TEMAEFTERMIDDAG OM GOD PLEJEHJEMSLEDELSE
11. september, 2008
Arbejdermuseets festsal, København
Arrangementet og bogen tog udgangspunkt i de fem finalister i konkurrencen om Danmarks bedste plejehjem fra 2007. Publikationen indeholder interviews fra de pågældende institutioner.
Indlægsholderne ved temaeftermiddagen var bl.a. tre af de plejehjemsledere, der var interviewet til undersøgelsen, nemlig:
Kirsten Kjærgaard, Bente Falkenberg Juul og Irene Hesselberg.
Desuden deltog Erik Lehm, formanden for LederForum, som roste initiativet, da der ifølge ham foreligger meget få undersøgelser på området.
Han advarede mod den megen kontrol, der har udviklet sig i de senere år.
"Er det vigtigere med dokumentation, og at regler overholdes, end at de gamle har det godt og trives", spurgte han retorisk. Det handler i stedet om mere om tillid, idet øget kontrol ikke giver et bedre plejehjemsmiljø.
Men plejehjemslederne har også et ansvar selv. Ifølge Erik Lehm er der op til 1 mio. kr.’s forskel på resultaterne, ved at et plejehjem har en god eller en dårlig leder. Han pointerede også, at lederne i de seneste år er kommet stadig længere væk fra beboerne, hvilket han fandt problematisk.
Et andet problem så han i, at personalet i ældreomsorgen har den laveste uddannelse i den offentlige sektor, og at der er færre penge pr. ansat end i eksempelvis folkeskolen. Der er derfor behov for en opkvalificering af personalet.
| DAGENS EMNER OG OPLÆGSHOLDERE: |
|
|
God plejehjemsledelse i Sjørup Ældrecenter
ved konsulent Kirsten Kjærgaard, der tidligere var leder af Sjørup Ældrecenter.
|
|
God plejehjemsledelse på Boller Slot
ved plejehjemsleder Bente Falkenberg Juul, Boller Slot i Horsens.
|
|
God plejehjemsledelse på Margrethehjemmet
ved formand for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Irene Hesselberg, der er tidligere leder af Margrethe Hjemmet i Roskilde.
|
|
Hvad er grundpillerne i god plejehjemsledelse?
ved Erik Lehm, formand for LederForum.
|
|
|
Debatteater om ældreplejen
ved Agnete Wahl, der trækker på konkrete eksempler, debatterer holdninger og bagvedliggende værdier i mødet med plejehjemsbeboerne.
|

Foto fra bogen af Nina Lemvig-Müller
|
|