UNØDIGE AKUTTE INDLÆGGELSER

Indsatsen for de akut indlagte patienter, der lider af flere sygdomme, giver uhensigtsmæssige forløb, dårligt tilrettelagte undersøgelses- og behandlingsforløb med spildtid, unødigt mange genindlæggelser, dårlige udskrivningsforløb og manglende samarbejde mellem kommune, almen praksis og sygehus.

Det konkluderer en tænketank, der overvejende består af eksperter fra Dansk Selskab for Intern Medicin og Danske Regioner. I rapporten ’Inspiration til en fornyet indsats for medicinske patienter’ beskriver tænketanken den nuværende situation på de medicinske afdelinger og kommer med anbefalinger for, hvordan indsatsen på området kan organiseres bedre.

Bedre samarbejde
Personalet i sundhedsvæsnet oplever overbelægning, ineffektive arbejdsgange, manglende fokus på den faglige kvalitet samt et arbejdsmiljø præget af stor udskiftning i personalegruppen og vanskeligheder med rekruttering af nye medarbejdere. Samtidig mangler det fælles mål og handling samt ikke mindst konkret ledelsesmæssig handling og koordinering mellem sygehussektoren og primærsektoren.

Selv om det ikke står lige slemt til alle steder, påpeger tænketanken, at der generelt er behov for bedre samarbejde mellem regioner og kommuner om de medicinske patienter, bedre patientforløb under indlæggelse og udskrivning, hurtigere adgang til relevante undersøgelser og behandling osv.

Unødige indlæggelser
Alt for mange medicinske patienter, især dem med flere kroniske sygdomme og et spinkelt socialt netværk, indlægges akut ”i afmagt”, fordi kommune og egen læge ikke ser anden udvej, og fordi der mangler alternativer i kommunalt og regionalt regi.

Ifølge tænketanken udskrives op mod halvdelen af de akut indlagte medicinske patienter inden for 24 timer efter indlæggelsen. Når det ikke lykkes at forhindre disse indlæggelser, er det grundlæggende udtryk for systemsvigt i sundhedsvæsnet. Samarbejde og koordinering mellem sektorerne har ikke fungeret tilstrækkeligt effektivt. Over 80 pct. af de ca. 430.000 årlige indlæggelser på medicinske afdelinger er akutte.

Flere specialister i første række
Tænketanken anbefaler, at det bør være sygehuset – i dialog med egen læge, kommunen m.fl. – der har ansvaret for, at der lægges en plan for hver enkelt patient. En sundhedsfaglig person på sygehuset skal have ansvar for at sikre, at patientens forløb følger planen.

For at gøre denne koordinators rolle så effektiv som muligt, skal der være flere akuttider i ambulatorier og daghospitaler. Og dette indebærer, at speciallægerne tager større del i vagtarbejdet uden for almindelig arbejdstid. Hvis der kommer flere erfarne læger i de akutte modtageafsnit, bliver visitationen hurtigere og sikrere. Derved kan den ældre medicinske patient med flere sygdomme uden forsinkelse komme i gang med relevant behandling, og kun de patienter, som reelt har behov for sygehusbehandling, indlægges.

Tænketankens rapport ventes at blive drøftet i de nye regionsråd efter kommunalvalget.

Hele rapporten ’Inspiration til en fornyet indsats for medicinske patienter’ kan downloades som pdf-fil på Danske Regioners hjemmeside.

Flere artikler kan læses på ’Skammekrogen’, der er en hjemmeside lavet i samarbejde mellem Dagens Medicin, Lægemiddelindustriforeningen og Ældre Sagen.
Læs mere på www.skammekrogen.net

Til toppen