Er vold bevidst eller skyldes den uvidenhed?

Livlig debat på mødet om ’Ældre og vold’ den 27. november 2008

Af Anne Brockenhuus-Schack

Hop til:
Tøjret til lænestolen
Få tilfælde af seksuel udnyttelse
Vold falder med alderen
Den overdrevne frygt
Volden er bevidst
Offerposition
Tvang
Hotline
Brug netbank

Tøjret til lænestolen

En gammel kvinde blev hver dag tøjret til lænestolen kl. 14. For da forlod hovedparten af medarbejderne på plejehjemmet arbejdet. Eller en ’middag’ bestående af en skefuld kartoffelmos og et stykke bayersk pølse tre gange om ugen. Underlødig mad selv om kommunen gav mere i kostpenge. Men dem fik hestene udenfor. Så blev dét plejehjem lukket.

Ovenstående er blot et par af de mange eksempler på overgreb mod ældre, som fhv. embedslæge Kate Runge, Århus, kom med på videnscenterets debatmøde ’Ældre og vold’, der blev holdt den 27. november i Nationalmuseet. Hun efterlyste en skærpet indberetningspligt i lighed med den der findes, når det drejer sig om overgreb mod børn.

Få tilfælde af seksuel udnyttelse

Overlæge Jette Ingerslev, Glostrup Hospital, fortalte om sin undersøgelse, og at der heri var få tilfælde af seksuel udnyttelse. Men ellers gælder det som med Sherlock Holmes ord ”I found it because I looked for it”. Og hun anbefalede, at tilsigtede hændelser også indberettes.

Vold falder med alderen

At blive udsat for vold falder med alderen. Hvor den for unge mellem 15 og 29 er på syv ud af 1000, er den for de +80-årige på 0,1 ud af 1000, oplyste forskningschef i Justitsministeriets Forskningsenhed, Britta Kyvsgaard. Det samme mønster kan man se vedr. trusler på livet, hvorimod røverier sker fem-seks gange så hyppigt for ældre som for andre. Tyveri fra taske, lommer og tricktyverier går især de ud over de allerældste, svarende til 13 ud af 1000 +80-årige. Især kvinder er udsatte. ”Vi må vænne os af med at have tasken i hånden – især når de ældre har været i banken og hævet penge”, sagde hun.

Det Kriminalpræventive Råd har udgivet pjecerne 'Senior og sikker' og 'Vidste du, at det omvendte er næsten lige så usandsynligt?', der giver gode råd til, hvordan man som ældre kan reducere risikoen for at blive udsat for tyverier. F.eks. ville det betyde meget, hvis ældre kvinder kvittede håndtasken og i stedet bar deres penge i inderlomme eller pengekat.
Pjecerne kan bestilles eller ses som pdf-filer på rådets hjemmeside.
'Senior og sikker'
'Vidste du, at det omvendte er næsten lige så usandsynligt?'

Den overdrevne frygt

De såkaldte offerundersøgelser omfatter 12.000 personer i alderen 16-74. Heraf fremgår det, at de helt unge og de ældre er lige bange for kriminalitet (14 pct.) i modsætning til tidligere, hvor frygten var stigende, jo ældre man var. Kvinder er mest bekymrede, og især kan kønsforskelle spores hos de helt unge. Frygten stiger til det dobbelte – og især for de ældste, hvis man tidligere har været udsat for kriminalitet. Dog har der fra 2006 til 2007 været en vækst på 50 pct. for trick- og tasketyverier mv.

”Alligevel er der en overdreven frygt hos ældre. Risikoen for at blive udsat for et trafikuheld er langt større end at blive udsat for vold. Vor frygt er langt hen ad vejen irrationel. Eller med Peter Lund Madsens ord er frygt en god tjener men en dårlig herre”, sagde hun, der anbefalede en ny kampagne for Det Kriminalpræventive Råd.

