»Folkepensionen er der umådelig bred politisk enighed om herhjemme. Paradokset har i de seneste 10-15 år været, at erhvervslivet populært sagt har jagtet 30-årige medarbejdere med 40 års erhvervserfaring! Men stadig flere virksomheder er opmærksomme på, at hvis de ikke får en ordentlig seniorpolitik, kommer de til at mangle arbejdskraft. Regeringen har fremstillet et entydigt billede: Hvis vi ikke i løbet af 10 år har skaffet 100.000 nye jobs er vores velfærd på spil. På to punkter har vi forsøgt at påvirke denne udvikling: Ved at give de 62-årige en efterlønsret og med 'det rummelige arbejdsmarked', hvor vi skal skabe 3.000 fleksjobs om året i stedet for passiv forsørgelse. Det er til sammen med til at give det incitament, der er nødvendigt frem for at det hele ender i en elendighedsvurdering«.

- Professor Gösta Esping-Andersen slår i Socialministeriets 'Socialpolitiske Redegørelse 2000' til lyd for gradvist at hæve pensionsalderen til 70 eller 75 år. Er du enig heri?

»Nej, at vi gik fra 67 til 65 er en velfærdsudvidelse. Det er utroligt vigtigt, at folk, som har haft hårdt, fysisk arbejde, har ret til folkepension i den alder. Men dette kan dog kombineres med en ordentlig seniorpolitik for dem, der har kræfterne til at fortsætte længere på arbejdsmarkedet«.

65 års grænsen fastholdes
- Men hvorfor har vi overhovedet en fast pensionsalder, når mennesker - og især ældre - er forskellige? Og det rimer da heller ikke med andre europæiske lande, der stort set over en kam overvejer at hæve deres pensionsalder?

»Pensionsalderen er en hovedhjørnesten, der er tryghedsskabende i vort velfærdssamfund«.

- Så 65-års-alderen for folkepension vil blive fastholdt?
»Ja, det tror jeg«.

- Forud for euro-afstemningen talte statsministeren om en garanti for folkepensionen. Er du enig med professor Henning Kock, der mener, at velfærden - herunder retten til folkespension - skal nedfældes i Grundloven?

»At retten til at blive forsørget i alderdommen kunne komme ind i Grundloven vil jeg ikke afvise, men at det skulle være med en bestemt alder eller et bestemt beløb ville være en rigtig dårlig idé«.

Hverken 'byrde' eller 'belastning'
- Hvorfor hedder det i regeringens rapport om et bæredygtigt pensionssystem, at ældre over 64 år vil udgøre en samfundsmæssig belastning - i størrelsesordenen 4 pct. af bruttonationalproduktet? Og hvorfor lige 64 år?

Til toppen

»Jeg bryder mig hverken om ordet 'belastning' eller 'byrde' i denne sammenhæng. Man skal også være varsom med fremskrivninger. De ældre kan lige så godt være en ressource, og kommende pensionister vil ofte have gode tillægspensioner med sig. De 64 år er valgt, fordi pensionsalderen nu er 65 år. Enhver regering må lave beregninger. Det gjorde vi også, da de små årgange kom i daginstitutions- og skolealderen«.

- Hvad kan der gøres ved, at restgruppen i følge Økonomiministeriets beregninger - nogen siger op mod en sjettedel af befolkningen - står uden anden pensionsdækning end folkepensionen? Skal follkepensionen for denne gruppe sættes op?

»Den kommende tids økonomi ser ikke så dårlig ud, og den skal målrettes til fordel for de svageste - som vi også har gjort det hidtil. En af de første læresætninger, jeg fik her i ministeriet, var, at hvis vi hæver folkepensionen for alle med 10 kr. mere om måneden, vil det koste 100 mio. kr. De penge kan vi bruge bedre ved at give økonomisk ordentlige vilkår til den sjettedel, der har mindst«.

- De ældre indvandreres situation er ofte fortvivlende, da de ikke har optjent de fornødne 40 år til at få fuld folkepension. Hvad vil du gøre for dem?
»Vi har faste regler og her kommer de personlige tillæg ind«.
- Men de tillæg har de ikke ret til...

»Det er måden. Vi kan ikke lovgive på dette felt, idet det vil gøre op med pro rata-princippet«.

