FN-RAPPORT OM ÆLDRE KVINDER

Oversættelse af FN rapporten (med enkelte udeladelser og omskrivninger)
Gender and ageing: problems, perceptions and policies. Marts 1999

PRÆSENTATION
På verdensplan er der over 575 mennesker over 60 år, og denne aldersgruppe er voldsomt stigende, i udviklingslande såvel som i udviklede lande. I næsten alle lande er kvinderne i overtal blandt de længstlevende. I udviklingslandene stiger ældrebefolkningen med 77 %, af disse udgør 58 % kvinder. Dette fænomen, at verden i stigende grad bliver befolket af ældre kvinder, kaldes af FN "feminisering af ældrebefolkningen". I 1998 var der på verdensplan 190 kvinder pr. 100 mænd blandt de meget gamle. Taler vi om de firsårige, var tallene 181/100 (kvinder/mænd), for halvfemsårige 287/100, og for de hundredårige 386/100.

Aldring betragtes af FN som hhv. en social konstruktion og som en proces.
Aldring som social konstruktion betyder, at mennesker tildeles særlige roller og normer med alderen. Som eksempel nævnes det udbredte, internationale forhold, at sociale normer knyttet til ægteskab oftest foreskriver, at manden er ældre end kvinden, og at ældre mænd kan gifte sig med yngre kvinder, men ikke omvendt.
Aldring som en proces betyder, at aldringsprocessen rummer en subjektiv oplevelse knyttet til en lang række udviklingsmomenter af biologisk, psykologisk og social art.

Ældrebefolkningen opfattes definitivt som stærkt heterogen, også mere heterogen end andre aldersgrupper, på grund af det lange livsløb og de erfaringer det giver, at have levet i mange år. Derfor respræsenterer ældre mennesker forskellige værdier, vaner, trosforestillinger, handlemåder, normer og adfærd, samt forskellige religiøse og politiske tilhørsforhold, uddannelsesniveau og materiel levestandard.

Til toppen
Kønsforskelle udgør en meget vigtig faktor i alderdommen, hvor ældre kvinder, i både udviklingslande og udviklede lande, har utilstrækkelig og ulige adgang til velstand, velfærd og ressourcer.

Der er for få undersøgelser på verdensplan af forhold og vilkår blandt ældre kvinder. Der findes ikke mange studier, hvor gerontologi og kvindeperspektiv er inkorporeret. Blandt feministiske studier findes der endnu færre undersøgelser af ældre kvinder. Den påviste ulighed, når det drejer sig om netop kombinationen af alder og køn, medfører alvorlige konsekvenser for ældre kvinder. Det anbefales derfor at dette kombinerede felt får større omtale og bevågenhed, bliver seriøst diskuteret og analyseret. Kun ved hjælp af en sådan indsats kan nye visioner udvikles om ældre kvinders ressourcer og behov; så der kan udarbejdets politiske tiltag for at løse problemerne.

ALDRING, KØN OG FATTIGDOM
Aldring og kønsmæssige uligheder er nært forbundne med fattigdom. Der er for lille systematisk viden om disse forhold, og om forholdet mellem disse faktorer. Over hele verden ses det, at især ældre kvinder lever i fattigdom.
Ældre kvinders dårlige socio-økonomiske status kommer delvis af den kønsbetingede opdeling i arbejdet, der tilsiger kvinder at være primært involveret i reproduktivt arbejde, ubetalt husligt arbejde, og omsorgsydelser. Sådanne arbejdsopgaver forhindrer kvinder i at deltage på arbejdsmarkedet. Mange kvinder, som alligevel tager aktivt del på arbejdsmarkedet, tjener mindre og har ofte deltidsarbejde, hvilket medfører dårligere vilkår ift. forsikring og pension. Over et livsløb tilbringer kvinder langt mere tid end mænd med ubetalt arbejde. Derfor får kvinder en mindre livsløn, mens de oplever større ulighed mht. livet på arbejdet, i familien og i samfundet. De politiske og arbejdsmarkedsmæssige vilkår favoriserer mænd med hensyn til pensionsopsparing, der optjenes ved tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er mange kvinder dårligere økonomisk stillet end mænd, når de bliver gamle.

