OMSORG OG PLEJE


Foto: Nina Lemvigh-Müller


Begrebet omsorg
Ordet omsorg betyder at "bekymre sig for" eller at "sørge for" nogen. Omsorg er altså betegnelsen for en følelse, en praksis og et forhold mellem mennesker. Der er flere underliggende betydninger af ordet omsorg, afhængigt af hvilken relation der er tale om.

Ligeværdige mennesker der gensidigt holder af hinanden og bekymrer sig om hinandens ve og vel kan nære og drage omsorg for hinanden. Men oftest bruges ordet omsorg om en menneskelig relation som ikke er ligeværdig. Det vil sige i situationer hvor den modtagende har særlige behov som den ydende kan sørge for at opfylde. Hvor udvekslingen ikke er direkte gensidig. Også her betragtes omsorg som en potentiel kvalitet ved et møde mellem mennesker, men ikke som en selvfølge. Eksempelvis er pleje ikke altid identisk med omsorg, men kan - og bør - rumme omsorg. På dén led bliver det klart, hvordan omsorgens at "sørge for" bør kombineres med at "bekymre sig for" nogen.

Man kan ikke foretage nogen klar skelnen mellem de to betydninger af ordet omsorg. Brugen af ordet omsorg lægger sig tæt op ad en ikke-gensidig udveksling, og derved eksisterer risikoen for en tilsvarende opfattelse af forholdet som en ikke- gensidig relation. Altså at den ydende part ikke "nærer" omsorg, følelsesmæssigt, men blot "drager" omsorg i praksis. En konsekvens heraf kan være at den omsorgsydende ikke ser modtageren som person og ikke er opmærksom på vedkommendes egne ressourcer.

Her ligger en udfordring for gerontologien som har sit udspring i institutionelle rammer, hvad enten det er staten, kommunen eller lokale, professionelle kræfter, det drejer sig om.


Kategorier af omsorgsrelationer
Når omsorgsbegrebet i praksis knyttes til ældre mennesker træder flere overordnede kategorier af relationer frem:

  • Omsorg i familien hvor man hjælper og støtter hinanden både inden for og på tværs af generationer.

  • Relationer hvor den professionelle omsorg bringes ind i den ældres hjem, via hjemmehjælp og hjemmepleje, forebyggende, opsøgende besøg, ergo- og fysioterapeutisk træning mv.

  • Professionel omsorg i institutioner, dagcentre, daghjem, ældrecentre og plejehjem.

  • Frivillig hjælp og støtte organiseret gennem organisationer, f.eks. Ældremobiliseringens projekt Ældre hjælper Ældre, Ældre Sagen, De Samvirkende Menighedsplejer samt en række lokale initiativer.


Udviklingen inden for omsorgsområdet
Der er sket radikale skift i holdninger, sprog og praksis i det professionelle arbejde med ældre mennesker gennem de sidste tyve år. Ældrekommissionen understregede og formulerede de bærende principper for ældrepolitikken: "Selvbestemmelse, kontinuitet og brug af egne ressourcer" fra 1980-82.

Frem til midten af firserne var både den folkelige og den professionelle opfattelse af alderdommen stærkt præget af billedet af ældre mennesker som svækkede, affældige og syge.

Sidenhen er der formuleret ældrepolitik i kommunerne, det forebyggende arbejde er kommet med i lovgivningen, ældreboliglovgivningen har sat nye rammer for hjælpetrængende ældre menneskers bolig i plejeboliger og ældreboliger og meget andet.



LÆS MERE

Sammenligning mellem dansk og japansk ældreomsorg, artikel af Annette Johannesen

Fra Tilbudsportalen er der adgang til embedslægernes tilsynsrapporter på plejehjem.

Læs om døden på plejehjem i undersøgelse af Landsforeningen Liv&Død.

Se kønsfordelingen af beboere på plejehjem.

Omtale af rapporten 'Boligforhold, pleje og omsorg i ti københavnske plejehjem' af Bent Foerlev m.fl.

Se også Tal og Fakta / FAQ



Se referater fra videnscentrets konferencer og debatmøder om omsorg:


LITTERATURLISTER:


Til toppen

Sidst opdateret 06/06/11