DEN SIDSTE TUNGE LIVSFASE KAN NÆPPE AFKORTES


Det sagde lektor Bernard Jeune på Teknologirådets første høring, der var præget af demografi og en stor portion økonomi

Af Anne Brockenhuus-Schack,
kommunikationsmedarbejder ved videnscenteret

»Selv om vi kan forebygge sygdomme eller formindske deres sværhedsgrad, og selv om vi kan udsætte aldringen eller formindske dens invaliderede virkning, så vil den sidste fase af livet være præget af både ældresygdomme og funktionsnedsættelse. Spørgsmålet er imidlertid om den tid, vi tilbringer i den sidste livsfase, kan afkortes til en ganske kort periode, før vi dør i en højere alder end tidligere. Udenlandske undersøgelser tyder på, at den livsfase, hvor ældre er præget af kronisk sygdom og invaliditet, nok starter i en lidt højere alder end tidligere, men den er ikke blevet afkortet«, sagde lektor, leder af Institut for sundhedstjenesteforskning og for Ældreforskningscenteret ved Syddansk Universitet i Odense, Bernard Jeune, på Teknologirådets høring for Folketinget den 20. april. Høringen, der er arrangeret af et fremtidspanel, var den første i en række, og havde titlen 'Det aldrende samfund - grund til bekymring?'

Denne indledende høring gik meget på demografi og i endnu højere grad på økonomi - og det i en grad, hvor det for menigmand kunne være vanskeligt at se de finere nuancer. Af samme grund vil kun enkelte økonomiske vinkler blive gengivet her.

Lektor Hans Oluf Hansen, Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, troede ikke helt på tallene fra Danmarks Statistik. Disse går ud på, at der vil være et forventet dødelighedsfald over de kommende 40 år svarende til en forøget forventet levetid på ikke mindre end 5,3 år for mænd og 4,4 år for kvinder samt at nettoindvandringen fordobles. Der savnes en faglig seriøs argumentation herfor, sagde han og fremholdt, at hans tal er 200.000 lavere end Danmarks Statistiks. Og, pointerede han, prisen for den evt. faldende dødelighed kan blive øget sygelighed og voksende behandlingsbehov.

Kun en relativ 'byrde'
De fordelingsmæssige aspekter tog professor Jesper Jespersen, Institut for samfundssøkonomi og planlægning ved Roskilde Universitetscenter, sig af. Han sagde bl.a. følgende:

»Lykkes det at fastholde en lav arbejdsløshed, er det ikke urealistisk at benytte som grundscenario (frem til år 2040), at væksten i nationalproduktet fortsat vil kunne stige med to pct. om året. Det betyder, at produktionen til den tid, hvor forsørgerbyrden, forårsaget af den aldringsmæssige ændring, er på sit højeste, vil kunne være fordoblet i forhold til i dag. Jeg er derfor ikke enig i det ofte fremførte synspunkt, at økonomisk vækst ikke skulle kunne reducere de fordelingsmæssige problemer«. Der er ifølge hans mening kun tale om en relativ byrde, og situationen kommer på mange måder til at minde om udviklingen igennem perioden 1960-2000, idet samfundsøkonomien fortsat vil vokse i et hurtigere tempo end forsørgerbyrden. Han forudså dog dramatisk ændrede formueforskelle blandt pensionister, og at velhavende pensionister må indstille sig på en højere grad af egenbetaling.

Oversigtsnotatet og oplægsholdernes indlæg kan læses på hjemmesiden www.teknologiraadet.dk Næste høring finder sted 26. oktober og drejer sig om arbejdsmarkedet.

Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09