|
GÅ HJEM MØDE
ÆLDRE MÆND OG HUSLIGT ARBEJDE
14. juni kl. 15-17
I anledning af udgivelsen af publikationen
'Kan ældre mænd holde hus - og gør de det?
En undersøgelse af midaldrende og ældre kvinders og mænds huslige gøremål'
inviterer Videnscenter på Ældreområdet til gå hjem møde.
Undersøgelsens forfatter seniorforsker Merete Platz vil præsentere resultaterne af undersøgelsen.
Arbejdsfordelingen mellem ægteparrene har stor betydning for, om ældre mænd er i stand til at klare sig selv i dagligdagen, hvis de bliver alene, og derfor er ligestillingsperspektivet vigtigt i denne sammenhæng.
Merete Platz har dels undersøgt, hvor meget husarbejde mænd i 80'erne udfører, og dels hvor meget mænd i 50'erne - de kommende ældre - udfører. Vi får altså et kig ind i fremtidens ældrebefolkning.

Desuden deltager Karen Sjørup og Hans Bonde i mødet.
- Karen Sjørup er centerleder ved Center for Ligestillingsforskning, Roskilde Universitetscenter
- Hans Bonde er professor ved Institut for Idræt, Københavns Universitet
Ved mødet udleveres den nye publikation til deltagerne, og videnscenteret byder på en lille forfriskning.
Tilmelding
Send en mail på adressen mail@aeldreviden.dk med navn, evt. arbejdsplads, telefonnummer.
Du hører kun fra os, hvis der ikke er flere pladser til mødet.
Gå hjem mødet afholdes i videnscentrets mødesal, hvor der er plads til max. 70 personer, hvorfor vi kan blive nødt til at afvise nogle. Derfor "først til mølle....".
Hvor
Videnscenter på Ældreområdet
Aurehøjvej 24
2900 Hellerup
Se hvor videnscentret ligger.
|