Borgernes rettigheder vægtes højere end regelforenkling

Det er helt hen i vejret, at så mange penge spises op af bureaukrati. Er det tilfældet, er der noget ravruskende galt, siger Venstres socialpolitiske ordfører, Eva Kjer Hansen, om kommunernes udgifter til frit-valgs-ordningen for hjemmehjælp.
Af Anne Brockenhuus-Schack

»Det store arbejde med at få kortlagt hjemmehjælpens omkostninger opleves meget detaljeret. Men der er tale om en engangsudgift for kommunerne til nøje at beskrive udbudsmaterialet eller få andre udbydere ind. Da det er nødvendigt for udlicitering og frit valg, accepterer jeg det derfor som noget, der skal gøres – inkl. de ressourcer, der må indgå – for at nå målet om frit valg«.
Eva Kjer Hansen er socialpolitisk ordfører for regeringens største parti, Venstre. Set i lyset af finanslovsforslaget har vi bedt hende gøre rede for sine tanker på ældreområdet, herunder hvilke opgaver der forestår. I selve 'prosateksten' til dette års finanslov er ældreområdet ikke nævnt med et ord. Vi griber dog et år tilbage og indleder med et spørgsmål om, hvilke initiativer regeringen alene har stået for på ældreområdet – bortset fra frit valg af hjemmehjælp – i den tidligere finanslov. Når regeringen kursiveres skyldes det, at der heri ikke er medregnet de ældrepolitiske tiltag, der lå i finanslovsaftalen med Dansk Folkeparti på 150 mio. kr., idet Dansk Folkeparti egenhændigt kunne udfylde denne ramme.
»Dominerende er ældrepakken med et løft på 500 mio. kr. over flere år med sin fritvalgsordning, dvs. valgmulighed for ældrebolig fra 1. juli i år og frit valg af hjemmehjælp fra 1. januar næste år«.
- Du har udtalt, at det er "svigt og forsømmelse" at kommunerne ikke er kommet længere med kortlægning af hjemmehjælpens omkostninger, men er det ikke en – unødig – kæmpeopgave, man har sat kommunerne på inden for en meget kort tidshorisont?
»Når jeg har været ude efter kommunerne, skyldes det, at Folketinget allerede i 1998 vedtog loven om kvalitetsstandarder, der netop havde til formål at effektivisere den offentlige sektor. Derfor studser jeg over, at så mange kommuner ikke er kommet længere. Men i Herning, Odense, Greve og Græsted-Gilleleje har man f.eks. allerede indført det frie valg, så nogen umulig opgave kan det ikke være«.
Loven får dog ingen eller ringe indflydelse i de helt små landkommuner med (for) få gamle. Hertil siger Eva Kjer Hansen:

Krav om større forandringer
»Jeg medgiver, at vi stiller krav om en større forandring. Det kræver, at kommunerne må vænne sig til at tænke i andre baner, hvilket også er grunden til, at vi gav dem frist til 1. januar til at få adskilt den besluttende myndighed og serviceudøverne. For det er et vigtigt arbejde at få gjort i alle kommuner. Det kan da godt være, at der ikke er nogen andre til at tage opgaven op i de mindre kommuner, men så må vi opfordre disse kommuner til at gå på tværs af kommunegrænserne og skabe det fornødne marked for servicefirmaerne«.
- Hvis oplysningerne fra kommunerne er korrekte, så spises over halvdelen af de 500 mio. kr. i administration. Var det meningen med forslaget?
»Absolut ikke! Det er også meget høje tal fra kommunerne, og jeg er forundret over den omstændelighed, de lægger for dagen. For – som nævnt – de skulle gerne være i fuld gang som følge af loven om kvalitetsstandarder, der fordrer, at kommunerne helt ned i detaljerne ved, hvad de bruger ressourcerne til. Derfor er det helt hen i vejret, at så mange penge spises op af bureaukrati. Er det tilfældet, er der noget ravruskende galt. Ifølge kommuneaftalen, som kommunerne selv har indgået, skulle der være plads til øgede udgifter til hjemmehjælpen, idet kommunerne kan blive nødsaget til at omprioritere visse af deres udgifter«.
- Hvor meget er der afsat til nye tiltag på ældreområdet i den fremlagte finanslov?
»Der er først og fremmest afsat de 500 mio. kr. decideret til et generelt løft på ældreområdet! Ligesom der i fjor blev afsat 500 mio. kr. Det er jo faktisk en hel del. Der kommer et initiativ på de personlige tillæg i løbet af efteråret, men endnu ligger der ikke en endelig model, ligesom der heller ikke er sat beløb på. Rapporten om de personlige tillæg, der ikke er omfattet af helbredstillægget, viste, at der ligger et stort uforbrugt beløb i kommunerne, der skyldes kommunal opstramning på området. I denne forbindelse har tandproteser, briller, fodbehandling og diæt været nævnt. Noget volder større problemer end andet - det er f.eks. uforståeligt, at man kan få hjælp til tandbehandling, men ikke til tandproteser«.
»Ellers er der ikke afsat penge til de ældre på finansloven, men muligvis vil der vise sig noget i satspuljeregi«.