- I følge EU-direktivet om ligebehandling må der ikke diskrimineres mod ældre på arbejdsmarkedet. Men de ældre, der føler sig forskelsbehandlet, har ingen steder at gå hen og klage. Hvad vil du gøre ved det?

»De kan gå til deres fagforening! Eller til domstolene! Det vil byde mig imod at sætte ældre i en bestemt bås. De er så livserfarne, at de selv kan håndtere den slags. De har ikke brug for specielle organer eller råd til at varetage deres interesser«.

- Nu til noget helt andet: Kan frivilligt socialt arbejde være et alternativ til tvungen aktivering af ældre?

»Aktivering er et arbejdsmarkedspolitisk instrument, som jeg ikke vil blande mig i. Men der behøver ikke at være nogen modsætning, idet en del aktivering sker ude i det frivillige sociale arbejde«.

Til toppen

Ung pige i huset
- Den fleksible hjemmehjælp, som du har fremsat lovforslag om, er blevet udsat for kritik. Bl.a. har Bent Rold Andersen kaldt den 'uigennemtænkt og formynderisk'. Hvorfor ikke frisætte hele området?

»Det ville være et samme som at sige, at når du har nået en vis alder, har du ret til en ung pige i huset. Det er ikke alderen, der er afgørende, men den ældres tilstand. At få hjemmehjælp er en konkret, individuel vurdering af, at de og de ting skal gøres, for at den ældre kan få hverdagen til at fungere. Og det skal vi fastholde. Men systemet har nok været for stift og jeg har villet genskabe lidt større fleksibilitet, hvis den ældre gerne ville have sine planter pottet om eller gå en tur på kirkegården« .

-# Du har fremsat et forslag om kontrol- og tilsynspolitikken i kommunerne for plejehjem og andre former for ældreboliger. I følge forslaget skal kommunerne føre kontrol med sig selv. Hvorfor ikke indføre et autoriseret, uafhængigt tilsyn, som foreslået af generalsekretær Kr. Riis, fra Omsorgsorganisationernes Samråd?

»Jeg ser ingen idé i et statsuddannet korps med fælles standarder. Minimumsrettigheder er af det gode, men der er forskel på Harboøre og Lyngby, og der er forskellige måder at løse opgaven på. Vi lader ikke kommunerne kontrollere sig selv, idet der er klare standarder. Det nye er, at vi nu tvinger kommunerne til mere præcist at oplyse borgerne om serviceniveauet i kommunen. Det skal evalueres via tilsynet. Jeg har tillid til, at kommunerne har en ordentlig forvaltning og kan ikke deltage i mistænkeliggørelsen af kommunerne. Det afgørende er at fastholde tre-delingen af det politiske ansvar, som vi har i en veludviklet decentral struktur. Og her tjener det os bedst at fastholde ansvaret hos kommunerne«.

Øget gennemskuelighed
»Medgivet, der har været eksempler på reelle problemer, men med lovforslaget vil vi sikre mere gennemskuelighed og mere demokrati. Der vil være åbenhed hele vejen rundt fra beboere, personale og pårørende til ældreråd og ældreorganisationer, der kan påvirke beslutningerne. Alt skal op på et åbent byrådsmøde, hvor politikerne skal forholde sig til, om der er levet op til standarderne, og her har enhver borger mulighed for at blande sig. Hermed opnår vi, at ansvaret ligger tættest muligt på borgerne og giver dem demokratiske redskaber til at fremføre kritik. Det giver en diskussion med et fælles udgangspunkt. Nærheden og nærindflydelsen er meget vigtig«.

Til toppen

- Den kvalitetsmærkning eller certificering, du har foreslået for plejehjem og andre ældreboliger - dels er den frivillig, og dels har den mødt modstand fra Kommunernes Landsforening. Så hvad sker der?

»En del kommuner henvender sig, fordi de synes det er spændende. Igen vil vi give et redskab for at sikre at intentionerne føres ud i livet og for at sikre, at vi bruger ressourcerne bedst muligt. Her tror jeg det er klogt at begynde med en frivillig ordning. Det skal nok brede sig«.

- Efter 'ældrepakken' og finanslovsaftaler mv. hvad mangler der så på ældreområdet?