Til toppen
Ægteskabslovgivning og -normer er til mænds fordel i mange lande. Hvis manden bliver enke, er det normalt at han gen-gifter sig - med en yngre kvinde. Hvis kvinden bliver enke, er der lille sandsynlighed for at hun gifter sig igen. Over hele verden er der en stor del enker, mens andelen af enkemænd er lille. Overalt er enker primært forbundet med fattigdom.
Endelig er der visse lande, hvor loven forfordeler kvinder mht arveret og ejendomsret.
I mange lande er ældre kvinder afhængige af deres mands erhverv og indkomst, når det drejer sig om deres egen pensionsudbetaling. Det er almindeligt, især i udviklingslandene, at ældre kvinder og enker er økonomisk afhængige af deres børn eller fjernere slægtninge.

LIVSKVALITET, SUNDHED OG ÆLDREOMSORG I KØNSPERSPEKTIV
Ældre kvinder lider i højere grad end ældre mænd af kroniske sygdomme og handicap; sygdomme, der er uhelbredelige, men ikke livstruende. Sådanne sygdomme har stor indflydelse på den menneskelige livskvalitet. Ældre mænd, derimod, lider oftere af akutte sygdomme. I store dele af sundhedsvæsenet er der særlig indsats mod akutte sygdomme, mens de kroniske generelt bliver ignoreret. Derfor får ældre kvinder sjældnere den samme grad af behandling, som ældre mænd får.
Lidelsen med en kronisk sygdom har givet den almene opfattelse af ældre kvinder som mennesker, der beklager sig. Men disse kvinder har behov for hjælp i længere perioder, deres selvstændighed og uafhængighed er truet. Mens ældre mænd ofte får omsorgsmæssig støtte fra deres yngre hustruer,
får disse kvinder, når de lever længere, men med flere sygdomme, ikke den samme grad af hjælp fra ægtefællen. Ældre kvinder, især i udviklingslandene, er afhængige af børn eller fjernere slægtninge, både økonomiskt og omsorgsmæssigt. I samme lande sker der i øjeblikket en udvikling bort fra de traditionelle familiemønstre, der hidtil har dannet en slags sikkerhedsnet for ældre mennesker.

Omsorgsforpligtelser er traditionelt et område der hviler på kvinder. Hvis de selvsamme kvinder er ansat i arbejdsstyrken, oplever de et dilemma mellem ansvar på jobbet og familiære forpligtelser. På den ene side påvirker kvindernes erhvervsarbejde deres tid og muligheder for at udøve omsorg for de nærmeste. På den anden side, hvis de vælger at trække sig tilbage fra arbejdslivet, optjener de derved en mindre livsindkomst, penionsopsparing og ret til helbredsmæssige forsikringer. En sådan beslutning vil uundgåeligt påvirke disse kvinders fremtidige ret til finansiel og helbredsmæssig tryghed.

Kort fortalt: Et langt liv er en blandet fornøjelse: Mange ældre kvinder lever længere, men opnår ofte kroniske lidelser og manglende adgang til ressourcer.

HOLDNINGER OG FORDOMME
Aldring medfører anseeelse og skuffelser. Anseelse, fordi alder giver modenhed, visdom og respekt. Skuffelser, fordi alder også devaluerer mennesket sociale status. I alle kulturer har man både positive og negative opfattelser af ældre.
Med hensyn til ældre kvinder er der mange fordomme. Én af de negative forestillinger handler om ældre kvinders sexualitet, der ganske ignoreres og Biologi opfattes af mange som værende kvindens skæbne. Forestillingen om ældre kvinder er langt mere stigmatiseret, end den om ældre mænd. Mens ældre mænd kan betragtes som sexuelt attraktive, for eksempel, dømmes ældre kvinder til at være utiltrækkende, ud fra gældende normer, hvor ungdom og seksualitet forbindes med skønhed og reproduktionsevne.
Alt i alt er der mange fordomme om ældre, men dog flest om ældre kvinder; en dobbelt biologisk skæbne.
Til toppen

