Synspunkter

INDVANDRING LØSER IKKE 'PENSIONSBYRDE'
Det er budskabet i to analyser offentliggjort 2002 af henholdsvis Rockwool Fondens Forskningsenhed og den uafhængige Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark.
Generationsregnskabet viser, at den hidtidige indvandring og integration hvert år har repræsenteret en ekstra udgift på 15-17 mia. kr. oveni den fremtidige danske 'pensionsbyrde'.
De to rapporter kan ses på henholdsvis http://www.inm.dk/publikationer/indvandring/index.htm og http://www.rff.dk
Myter om ældrebyrden

I pressen kører der hele tiden historier om den truende "ældrebyrde", der vil betyde, at velfærden for alvor kommer under angreb i løbet af de kommende år. Sandheden er imidlertid, at væksten i produktiviteten i sig selv vil være nok til at finansiere folkepensionen i fremtiden og at en begræns-ning af arbejdsløsheden og udstødningen fra arbejdsmarkedet vil give yderligere råderum til forbed-ringer.

Sammenfatning

Folkepensionen truer ikke velfærden. Antallet af folkepensionister vil ganske vist stige med 71 pct. frem til år 2040, men udgifterne til folkepension vil (med de nuværende regler) kun stige med 39 pct., mens BNP beregnes til at blive fordoblet i samme periode. Det vil sige, at vi alle sammen i gennemsnit bliver meget rigere Tilbage står kun spørgsmålet om fordeling.

Det er kun i det meget lange perspektiv, at der sker en markant stigning i forsørgerbrøken. først på den anden side af 2025 bliver den større end i 1975. Selv når vi ser isoleret på antallet af ældre skal vi hen på den anden side af 2015, før der for alvor sker noget.

Øget beskæftigelse og mindre udstødning fra arbejdsmarkedet kan reducere eller helt fjerne stigningen i forsørgerbrøken. En mindsket reduktion i arbejdsløsheden og i afgangen på arbejdsmarkedet på 10.000 pr. år vil således føre til, at forsørgerbrøken vil blive reduceret år for år.

I Danmark er der satset meget ensidigt på at opbygge arbejdsmarkedspensioner og andre individuelle pensionsopsparingsordninger. Derfor har man gjort indbetalinger til disse ordninger fradragsbe-rettigede. Det koster hvert år det offentlige 40 mia. kroner. Det skal sammenholdes med, at de sam-lede udgifter til folkepension er 62 mia. kroner.

Flere ældre kræver færre arbejdsløse

Det er rigtigt, at der vil komme flere ældre i løbet af de kommende år. Finansministeriet har beregnet, at antallet af folkepensionister fra 1992 til 2030 vil stige med 441.500. Dette betyder dog ikke i sig selv, at den såkaldte forsørgerbyrde vil vokse i de kommende år. Således er over 725.000 i den erhvervsaktive alder på i dag på overførselsindkomster og vil når de går over til folkepension gå fra en overførsselsindkomst til en anden. Da folkepensionen er en af de laveste overførselsindkomster, vil dette betyde, at staten sparer penge.

Af disse over 725.000 er 280.500 arbejdsløse (på dagpenge eller kontanthjælp) eller i aktivering, 266.679 modtager førtidspension, 17.286 modtager overgangsydelse og 160.741 modtager efterløn. Det betyder, at i hvert fald op i mod 300.000 af disse kunne komme i arbejde, hvis vi stopper ud-stødningen på arbejdsmarkedet.

For at illustrere dette, har Pernille Rosenkrantz-Theil spurgt finansministeren, hvordan forsørger-byrden vil udvikle sig i de kommende år under forudsætning af, at der hvert år sker en reduktion af arbejdsløsheden og afgangen fra arbejdsmarkedet til førtidspension, efterløn m.v. på 10.000:

Tabel 1. Udvikling i forsørgerbrøken, 2000-2040
2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040
Udmøntet forløb ------------------------ 1.000 personer ----------------------------
1. Befolkning 5.340 5.427 5.477 5.507 5.534 5.564 5.587 5.588 5.571
2. Beskæftigede (15-64 år) 2.683 2.698 2.684 2.673 2.654 2.606 2.533 2.484 2.471
3. Ikke-beskæftigede, 1-2 2.657 2.729 2.793 2.833 2.880 2.958 3.054 3.103 3.100
------------------------ Pct. ------------------------------------------
4. Forsørgerbrøk i udmøntet forløb (3/2*100) 99,0 101,1 104,1 106,0 108,5 113,5 120,6 124,9 125,4
Alternativt forløb ------------------------ 1.000 personer ----------------------------
6. Beskæftigede (15-64 år) 2.683 2.748 2.784 2.823 2.854 2.856 2.833 2.834 2.871
7. Ikke-beskæftigede, 1-6 2.657 2.679 2.693 2.683 2.680 2.708 2.754 2.753 2.700
------------------------ Pct. ------------------------------------------
Forsørgerbrøk i alt. forløb (7/6*100) 99,0 97,5 96,7 95,0 93,9 94,8 97,2 97,1 94,0
Kilde:Danmarks Statistik, DREAM’s befolkningsprognose, november 2002, ØRmaj03 og egne beregninger.

