Det er lykkes at normalisere tilværelsen for de svækkede ældre

1. Beboernes hverdagsliv styrer mere end arbejdsrutinerne.
2. Der er varierede muligheder for deltagelse i naboskabet
3. Personale arbejder som gæster i beboernes hjem og naboskabet
4. Familien og pårørende kan indgå på en naturlig måde i hverdagen
5. Personale skal finde nye måder at koble af på, når de er på arbejde
6. Styring og regler afspejler, at der er forskellige måder at få miljøerne til at fungere på. 

• Alderdomshjemmet med hushold og hverdagsmiljø – der var ikke viden til at give kvalificeret pleje
• Plejehjemmet med en bedre pleje – blev en arbejdsplads mere end et hjem
• Ældreboligerne normaliserede tilværelsen – for de stærkeste af de svækkede ældre
• Plejeboligerne – normaliserer tilværelsen for de svækkede ældre

• De fysiske rammer, rummenes indretning og anvendelse
• De sociale strukturer og spilleregler i bebyggelsen
• Hverdagens indhold og praktiske udformning
• Naboskabets indhold og muligheder for samvær med andre uden for naboskabet

Individet

• Livshistorien
• Sygdomsbelastning
• Personlighed
• Aktuel kognitiv, emotionelle  og praktiske ressourcer

• Når vi går den rette vej, vil personalet opleve at være deltagere i et afhængigt deltagende hverdagsliv
• Beboeren oplever sig som en myndig person
• Et normaliseret hverdagsliv modvirker tilbagetrækning og isolation

• Den plejefaglige indsats har fokus på sundhed, forebyggelse, behandling og velvære.
  Sundhedspædagogikken
• Den socialfaglige indsats har fokus på indholdet og den retning, det sociale liv indtager. Det situationsbestemte
  Socialpædagogikken
• Pædagogikken har fokus på relationerne og socialiseringen – og er dermed et uadskilleligt værktøj i såvel plejen som i den socialfaglige indsats

• Der arbejdes pædagogisk i naboskabsbebyggelserne
• Ens egen person er et værktøj i arbejdet
• Pædagogik begrænser brugen af magtanvendelse

Pædagogikken kan ses som et værktøj til at tilbyde en passende  plejefaglig og socialfaglig indsats

Håndtering af personalets stress

• Personalet udfordres på evnen til at skabe en hensigtsmæssig balance mellem indlevelse og distance
• Forskellighederne bliver tydeligere, og de personlige værdier kan ikke længere skjules bag de fælles beslutninger, regler og rutiner. Personalet bliver stærkere og på samme tid mere personligt sårbare
• Personalet og beboerne har brug for frirum

• Optimale fysiske og organisatoriske rammer for arbejdet
• Udvikle praksis og den logik, der gælder for arbejdet
• Personalets holdning er vigtig. Der er brug for god tid til omstilling, hvilket vil sige minimum 1 - 2 år.

Frihed til forskellighed

• Naboskabsbebyggelserne har forskellige ordninger omkring beboernes madordning og servicepakker, afhængig af beboerens og de lokale ønsker.
• For personalet er der en spredning af  timeforbruget, så der er minimum to på arbejde i tidsrummet 8 – 22 (ekskl. vikarer, ansatte på særlige vilkår – og afhængig af beboerantallet.

Fleksibilitet på alle planer er en overordnet forudsætning for succes

Den sunde fornuft er retningsgivende for leve- og bomiljøerne

• Politikerne skal være åbne og fleksible. Undgå at storkøkkener fastlåser
• Når man vælger fleksibiliteten og at få den enkelte beboers ønsker og liv i fokus, vælger man de fælles regler, normer og ensartetheden fra
• Det er optimalt med 8 - 12 boliger i en boenhed. Fastholde stor variation i boligformen

• Selvbestemmelse er netop ikke kun at sige ja, men i lige så høj grad at vælge fra – at undlade at gøre eller tage stilling til noget i dagligdagen.
• Større råderum for den enkelte men også en lyst hos den enkelte til at ville indrette sig personligt, unik individuelt.
• Der er ikke kun tale om en ret til selvbestemmelse men også om et krav til at forblive selvrådende i egen tilværelse.

Handler om at der er plads og rum til den enkelte mere end om demokratiske organer

• Pårørende har lettere ved af forblive en privat familie i de nye boliger.
• Det er ikke kun fysisk lettere at finde rundt, det er også socialt set mere overskueligt at finde ud af, hvad der foregår i hverdagen.
• På godt og ondt bliver hverdagen og beboeres valg i hverdagen tydeligere for de pårørende.

Fra vennekreds til frivillige

1.   Hverdagsliv med udgangspunkt i den tidligere tilværelse

2.   Frihed til forskellighed

3.   Reel selv- og medbestemmelse

4.   Tvangsfrit naboskab og individuelle hjem  

5.   Overskuelige enheder. Personalet arbejder på beboernes domæne

6.   Maden er ikke det eneste saliggørende

7.   Personaleressourcerne er fordelt nogenlunde ligeligt henover dag- og aftentimerne

8.   Opgavernes placering på dagen afspejler beboernes individuelle ønsker

9.   Relevante socialfaglige og plejefaglige kompetencer.

10. Der arbejdes på tværs af faggrænser

11. Tovholdere og ildsjæle der fastholder fokus

 Til toppen