ÆLDRE KVINDERS RESSOURCER
Ældre kvinder bidrager til den globale økonomi. Deres arbejdskraft udgør en livslang, tillært ekspertise og erfaring. I den formelle sektor repræsenterer de 25 % af den økonomisk, aktive arbejdsstyrke blandt ældre, men deres repræsentativitet varierer naturligvis meget i de enkelte lande.
Den informelle sektor, derimod, er højt repræsenteret af ældre kvinder. Ofte opfattes kvinders arbejde i den informelle sektor som uproduktivt, og det er ulønnet. Disse kvinder arbejder ikke kun i omsorgsmæssig øjemed, men også i landbrug, i små-erhverv på landet, eller med rengøring og husholdning. Navnlig i rurale omgivelser, hvor de unge flytter til byerne, må de ældre kvinder i stigende omfang arbejde, fx. med landbrug.
En stor del af det ulønnede arbejde, som ældre kvinder udfører, har også karakter af rådgivning. De kan være fund-raisere, mentorer, rådgivere, frivillige hjælpere, lokalhistorikere, og naturligvis bedste- og oldeforældre. Kun få af disse mennesker modtager finansiel kompensation. Denne situation kan være acceptabel for kvinder, der er økonomisk sikret, men majoriteten er ikke i en sådan situation. For nogle ældre kvinder kunne en smule løn gøre den lille forskel, der betød en afsked med fattigdommen. Disse kvinders arbejder trænger til at blive set og anerkendt.

I store dele af verden, hvor sygdomme og kriminalitet hersker, for eksempel i områder med stor AIDS-udbredelse, danner bedsteforældre et basalt grundlag for børns opvækst, når deres forældre er døde, syge, i fængsel eller forsvundet.

ANBEFALINGER
Det er konstateret, at forskning generelt overser ældre kvinders problemer; et område, der falder midt mellem gerontologi og kvindestudier. Derfor anbefalder FN:
a. Mere forskning om forholdet mellem fattigdom, køn og aldring.
b. Integration af analyser af ældre kvinders situation i al anden kvindeforskning.
c. Inkorporere ældres stemmer i udviklingen af teori og metode.
d. Initiere og optage indsamlinger af ældre kvinders bidrag i lokal- og personhistorie.

Kvinder lever længere, men mindre velstående end mænd. For at bidrage til at øge ældre kvinders livsvilkår, skulle de enkelte stater:

a. Indføre politiske tiltag, der tilbyder minimal indkomst og sociale sikkerhedsnet for ældre, der har behov, mænd såvel som kvinder.
b. Forbyde love, der diskriminere kvinder med hensyn til ejendoms- og arveret.
c. Tilbyde boliger til dem, der intet ejer.
d. Skabe muligheder for ældre kvinders erhvervsdeltagelse uden diskrimination.
e. Støtte orlov til familieomsorg.

Til toppen
For at støtte ældre kvinders velfærd og sundhed, anbefales stater at sørge for:
a. uddannet sundhedspersonale med særlig vægt på ældre kvinders behov.
b. tilbyde hjælp til mental sundhed, særligt rettet mod ældre kvinders behov.
c. Tilbyde hjælp i hjemmet og behandling mod kroniske sygdomme.
d. Tilbyde funktionelt handicappede ældre mulighed for at bibeholde deres uafhængighed såvidt muligt, ved hjælp af hjemmehjælp og hjælpemidler.
e. Udvide de medicinske paradigmer i sundhedsområdet, så der tages hensyn til ældre kvinders heterogenitet.

Ældre kvinder er fortsat en marginaliseret gruppe, hvis anseelse i omverden er fyldt med fordomme. For at bidrage til "empowerment" (at få kraft og magt) af ældre kvinder bør staterne, organisationer og medier:
a. Identificere og anerkende den store heterogenitet blandt ældre kvinder, der bl.a. medfører, at de har vidt forskellige behov.
b. Støtte deres deltagelse i uddannelsesmæssige sammenhænge, hvor de kan bidrage med personlige erfaringer, historier og akkumulerede observationer.
c. Opfordre ældre kvinder til at danne deres egne netværk.
d. Give mulighed for et rum, hvor ældre kvinder kan fokusere på deres personlige udvikling, herunder deltagelse i arbejdsliv, offentligt liv og politik.
e. Arbejde for at eliminere fordomme omkring alder og nedbryde de negative stereotyper gennem skolen, familien, arbejdsmarkedet, medier og reklamer.
f. Udvikle muligheder for ældre kvinders adgang til og deltagelse i global kommunikation vha. IT.


Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09