Videnscenter på Ældreområdet. Konference Leve- og bomiljøer, nov. 2004

Ikke færre end 263 deltog i Videnscenter på Ældreområdets konference om Leve- og bomiljøer, der denne gang fandt sted i Torvehallerne i Vejle. Da dette var en gentagelse af konferencen i sommer i København betyder det, at mere end 500 har været interesseret i dette emne. Hovedparten af deltagerne har ved begge konferencer været ledere og medarbejdere i den kommunale ældrepleje og lokalpolitikere fra stort set hele landet.

De 11 grundprincipper
Videnscentrets formand, Inga Skjærris Nielsen, der åbnede konferencen, lagde i sin tale vægt på, at ældre skal leve så individuelt og så uinstitutionaliseret som muligt. Konsulent Knud Erik Jensen, Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation, der sammen med videnscentret har stået for konferencen, understregede i sine oplæg betydningen af de 11 grundprincipper for de bedst mulige rammer for leve- og bomiljøerne. Men han lagde også vægt på selv- og medbestemmelse for de ældre. I sit oplæg kom lektor Jan Jaap Rothuizen, Jydsk Pædagog-Seminarium, bl.a. ind på, at pædagogik er at handle i situationer, der er forskellige og om det gode liv.

Konflikter Det er ikke muligt at give et dækkende billede af, hvad der skete i de mange workshops. Men det generelle indtryk var, at de både viste bredden og detaljen. Mange emner var oppe i Vejle. Tilbagevendende var problemer med tilstrækkelig bemanding samt at kunne 'sidde på hænderne' og lade de ældre selv tage over. Desuden var der konflikterne mellem at gøre bo-enhederne så hjemlige som muligt samtidig, med at de lever op til de brandsikkerhedsmæssige forskrifter og de sundhedsfaglige tilsyn - og ikke mindst embedslægernes krav. Hvorfor må man eksempelvis ikke have potteplanter (med jord) i køkkenet, hvor der laves mad?

Nødkald reduceret
Her skal blot nævnes nogle eksempler fra Plejeboligerne Beringshaven i Holstebro Kommune:

Ved ændring til leve- og bomiljøer udviser beboerne nu interesse, bekymring og omsorg for hinanden. Konflikter mellem beboerne er sjældne. I flere bo-enheder er nødkald faldet drastisk og fra andre er der aldrig kald. "Det må tillægges naboskabet", konkluderede gruppeleder Susanne Dybdal.

Samarbejdsbogen ligger hos den ældre og har fået en positiv kommentar med fra embedslægen. Som noget nyt rummer bogen også faglige fokusområder. Medicinskemaet ligger på personalets pc’er.

Efter ved hjælp fra BST at have opdelt personalet efter bo-enheder og fået udviklet det tværgående samarbejde, er der fortsat faldgruber. Dog lykkes tingene mere og mere, og det er dét, man har valgt at fokusere på. Ændrede mødetider har givet mindre stress, og sygefraværet er faldet drastisk. Det er dog stadig vigtigt at holde sig den socialfaglige dimension for øje, frem for den plejefaglige dimension.

Personalet i Beringshaven har også lagt vægt på at udvikle 'pejlemærker'. Eksempelvis 'det gode måltid'. Hvad kræver det? Lys eller dug på bordet? Og hvad gør man ved besværlige eller udadreagerende beboere? I disse plejeboliger er der ikke noget fælles køkken - hertil er der hverken politisk vilje eller økonomi. Der er heller ikke mulighed for at gå en tur i Bilka og købe ind med beboerne. I stedet bliver varerne bragt - og det er en dyr løsning.

"Vi kan godt blive lidt grønne af misundelse over andres muligheder for at skabe gode rammer. Gør vi noget, så kommer brandvæsnet..."

Omvendt er den fælles vaskekælder en succes. Her kan beboerne få vasket for 110 kr. om måneden, og det vil de ikke give slip på.

De, som ikke trives
På et spørgsmål om, hvad man gør for de beboere, der ikke trives i leve- og bomiljøer, svarede Susanne Dybdal, at man i Beringshaven kan være privat. Indretningen gør, at de ældre skal søge naboskabet, hvor man andre steder nærmest lever midt ude i det. Men flere demente ældre har problemer med at være der. Andre - som den psykotiske Hilda - der for et par år siden stod for en anbringelse på et gerontopsykiatrisk plejehjem, kan man nu rumme, fordi hele teamet og kontaktpersonen kender hende og er omkring hende. Personalet forsøger at lægge arbejdet til rette på en sådan måde, at de helt naturligt kommer flere gange om dagen i de enkelte boliger.

Kaffedrikning med beboerne
Aftenvagten gør også rent, og der er en tværgående aftenvagt, der er sygeplejerske til alle enhederne. Hun hjælper bl.a. med at lægge beboerne i seng. Det er for at undgå, at de ældre lægges i seng, inden aftenvagten kommer. Det kan være svært at overholde pauserne, og i weekenden, hvor der er færre på arbejde, er der ikke bad og ingen rengøring. Til gengæld bliver der tid til at drikke kaffe med beboerne. "Jamen, skal jeg sige, at jeg drikker kaffe med beboerne, når de pårørende kommer på besøg", spurgte en af de ansatte. "Ja", svarede Susanne Dybdal, "for det er vigtigt".

I øvrigt henvises til vores blad 'Alderens nye sider' nr. 1 og 2, 2004, hvor der er bragt interviews om leve- og bomiljøer samt om pårørendearbejdet.

Programmet fra konferencen kan ses her.

Publikationen 'Leve- og bomiljøer : Metoder, principper og erfaringer fra hverdagen' udkom i forbindelse med den første konference, juni 2004.

Læs mere om bogen.