Der mangler forskning, viden og retningslinjer i håndteringen af døden på plejehjem, viser en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med sociologistuderende ved Aalborg Universitet.

Undersøgelsen, der blev gennemført i marts-april 2006, og hvor 43 plejehjem fra hele landet deltog, omfattede 188 dødsfald i 2005.


Konklusioner fra undersøgelsen
Resultaterne af undersøgelsen viser, at

• der bl.a. mangler retningslinjer for pleje og behandling af døende beboere
• der mangler ressourcer til omsorg i den sidste tid
• der ikke altid er personale til at afhjælpe fysiske og psykiske gener hos den døende
• kun et fåtal af de undersøgte plejehjem samler viden om  og evaluerer dødsfaldene.
  
  

Og selv om det har været et krav herhjemme siden 2001, at alle plejehjem skal udarbejde individuelle plejeplaner for beboerne, der løbende skal revideres ud fra beboerens tilstand, havde kun 54 pct. af plejehjemmene lavet sådanne planer for livets afslutning sammen med beboere og pårørende. Næsten 74 pct. af de afdøde boede på plejehjem, hvor der ikke sker en systematisk evaluering af dødsfaldene. Her lå Syddanmark dog bedst med 40 pct., mens Sjælland kun lå på 17 pct.


Gør ikke brug af terminaltilskud
90 pct. havde kontakt med egen læge, og 29 pct. var indlagt på sygehus op til en måned før dødsfaldet. 29 pct. var indlagt op til en uge før dødsfaldet, og 8 pct. døde på sygehuset. Kun i 11 pct. af tilfældene var der søgt terminaltilskud fra Lægemiddelstyrelsen til den døende. Terminaltilskuddet er en bevilling, der dækker alle udgifter til medicin i den sidste tid.


Smerter og angst i den sidste tid
Mange ældre lider af komplekse sygdomstilstande, og hvis der ikke søges tilskud, skal de døende selv afholde udgifterne. En stor del af de døende beboere havde forskellige gener ved livets afslutning som

• smerter (35 pct.)
• uro (34 pct.)
• appetitløshed (32 pct.)
• angst (29 pct.)

Da mange demente kan have svært ved at give udtryk for deres gener, fremhæver undersøgelsen, at der er behov for speciallægeviden, og at der bør tilknyttes en fast læge med denne viden til alle plejehjem.


Stor kontrast til hospice
Mens 37 pct. af de døende fik tilbudt kontakt med en præst, var det kun henholdsvis 22 og 1 pct. der fik tilbud om kontakt med henholdsvis fysioterapeut og psykolog. “Tallene tyder på, at det ikke er kutyme for medarbejderne at trække på andre faggrupper, der kan være med til at lindre den sidste tid for den døende. Det står i skærende kontrast til den tværfaglige, palliative indsats, der ydes på hospice”, hedder det.


Pårørendes deltagelse
92 af de døende havde pårørende, som havde besøgt beboeren inden for et år inden dødsfaldet, men kun 41 pct. af de pårørende deltog i plejen af den døende. I en kommentar til det sidste hedder det i undersøgelsen, at det kan skyldes, at en plejebolig i denne sammenhæng ikke bliver opfattet som eget hjem, og derfor kan en nærstående ikke modtage plejevederlag.


Medarbejdernes viden om døendes ønsker
62 pct. af medarbejderne havde kendskab til beboernes ønsker for den sidste tid, og 67 pct. havde dette kendskab for personer, der var vurderet døende. 49 pct. havde kendskab til afdødes ønsker for ritualer i forbindelse med begravelse og bisættelse.


Kilde: Dødskvalitet - et spørsmål om ressourcer og holdninger. Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død, 2006.