreningen er for mennesker med medfødt døvblindhed, som der er ca. 200 af i Danmark, og de bor oftest på institutioner/boenheder.
Foreningen beskæftiger sig mest med børn, og der er ikke information om ældre på deres hjemmeside.
Gå til foreningens hjemmeside


Til toppen

 

Sidst opdateret 05/03/10