Konferencedeltagere
Konferencens emner
Ved konferencen var der oplæg om demografi, familie og generationer, erfaringer fra udlandet, velfærdsteknologi, uddannelse, rekruttering og fastholdelse samt ældreorganisationernes rolle.
I forbindelse med konferencen har vi udgivet et temanummer af tidsskriftet Alderens nye sider med indlæg af oplægsholderne. Se øverst til højre på siden, hvor bladet kan downloades.
Læs referat fra konferencen
DAGENS PROGRAM SÅ SÅDAN UD:
10.00 - 10.15: Velkomst
Forsknings- og udviklingschef Helle Krogh Hansen, Sundhed, pleje og rehabilitering, Profesionshøjskolen Metropol
10.15 - 10.45: Lever vi både længere og bedre?
Institutleder, cand.med. Bernard Jeune, Institut for Sundhedstjenesteforskning og Dansk Center for Aldringsforskning, Syddansk Universitet
Se Bernard Jeunes powerpoints
10.45 - 11.15: Hvad ønsker de gamle selv? Og kan velfærdsstaten leve op til kommende generationers krav?
Docent, cand.oecon Eigil Boll Hansen, AKF, Anvendt Kommunal Forskning
Se Eigil Boll Hansens powerpoints
11.15 - 11.45: 'Informaliseringen' af ældreomsorgen: øgede opgaver for familie, venner og naboer
Ekstern lektor, ph.d., MPH Myra Lewinter, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Se Myra Lewinters powerpoints
12.00 - 12.30: Erfaringer fra udlandet. Hvad sker der i EU? Ender vi med at have private plejere fra Østeuropa og Asien i hjemmene?
M.Sc., ph.d. Tine Rostgaard, SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Se Tine Rostgaards powerpoints
12.30 - 13.00: Velfærdsteknologi: Nye muligheder, nye valg
Projektleder Erland Winterberg, Nordens Välfärdscenter
Se Erland Winterbergs powerpoints
13.00 - 14.00: FROKOSTBUFFET
14.00 - 15.00: Uddannelse, rekruttering og fastholdelse:
Kommer der en ny slags ansatte i plejesektoren – f.eks. flere 1. og 2. generationsindvandrere, flere mænd? Hvordan uddannes og fastholdes tilstrækkeligt med arbejdskraft i ældresektoren? Kræver en ændret ældrebefolkning nye visioner for sundhedsuddannelserne? Hvordan undgås udbrændthed? Hvilke krav stiller udviklingen til lederne?
Formand for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd (og tidl. plejehjemsleder) Irene Hesselberg og forbundsformand i FOA, Dennis Kristensen
Se Dennis Kristensens powerpoints
15.00 - 15.30: Fremtiden set fra ældreorganisationerne:
Hvad skal der til for at gøre ældreplejen til en attraktiv arbejdsplads – og attraktiv for de ældre selv? Hvordan rekrutteres og fastholdes medarbejderne? Holdninger til mere ny arbejdsbesparende velfærdsteknologi?
Næstformand i Ældre Sagen Søren Rand
Se Søren Rands powerpoints
Annette Johannesen fra videnscentret/instituttet var dagens ordstyrer
Referat fra konferencen
Konferencen 'Hvad sker der i fremtiden, hvis gamle mennesker får behov for hjælp?' var meget velbesøgt med centrale personer fra ældreområdets frontlinje.Det gennemgående tema for dagen var de mange store udfordringer, som velfærdssamfundet står overfor på ældreområdet.
Forsknings- og udviklingschef Helle Krogh Hansen bød velkommen til dagen, og derefter gik dagens første oplægsholder på.
Vi lever længere og vil gerne kunne klare os selv
Institutleder, cand.med. Bernard Jeune, Institut for Sundhedstjenesteforskning og Dansk Center for Aldringsforskning, Syddansk Universitet, slog fast, at vi generelt lever længere og bedre. Og denne udvikling ser ikke ud til at stoppe. I løbet af dagen stod det mere og mere klart, at de ældre i Danmark faktisk i høj grad ønsker at klare sig selv og altså dermed ikke få hjælp fra det offentlige!
Især Eigil Boll Hansen fra, AKF, Anvendt KommunalForskning, pointerede dette. I fremtiden vil flere ældre have mange ressourcer og dermed kunne klare sig selv. Men det ændrer ikke ved, at behovet for hjælp vil stige i fremtiden – ikke mindst set i lyset af demografien. Der kommer flere ældre, og de lever længere.
Forskel på ældre
Ifølge AKF's undersøgelse 'Den ældre har brug for hjælp – Hvem bør træde til?' (Se link nedenfor) mener langt de fleste, at det offentlige er ansvarlig for fx rengøring hos den ældre. Det er dermed kun ganske få, der peger på familie og venner eller egenbetaling. Frivillige nævnes meget sjældent.
