|
|
|
Ældres selvmord i Vejle Amt
Kortlægningsundersøgelsen Ældre og selvmord i Vejle Amt, der er udarbejdet af Karin O. Oudshoorn og Elene Fleisher, kan fås ved henvendelse til amtets sundhedsforvaltning tlf. 7583 5333.
Af Anne Brockenhuus-Schack
Ældre mennesker, der begår selvmord, gør det på grund af problemer, der i mange tilfælde kunne have været løst, hvis fagpersonerne havde haft den fornødne opmærksomhed, den faglige og teoretiske viden samt den fornødne tid til rådighed. Der synes ligeledes at være sammenhæng mellem angsten for døden og selvmord.
Dette er konklusionen i en kortlægningsundersøgelse fra Vejle Amt om ældre og selvmord. Kortlægningen er sket ved gennemgang af dødsattester i amtet i perioden 1996 til 2000 efterfulgt af en interviewundersøgelse med et udvalg af fagpersoner, der arbejder i ældresektoren. Hensigten var at undersøge, hvorledes ældres tale om død og selvmord påvirkede fagpersonerne.
I den nævnte periode begik 240 personer i amtet selvmord, heraf var 52 over 65 år. Her er ikke tale om nogen overrepræsentation i forhold til tal fra hele landet. Undersøgelsen opdeler selvmordene i aldersgrupperne 65-69 år, 70-79 år og 89 år eller ældre. Da der er tale om små tal, bør der ikke drages for vidtgående konklusioner om årsagerne, understreges det, men depression og tab optræder ikke uventet i materialet.
For den yngste aldersgruppe - tre kvinder og 12 mænd - angives depression ofte som årsag. Alle 15 har haft store personlige tab inden for de seneste år. Især for mange mænd spiller det ind, at de er tæt på pensioniering eller allerede har forladt arbejdsmarkedet for at blive pensionister.
I aldersgruppen 70-79 år med ni kvinder og 11 mænd er der for kvindernes vedkommende en overrepræsentation af enlige. Tab og kriser er iøjnefaldende. I fem tilfælde er der tale om tab af ægtefælle eller børn og i flere tilfælde henvises til patologisk sorg. Der kan findes psykiske eller somatiske lidelser som cancer, hjerneblødning, malersyndrom eller alkoholmisbrug. Angsten for at blive dement, for at komme på plejehjem og for at ligge andre til byrde kan også være udslagsgivende.
I den ældste aldergruppe med fire kvinder og 13 mænd er der ikke uventet en massiv overvægt af enlige. Fire selvmord blev udført på plejehjem og et undervejs til en plejehjemsanbringelse. »En nærliggende begrundelse for den selvvalgte livsafslutning er ensomhed, mangel på fornemmelse af værdi, håbløshed og meningsløshed«, hedder det i undersøgelsen.
Og når det drejer sig om faggruppernes behov i denne forbindelse heddet det bl.a.:
»Hvis de professionelle, der arbejder i ældresektoren, er så bange for at tale om døden, at de for enhver pris undgår det eller bagatelliserer døden gennem forskellige former for trøstestrategier, så svigtes den ældre, den syge og det døende menneske. Så bliver tiden før dødens indtræden en ensom sag. Det ser ud til, at flere fagpersoner havde så megen modstand mod og måske også ubevidst negative holdninger til døden, at det vanskeliggjorde kommunikationen med ældre mennesker«.
Den faglige afmagt og usikkerhed, i forhold til det der blev sagt og gjort i forhold til selvmordsadfærd, kan afhjælpes med mere viden om og bedre færdigheder i samtale - et behov næsten alle fagpersoner gav udtryk for. Der var også behov for mere viden på næsten alle områder vedrørende ældre mennesker, og mere viden om palliativ behandling. Samt ikke mindst behov for mere tid.
I undersøgelsen anbefales det, at knytte undervisning om selvmordsadfærd sammen med kurser i depression. Enten i form af temaeftermiddage for enkelte faggrupper eller ved at formidle viden til flere faggrupper samtidigt vha. temadage. Der anbefales også, at der udarbejdes undervisningsmateriale samt video til undervisning af arbejdsgrupper.
Til toppen
|
|
|
|
|
|
|