Merete Platz			Karen Sjørup			Hans Bonde

Når mænd bor eller bliver alene, er de bedre til at klare husarbejdet, end hvis de er gifte/samboende. Og jo yngre mændene er, jo bedre er de til at lave mad, vaske tøj og gøre rent. Så det tegner ikke så mørkt endda for de kommende generationer af mænd, hvis de bliver alene: De vil ikke være så afhængige af hjemmehjælp og bliver derfor ikke så dyre for samfundet, som deres ældre, aleneboende kønsfæller. Det bedste vil være, hvis ældre enlige mænd fik tilbudt et madkursus. Ikke blot ville de lære at lave mad og få noget godt at spise, de vil også have mulighed for at få et netværk til andre, enlige mænd.
 
Det er i store træk seniorforsker Merete Platz' konklusion i hendes rapport fra Videnscenter på Ældreområdet. Rapporten har fået titlen: 'Kan ældre mænd holde hus - og gør de det?'. I bogen er der fokus på de ældre og de kommende ældre, og det er blevet undersøgt, om de kan og vil kunne klare husarbejdet, eller om de ikke ved, hvorvidt de kan.
 
For ældre kvinder gælder det, at hvis de kan holde hus, så gør de det også. Mange ældre mænd kan også godt købe ind og gøre rent. Det kniber straks mere med madlavningen og tøjvasken. Men selv om de kan holde hus, er der mange, der ikke gør det. Især de gamle mænd er meget lidt huslige. Og de gifte/samboende mænd laver mindst. Enlige mænd tager mere fat i det huslige, men alligevel laver de ikke nær så meget som kvinderne. Men når deres hustruer har brug for hjælp pga. sygdom eller anden funktionsnedsættelse, tager mændene fat. Så hjemmehjælpen kommer ikke sådan bare lige med det samme. Altså: Mænd kan godt - hvis de er tvunget til det. "Så det er ikke så sort endda", siger Merete Platz.
 
De lysere nuancer fremkommer også, fordi man med fem års mellemrum har undersøgt to årgange mænd på 52 år. Og her er de yngste de mest huslige. De har især indtaget køkkenet og vasker oftere tøj. De yngre kvinder siger også, at deres mænd tager mere fat, og at det er blevet mere almindeligt at parret udfører de huslige gøremål i fællesskab.
 
Merete Platz' rapport blev præsenteret på et gå-hjem-møde på Videnscenter på Ældreområdet, hvor hun havde to 'opponenter'. Den ene var 'mandeforskeren', professor Hans Bonde, Institut for Idræt ved Københavns Universitet, og den anden var Karen Sjørup, leder af Center for Ligestilling ved Roskilde Universitetscenter. Her er et udpluk fra debatten:
 
Hans Bonde: "Måske gør kvinderne mændene hjælpeløse. For dør kvinden, er manden virkelig på Herrens mark". Han henstillede til tålmodighed med kønsrolleskiftet, og mente, at reparations- og havearbejdet, der typisk er mandeområder, også burde tælle med. Nej, svarede Merete Platz, det er ikke nødvendigt at få gjort i alle familier. Gror haven én over hovedet, kan man sælge huset.
 
Hans Bonde kom igen: Ligger det ikke i et mere ligestillet samfund, at kønnene er uligestillede? Opfatter kvinderne husarbejdet som rutinearbejde. "Kan de da ikke li' det. Og er det ikke sådan, at den, der giver mig - velsmagende - mad, også har magten?", spurgte han. "For mænd eksisterer nullermænd, der ikke kan ses, ikke. Selvfølgelig er det irriterende at skulle betale hjemmehjælp til de mænd, der godt kan selv. Men på den anden side dør mænd fem år tidligere end kvinderne, og så sparer vi jo en del!".
 
Karen Sjørup mente, at mange mænd oplever det som en funktionel arbejdsdeling, at kvinderne tager sig af husarbejdet. Mange, ældre mænd kan føle det som et angreb på deres maskulinitet at kaste sig over 'kvindeopgaver'. "Kvinderne er bedre forberedte på at blive ældre. Næsten alle kvinder bliver gamle alene og langt de fleste 80+-årige, der modtager hjemmehjælp, er kvinder". Det moderne husarbejde har også ændret sig. Nu skal vaskemaskinen blot sættes i gang og foliebakken i mikroovnen. "Det er jo heller ikke forbudt at have det smånusset. Problemerne opstår, hvis vi sætter normer for eksempelvis rengøringen".
 
Merete Platz medgav, at kvindernes rengøringstærskel også er (for) høj, og at kvinderne måske har været med til at  jage mændene ud af køkkenet. Eller det Karen Sjørup kaldte "den søde magt", som kvinder skamrider indsyltet i kærlighed og omsorg. "Vi har en husmoderstat, der træder ind, når husmoderen ikke længere kan", sagde folklorist Anne Leonora Blaakilde, Gerontologisk Institut.
 
"De virkelige tabermænd, er dem, der har tabt gnisten. De kan hverken leve op til noget maskulint eller noget feminint. De bliver sociale og kulturelle analfabeter til sidst. De bliver sure og gnavne - eller det, der er blevet kaldt 'tungt affald' ", sagde Hans Bonde.

Publikationen koster 65 kr. + 35 kr. i ekspeditionsgebyr og kan bestilles på mail@aeldreviden.dk

Læs mere om publikationen

Gå til bestillingsblanket