Som det fremgår af tabellens alternative forløb vil forsørgerbyrden under denne forudsætning falde i de kommende år, mens den vil stige, hvis man tager udgangspunkt i regeringens ambitioner. Helt galt går det, hvis den nuværende stigning i arbejdsløsheden fortsætter.

Heraf følger, at udviklingen i beskæftigelsen spiller en afgørende rolle for om, om der i fremtiden bliver nogen problemer med den såkaldte ældrebyrde. Selv med en uændret beskæftigelsesfrekvens er der imidlertid råd til folkepensionen i fremtiden, hvilket vi kommer tilbage til senere i vores notat

Arbejder mere

Samtidig peger nye tal på, at antallet af årlige arbejdstimer pr. lønmodtager er stigende jf. neden-stående tabel:

Årlige præsterede arbejdstimer pr. lønmodtager 1997-2002
1997 1998 1999 2000 2001* 2002*
Gns. årlig arbejdstid 1.220 1.231 1.227 1.233 1.239 1.239
Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet.

Dette er interessant set i lyset af, at ganske vist er arbejdsstyrken vokset fra 2 millioner i 1950 til 2,8 millioner i dag, men samtidig er arbejdstiden blevet kraftigt reduceret og arbejdsløsheden er steget dramatisk siden 60erne og begyndelsen af 70erne.

Produktivitetsstigning afgørende for vækst

Historisk har det imidlertid ikke været væksten i arbejdsstyrken, som har været afgørende for den økonomiske vækst. Den er i helt overvejende grad blevet trukket af produktivitetsstigninger som følge af tekniske fremskridt. Således var Bruttonationalproduktet 2,5 gange større i 2002, end det var i 1962 og 1,5 gang større end det var i 1982 ifølge Danmarks Statistik. Denne udvikling vil uden tvivl fortsætte i de kommende år. Således forudser Nationalbanken (Kvartalsoversigt 1. kvartal 2000), at det reale bruttonationalprodukt som minimum vil fordobles de næste 40 år. Det vil sige, at vi bliver rigere og rigere også fremover. Det er altså udelukkende et spørgsmål om fordelingen af denne rigdom.

Fremskrivning af udgifter til folkepension

Der regnes med ca. 500.000 flere folkepensionister i 2040. Når vi skal beregne, hvad det ville koste, er der en række meget usikre forhold, vi skal tage i betragtning.

For det første fordelingen på enlige og samboende. Her vil vi gå ud fra, at fordelingen er den samme, som blandt pensionister i dag. 56 pct. er enlige og 44 pct. er samboende.

For det andet hvor meget den enkelte pensionist får i folkepension. Her ved vi, at det allerede nu er sådan, at 11 pct. af pensionisterne ikke får pensionstillæg og at 27 pct. får et reduceret pensionstil-læg.

For det tredje er opsparingen til pension støt stigende. I dag får næsten alle erhvervsaktive indbetalt ATP og SP. 90 pct. af alle lønmodtagere har en arbejdsmarkedspension og over 1 million indbetaler til individuelle. Konsekvensen er, at folkpensionens værdi for enlige pensionister forventes at falde med 14 pct. frem til 2045 og værdien for sam
boende pensionister forventes at falde med 26 pct..

Udgiften bliver således:

280.000 enlige pensionister (108.768X280.000) = 29,835 mia. kr.. Herfra trækkes 14 pct. fra enlige pensionister (4,176 mia.) Slutresultat bliver 25.659 mia. kr.

220.000 samboende pensionister (79.668X220.000) = 17,616 mia. kr. Herfra trækkes 26 pct. fra samboende pensionister (4,580 mia. kroner). Slutresultatet bliver 13.036 mia. kroner.

Tilsyneladende bliver ekstraudgiften til folkepension på i alt 38,695 mia. kr.

Men udgiften til de "oprindelige" pensionister bliver jo også reduceret.

For de 369.000 enlige pensionister bliver udgiften til folkepension reduceret med 14 pct. af 108.768x369.000= 5,541 mia. kroner

For de 340.000 samboende pensionister bliver udgiften til folkepension reduceret med 26 pct. af 79.668x340.000 = 7,043 mia.

Der skal altså fratrækkes 5,541 + 7,043 mia. kr. = 12,584 mia. kr.

Herefter bliver den reelle ekstraudgift 38,695 – 12,584 = 26,111 mia. kr.

Det vil sige, at udgifterne til folkepension stiger med 39 pct., mens BNP fordobles og antallet af folkepensionister stiger med 71 pct..