Volden er bevidst

”Vold er ikke pludselig og uprovokeret. Den sker altid i en personlig relation. Den er da ’bevidst’. Men er der tale om bevidst vold fra de ældre mod personalet, som der eksempelvis tidligere var den  modsatte vej?”, spurgte faglig konsulent i FOA – Fag Og Arbejde, Jens Folkersen.

”Vi har en tendens til, at når man kan forklare vold, kan den accepteres Men det er ikke rigtigt. For i så fald afskærer vi os fra at forebygge – og vold skal forebygges! For vold er ikke et personligt problem, som den enkelte skal tage på sig. Det skal betragtes som et arbejdspladsproblem, da arbejdsmiljøet ikke kan uddelegeres. Men i dag bortforklares volden og dens konsekvenser i form af, at folk forlader arbejdet”.

Han mente alligevel, at alt for få arbejdspladser har en politik for, hvad man gør i voldssituationer. Dvs. klare og synlige politikker, hvor man stiller dem til ansvar,  der udøver volden. Derfor skal volden registres og anmeldes, for når den ikke bliver det, ligger der ingen  bevisbyrde i sager om førtidspension. Han mente, at uddannelse er en væsentlig faktor. For som det er nu, har systemer, normer og arbejdstilrettelæggelse været under pres. Ansigt-til-ansigtstiden er komprimeret, og det overskud personalet skal have i mødet med den ældre bliver mindre.

Offerpostion

”Personalet er gode til at skabe en offerposition”, lød det fra salen. Men nej, den vil personalet gerne ud af, lød det fra FOA. Salen afviste også, at der var tale om bevidst vold. I stedet blev det foreslået, at mindske antallet af (nye) ansigter omkring de ældre og demente. Jens Folkersen sagde, at man ikke kan sige, hvad der er bevidst vold, men det skal undersøges. Jette Ingerslev mente, at man ofte glemmer at banke på hos den ældre beboer og udvise respekt for, at det er deres bolig.

Tvang

Der var flere eksempler på, at tre-fire ansatte skulle holde beboere, når de udadreagerende skulle vaskes. I et tilfælde var der tale om, at en ældre mand blev tvunget ned i en stol af en ansat, der satte sig oven på ham, han fik fjernet sine kunstige tænder og fik en pille stukket i halsen. Men det er alt sammen klare overgreb ifølge lovgivningen, fastslog Kate Runge, og hun fortsatte: ”Nu har vi arbejdet for, at personalet kan blive autoriseret, og så kan vi komme efter deres autorisation”.

Fra salen lød det, at mange personaler kommer direkte ind fra gaden, og hvordan lærer man dem nonverbal kommunikation? Blot en dags undervisning ville gøre underværker, men får de det? Ligeledes fra salen blev der advaret mod at placere ansvaret entydigt hos bestemte grupper, da overgreb er et udtryk for magtesløshed. Ergoterapeut Anette Johannesen, Videnscenter på Ældreområdet, kunne supplere med, at der findes gode erfaringer. Således er 2.000 medarbejdere i et Spido-projekt blevet uddannet i at forebygge magtanvendelse. Der blev også efterlyst efteruddannelse i hjemmeplejen i, hvordan man opsporer overgreb.

Hotline

Jette Ingerslev foreslog, at videnscenteret blev udbygget med et anneks om overgreb mod ældre samt en hotline, hvor ældre og pårørende kunne ringe ind, når overgreb havde fundet sted. ”Det kan også være et springbræt til at turde lave forskning, for det giver mange stød på dette felt”, sagde hun.

En deltager ville gerne vide, hvorfor offerstatistikken sluttede ved de 74 år. Britta Kyvsgaard svarede, at den grænse var sat af Danmarks Statistik, men at man fra Justitsministeriets side gerne ville have denne op til eksempelvis 84 år.

Brug netbank

”Vi må forsøge at forebygge kriminaliteten. Eksempelvis lære de ældre at bruge netbank, så de ikke skal gå rundt med så mange kontanter mv. Men det er et tidsbegrænset problem. For om 20 år er vi alle på internettet. Men det er for længe at vente”, sagde Britta Kyvsgaard.