Rigsrevisionen ind i billedet
- Størstedelen af den bebudede, sociale indsats går til de såkaldt svage grupper – der i denne forbindelse ikke drejer sig om de gamle - hvor hovedparten af midlerne ifølge regeringens finanslovsforslag finansieres over satsreguleringspuljen. Hvor stor del af puljen skal gå til de ældre og med hvilke tiltag? Jeg spørger, da satsreguleringspuljen ifølge bemærkningerne til loven skal "fordeles forholdsmæssigt mellem pensionister og øvrige overførselsindkomstmodtagere i forhold til deres samlede andel af overførslerne", men det har i de seneste år knebet med midler herfra til folkepensionisterne. I øvrigt er det noget, som også Rigsrevisionen er i gang med at undersøge...
»Det er rigtigt, at Rigsrevisionen er i gang med at undersøge, om satspuljemidlerne ender de 'rigtige' steder. Nu vil jeg nødigt forhandle for åbne døre og vil derfor ikke være alt for præcis i forhold til ønskerne på området. Men ud over det, jeg har været inde på, så er der gjort meget for de ældre: Varmehjælp, ledsageordning og efterlevelseshjælp«.
- Men det er jo netop Dansk Folkepartis udmøntning af 150 mio. kr.-aftalen...
»Som er aftalestof, og noget regeringen og Dansk Folkeparti er enige om! Vi står jo i den situation, at vi skal have andre med, og dette er lige så meget regeringens politik som Dansk Folkepartis«.
- Indsatsen til de svage grupper vil spise 475 mio. kr. af de 611 mio. kr., der i år er i satsreguleringspuljen. Med lidt hovedregning giver det 136 mio. kr. til andre grupper. Socialdemokraternes socialpolitiske ordfører, Karen Jespersen, har kritiseret regeringen for at bruge 'fællespenge', nemlig sats-reguleringspuljen, fremfor at komme med 'egne midler' på området. Hvad er din kommentar hertil?
»Enhver regering har lavet et udspil i forhold til satspuljemidlene. I modsætning til tidligere regeringer har vi afsat yderligere 50 mio. kr. over fire år til de svageste grupper«.

Afviser ældrechecken
- Ud over 120 mio. kr. til de personlige tillæg til tandproteser og briller har Dansk Folkeparti ønsker om at give en ældrecheck til de fattigste ældre, der i alt vil beløbe sig til ca.
1.2 mia. kr., og ydermere ønsker partiet flere hospicer og en generelt forhøjelse af de personlige tillæg. Er det noget regeringen og Venstre kan støtte?
»Det må bero på forhandling. Jeg har dog meldt klart ud, at vi er indstillet på at løse problemerne med de personlige tillæg. Men jeg afviser ældrechecken. Det er slet ikke en løsning. Vi løser ikke problemerne for de allersvageste ved generelle ordninger som gratis influenzavaccine til alle. Hermed bruger vi en masse ressourcer til dem, der ikke har behov. Derimod skal vi målrette indsatsen mod de svageste og ikke fyre med spredehagl. Ældre må ikke betragtes som en homogen gruppe med samme problemer og behov. De er lige så forskellige som den øvrige befolkning«.
- Jeg forstår, at du ikke er den store tilhænger af influenzavaccinationer til alle ældre. Men hvad sker der på området, når de praktiserende læger og Danske Lægers Vaccinationsservice har afvist et honorar på 100 kr. og ikke vil være med?
»Spørg Dansk Folkeparti«.