Det samlede BNP var i 2001 1.324, 498 mia. kr. Dette forudsættes fordoblet i 2004. Det vil sige, at væksten i udgifter til folkepension på 26,111 mia. kr. skal findes indenfor en vækst på BNP på 1.324,498 mia. kr.. Dette dokumenterer, at denne vækst i folkepensionen kan ske uden, at det ople-ves som andet end en marginal begrænsning i væksten i vores forbrugsmuligheder.

Det skal også ses i sammenhæng med at den samlede offentlige sektor i dag har et forbrug på 705,258 mia. kr. Dette vil stige til det dobbelte i 2040 –under forudsætning af at den nuværende fordeling på privat og offentligt forbrug bevares.

Udgifterne til folkepension eksploderer ikke

Udgifterne til folkepension er da heller ikke eksploderet i de senere år. Således måtte Finansmini-steren i et svar Til Pernille Rosenkrantz-Theil erkende:

at udgifterne til folkepension i perioden 1994 til 2001 kun er steget med 15 pct., mens bruttona-tionalproduktet (BNP) i samme periode er steget med 39 pct.. Det betyder, at folkepensionens andel af BNP i samme periode er faldet fra 5,2 pct. til 4,3 pct..

at folkepension (grundbeløb+pensionstillæg) i samme periode kun er steget med 16,3 pct., mens den gennemsnitlige timefortjeneste ifølge DAs Strukturstatistik (2001) i samme periode er steget med over 31 pct. Reelt følger folkepensionen prisudviklingen.

Hertil kommer:

at pensionstillægget nedsættes og bortfalder for et stadigt stigende antal pensionister (se "Større valgfrihed i pensionsopsparingen, udgivet af Økonomi- og Erhvervs-, Beskæftigelses-, Finans- samt Skatteministeriet i maj 2003)
at pensionister betaler fra en tredjedel af deres folkepension i skat og moms. Mange pensionister betaler mere i skat end de får i folkepension. En folkepensionist uden anden indtægt betaler i gennemsnit 28.000 kroner i skat af en folkepension på 108.768 (d.v.s. ca. 25 pct.). Under forud-sætning af at pensionisten bruger 75 pct. af resten til at købe momspligtige varer inddrager det yderligere 11 pct. af hans indtægt. Altså alt i alt 36 pct.. Med en indkomst på 50.000 kroner ud-over folkepensionen øges betalingen af skat og moms med 25.000 kr. til 53.000 kr. Med en indtægt på 225.000 kroner øges indbetalingen af skat og moms med 91.000 kroner til i alt 119.000 kroner. (Se finansministerens svar på Spørgsmål S 2953. Folketingsåret 01-02, 2. sam-ling)
at folkepensionen (som følge af den utilstrækkelige satsregulering) ikke har haft nogen realvækst siden 1994, men udelukkende fulgt med prisudviklingen. Det skyldes udover satspuljen, at ikke alle virksomheder indgår i beregningen af reguleringsprocenten og at forbedringer, som går til pension, ferie m.v. ikke indregnes. (Se Finansministerens svar på Spørgsmål S 2315, Folketingsår 02-03 og Spørgsmål S 295, Folketingsåret 01-02. 2. samling
at en betydelig del af de kommende folkepensionister allerede er under offentlig forsørgelse. Disses overgang til folkepension vil betyde væsentlige offentlige besparelser.



Pensionsopsparing eller folkepension

I Danmark er der satset meget ensidigt på at opbygge arbejdsmarkedspensioner og andre individuelle pensionsopsparingsordninger. Derfor har man bl.a. gjort indbetalinger til pensionsordninger fradragsberettigede. Det koster hvert år 40 mia. kroner i mistede skatteindtægter. Dette skal sættes i forhold til, at udgifterne til folkepension i 2003 er på 61,7 mia. kroner. De øvrige udgifter til pensi-onister beløber sig på næsten 5 mia. kroner til boligydelse, 569 millioner kroner til varmetillæg og 905 millioner kroner til personlige tillæg.

Enhedslisten mener, at der i stedet for arbejdsmarkedspensioner burde satses på en forbedring af folkepensionen. For de 40 milliarder kroner, som opsparingen i pensionsordninger koster dette of-fentlige kunne man hæve folkepensionens grundbeløb og pensionstillægget med 62 pct. Det ville betyde, at en enlig folkepensionist ville få 176.208 kroner om året i stedet for 108.768 kroner og at en samboende pensionist ville stige fra 79.668 kroner til 129.072 kroner om året.

Dette ville give de fattigste pensionister et reelt løft i modsætning til den individuelle opsparing til pension, som helt entydigt er til størst fordel for de rigeste – og gør pensionen afhængig af pensi-onsselskabers evne til at spekulere i aktier og obligationer.

Per Clausen
Folketingskandidat for Enhedslisten i Nordjylland

Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09