Her er det interessant at se på forskellen mellem formel og uformel omsorg, som Myra Lewinter fra Sociologisk Institut gjorde. Hårdt skitseret er den uformelle omsorg typisk ægtefæller, børn, venner og naboer, mens den formelle omsorg er karakteriseret ved offentlig hjælp eller frivillige kræfter. Uformel omsorg kan også tage form af betalt privat hjemmehjælp.
Det er imidlertid vanskeligt at måle udbredelsen af den uformelle omsorg, men undersøgelser tyder på, at der er en meget høj grad af uformel omsorg for ældre i Danmark. Eftersom den mere formelle hjælp langsomt men sikkert bliver reduceret, vil den uformelle blive endnu vigtigere. Myra Lewinter argumenterede for, at en forholdsvis stor gruppe ældre ikke vil kunne købe sig til hjælp selv og dermed vil blive helt afhængig af offentlig ældreomsorg og eventuel hjælp fra familie, venner og naboer.
Erfaringer fra udlandet
Ph.d. Tine Rostgaard, SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd holdt et inspirerende oplæg, hvor hun satte den danske ældrepleje i perspektiv ved at kigge på andre samfund i den vestlige verden. Fælles for landene er, at der kommer flere ældre, større velfærdsforventninger og problemer med at tiltrække og fastholde omsorgsmedarbejdere. Alt imens finansieringen er en politisk prioritering af indtægter og udgifter, så er medarbejdersituationen alarmerende.
I Danmark forventes 25 % af sosu-medarbejderne at gå på pension inden for en ganske kort årrække, samtidig med at de har et tårnhøjt sygefravær. Sygefraværet hos sosu-medarbejdere er 48 % større end hos administrative medarbejdere i ældreplejen.
Disse problemer kan til dels afhjælpes med en bedre produktivitet og fastholdelse, bedre inddragelse af civilsamfundet samt en bedre koordinering af social- og sundhedssektoren ved ex rehabilitering. Det ændrer dog ikke ved, at Danmark - og den vestlige verden - vil få mangel på varme hænder. I mange lande modtager man deciderede omsorgsimmigranter – fx har Italien en meget stor andel omsorgsmigranter. Tre ud af fire ældreplejere er migranter (en del af dem uden opholdstilladelse), og de bor oftest i den gamle persons hjem uden nogen regulering af arbejdstider og løn. Det nuværende danske migrationspolitik skal i givet fald ændres, hvis vi vil have flere varme hænder ved hjælp af indvandring. Tine Rostgaard mener ikke, at vi har private omsorgsmigranter i Danmark – endnu.
Velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi kan frigøre tid til pleje og omsorg. Projektleder, Erland Winterberg, fra Nordens Välfärdscenter forklarede, hvordan velfærdsteknologiske løsninger medvirker til at effektivisere arbejdet og reducere personalets nedslidning. Desuden er det et vigtigt redskab for pårørende og personalegrupper, der yder velfærdsydelser til borgerne. Velfærdsteknologi skal give borgerne bedre muligheder for at udføre daglige aktiviteter og leve mere sikkert og trygt med en kronisk sygdom i deres egne omgivelser. Samtidig medvirker det til forebyggelse.
Erland Winterberg lagde ikke skjul på, at der venter store positive forandringer forude på dette felt – både når det kommer til traditionelle og nye hjælpemidler. Det handler om robotter, der kan tage sig af rengøring og andre praktiske funktioner. Det handler om nye IT-løsninger, der ex kan bruges til videokonsultation eller genoptræning i eget hjem.
Medarbejdernes repræsentanter
Dagen sluttede af med en livlig og engageret debat mellem formand for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd (og tidl. plejehjemsleder) Irene Hesselberg og forbundsformand i FOA, Dennis Kristensen. I bund og grund var de to repræsentanter for henholdsvis sygeplejersker og sosu-medarbejdere ikke særligt uenige om, hvad fremtidens problemer inden for ældreplejen består i – nemlig mangel på medarbejdere.
Der bliver stor mangel på sosu-medarbejdere fremtiden
FOA har beregnet, at der grundet de demografiske ændringer vil være behov for 67.000 ekstra sosu-medarbejdere i 2019, end der er i dag.
Til gengæld er de gode nyheder, at der i øjeblikket kommer flere og flere elever på sosu-uddannelsen med anden etnisk baggrund. 19 % af eleverne har anden etnisk baggrund, og de har faktisk et lavere frafald end etniske danskere. Også på ligestillingsfronten er der godt nyt. Der er langt flere mandlige elever end tidligere - på nogle skoler op til 20 %. Irene Hesselberg og Dennis Kristensen mente begge, at uddannelse af personalet er meget vigtig for at give personalet og de gamle kvalitet i deres (arbejds-) liv.
Fremtiden set fra ældreorganisationernes side
Næstformand i Ældre Sagen Søren Rand havde tre vigtige ting på hjerte:
- Forbedring af ældreplejens arbejdsmiljø og image
- Brug af ny velfærdsteknologi
- Frivillige som ressource; men ikke som erstatning.
Videnscentret – VpÆ