Klagerådene
- Hvad sker der på regelforenklingsområdet? Allerede nu er der jo protester fra Sammenslutningen af Ældreråd over forslaget om nedlæggelse af klagerådene for hjemmehjælp, fordi det kommer til at gå ud over de svageste. Er du enig heri?
»Ja, for klagerådene har været en succes og klaret mange problemer. Derfor er jeg umiddelbart betænkelig ved at lave om på det. I stedet kunne jeg forestille mig, at man lavede en tidsfrist, på f.eks. 14 dage, indenfor hvilken en klagesag skulle være behandlet. Det burde kunne lade sig gøre. For magtanvendelsesreglerne kommer der til at ske ændringer, hvor det bliver nemmere at flytte ældre til et andet tilbud, hvis de ikke selv er i stand til at give deres samtykke. Også vedr. 'lukkemekanismer' kommer der til at ske ændringer med eksempelvis dobbelthåndtag på plejehjem. Det er meget trist, når en dement forvilder sig ud. Men lempelige regler er en balance mellem ikke at bryde retssikkerheden og hensynet til andre«.
»Det sker, at vi på trods af vort ønske om regelforenkling går den anden vej. Et eksempel herpå er erstatningshjemmehjælpen. Men borgernes rettigheder vægter jeg højere end regelforenkling«.
- Som led i regelforenklingen foreslår socialminister Henriette Kjær, at det delte ansvar mellem amter og kommuner for genoptræningen nu skal ophæves efter kun halvandet år, og hovedansvaret ligge hos kommunerne. Er du enig i det be-
timelige heri?
»Siger hun det? Men det er jeg da meget enig i. Der har været store samarbejdsproblemer på dette felt, og de er ikke af ny dato. Genoptræningen fungerer ikke hensigtsmæssigt. Igen er det spørgsmålet om, vi kan finde den rigtige model, hvor ansvaret placeres mest hensigtmæssigt«.
- Hvad sker der med efterlønnen?
»Ikke noget. For et par år siden var jeg initiativtager til at afskaffe reglen om, at 70-årige, der var i arbejde, ikke kunne få sygedagpenge. I foråret tog jeg initiativ til en screening af lovgivningen for at få undersøgt, om der var barriere for de ældres tilknytning til arbejdsmarkedet. Først på sommeren forelå resultatet, og ud over nogle enkelte punkter – som overenskomstområdet og aktivering – under Beskæftigelsesministeriet - er der ingen sådanne barrierer. Jeg ser gerne, at man fastholder ældre på arbejdsmarkedet i det omfang, de selv er interesseret. Det kræver, at virksomhederne får formuleret en seniorpolitik, og at arbejdspladserne tager imod de ældre medarbejdere. For - vor 'pensionsalder' er jo meget lav, når den ligger på 60-61 år...«
- Og folkepensionen?
»Den bliver der ikke rørt ved«.

Når jeg bliver gammel...
- Hvis du et øjeblik skulle forestille dig som gammel, hvilken service og hjælp kunne du så ønske dig på området?
»Vi bliver en meget vanskelig generation, og det er derfor, at fleksibilitet og eget valg er så vigtige. Men man skal være meget varsom med at tro, at man kan forudse ens behov og ønsker, når man er i en situation, hvor man ikke kan det, man plejer at kunne. Det idealistiske svar og en meget egoistisk tilgang vil være, at jeg kunne fortsætte med selv at bestemme over mit eget liv, hvor jeg vil bo, og at hjælpen gives på mine præmisser. Når vi taler livskvalitet, er det afgørende, at tingene ikke sker hen over hovedet på en, og at hjælpen ydes på en værdig og respektfuld måde«.
»I det hele taget synes jeg, at vi er i en meget positiv udvikling mht. serviceniveauet for ældre. Og det bliver bedre, men der er stadig store forskelle. Noget jeg på det personlige plan vil være opmærksom på er som ældre at bevare et netværk. Både det udadvendte og aktivitetsbetonede, men også familienetværket. Samt at et vist privat, økonomisk råderum giver store valgmuligheder. Men først og fremmest er jeg optaget af, om hjælpen er målrettet nok. Der sker mange gode ting i kommunerne, der er værd at fremhæve, og når vi sammenligner vore tilbud til de ældre i forhold til andre lande, er vi ret godt med«.
- Vi har jo et utal af generelle ordninger, der omfatter de mange så som børnecheck og folkepension. Har vi råd til det også i fremtiden?
»Ja, det skal vi have råd til. Folkepensionen er et sikkerhedsnet, man skal kunne stole på. Men det kræver, at vi skal have andre grupper ud på arbejdsmarkedet som f.eks. modtagerne af overførselsindkomsterne – hvor førtidspensionsreformen jo netop fokuserer på rest-arbejdsevnen – samtidig med at vi skal motivere de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet«.

Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09