|
Debatmøde om kvalitetsreformen
’Kvalitetsreformen vi har været der før, hvad sker der nu?’ var titlen på Videnscenter på Ældreområdets debatmøde den 27. september.
Panelet bestod af:
- Direktør Henrik Hjortdal, Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling, som var blandt de otte tidligere medarbejdere i Finansministeriet, der i en kronik i Politiken undskyldte, at de var med til at skabe styringstænkningen i det offentlige - en styring som de nu erkender er gået over gevind.
- Folketingsmedlem Marianne Jelved (RV), som efterfølgende i Information påtog sig sin del af ansvaret i SR-regeringen for den overhåndstagende kontrol og administration i den offentlige sektor.
- Folketingsmedlem Hans Andersen (V), der som repræsentant for det store regeringsparti udlagde behovet for den kommende kvalitetsreform.
- Folketingsmedlem og medlem af tingets socialudvalg Lise von Seelen (S) kom med et bud på Socialdemokraternes velfærdsudspil.
- Forbundsformand Dennis Kristensen, FOA, der repræsenterer størstedelen af personalet i ældreplejen og har siddet med i trepartsforhandlingerne med regeringen, kommuner og regioner.
- Sundhedsborgmester Mogens Lønborg, Københavns Kommune, som repræsentant for en af de store, offentlige arbejdsgivere på ældreområdet.
- Ph.d., magister og lektor Karen Lisa Salamon, Danmarks Designskole, som har skrevet bogen 'SELVMÅL - det evaluerede liv' om managementtænkningen, der gennemsyrer alle områder i samfundslivet.
Mødet foregik i Dansk Arkitektur Center, København.
|
|
|