»Vi er nået langt med formuegrænser, fleksibel hjemmehjælp og indsats for de demente. Jeg er meget optaget af rekrutteringen og uddannelsen af medarbejderne i ældreforsorgen samt af ledernes efteruddannelse. Vi kender den demografiske udvikling og ved, at for at få medarbejdere skal vi gøre det attraktivt at arbejde i ældresektoren. Jeg har også oplevet det paradoks i selvsamme kommune at se gode ældrecentre side om side med dem, jeg ikke bryder mig om. Forskellen beror oftest på ledelsen«.

'Husmodergenet'
»Hele ældresektoren har hidtil været priviligeret af en medarbejderstab med det, jeg lidt flot sagt vil kalde 'husmodergenet' - det var kvinder, der kom ind på feltet med en bagage af viden. Sådan er det ikke automatisk med dagens unge. De skal lære det.

Vi mangler også stadig at få bygget 3.000-5.000 ældreboliger, hvilket finanslovsaftalen nu giver giver bedre muligheder for. Der skal også være flere pladser til de demente, og vi skal i højere grad se på 'hverdagens helte', der er de dementes samlevere eller ægtefæller, som har brug for aflastning og muligheden for at leve et liv ved siden af deres partners sygdom. Der skal også forskes mere såvel medicinsk som metodemæssigt i området, og vi skal skaffe aflastningsstuer, hvor de ældre i en kortere periode kan opholde sig i trygge omgivelser tæt på hjemmet. Endelig er der genoptræningen, som vi har givet 87 mio. kr. til. Det er en stor glæde at opleve den ældre, der har gennemgået en god kommunal genoptræning, og som nu selv kan gå i Brugsen og købe ind«.

Til toppen

Fortsat værdidiskussion
»Men vi er langt fra færdige, og har til stadighed en værdidiskussion omkring de ældre. For de ældre ændrer sig. Tag f.eks. dem med anden etnisk baggrund, der har et andet sprog, anden kultur og religion samt andre vaner. Her må vi samarbejde med kommunerne for at give dem et ordentligt tilbud såvel de lidt yngre ældre som dem højere oppe i alderen og de plejekrævende. I den forbindelse har jeg store forventninger til FN's frivillighedsår i år. Ofte har jeg ude i pensionistforeninger oplevet de kæmpe ressourcer, der ligger i det frivillige, sociale arbejde. Samfundet kan ikke sikre, at mennesker ikke bliver ensomme. Det er ikke noget, vi kan lovgive om. Men vi kan give en hjælpende hånd til de frivillige organisationer, hvor udøverne er mindst lige så glade som modtagerne«.

- Det Danske center for Menneskerettigheder har i sin status for år 2000 rettet en hård kritik mod behandlingen af de demente - at de tvangstilbageholdes og tvangsmedicineres. Hvad kan du gøre for at rette op på det?

»Jeg kender ikke rapporten, så det kan jeg ikke udtale mig om«.
- Hvordan vurderer du den danske velfærdsmodel for ældre i forhold til den kontinentale model?

»Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vor model passer bedst til vort samfundsmønster. Blot det at børnene kan have en rimelig forvisning om, at deres gamle forældre har det godt, og at de ældre ikke skal frygte for deres alderdom. Og vi er kommet et meget langt stykke af vejen. Vi starter ikke ved nul«.

- Videnscenter på Ældreområdet har tre begreber, der efter vor mening dækker ældreområdet. Det er: Ligestilling, ligebehandling og ligeværd. Hvis du skulle sætte tre ord på ældreområdet, hvilke ville du så vælge?

»Jeg synes, at dem I har valgt, er ganske gode og dækkende, og de matcher godt det, jeg tidligere gav udtryk for om respekt og værdighed«.

- Hvilket behov er der for Videnscenter på Ældreområdet, og er der opgaver centret bør tage op?

»Det skal gøre os klogere på, hvad det vil sige at blive ældre og hvilket ressourcer, de ældre har. I øjeblikket er der megen fokus på ældreområdet, og det vil ikke blive mindre i fremtiden. Derfor er det vigtigt at politikerne har en fagligt baseret viden at træffe beslutninger på«.

Kommentar fra Bent Rold Andersen

Til toppen