Videnscentret – VpÆ
| FOLKEPENSIONSBOMBEN - en statistisk fuser Af cand. polit. Bent Jørgensen "Folkepensionsbomben" er igen i fokus. Men debatten er forfejlet, fra politisk topniveau og nedefter, på grund af mangel på konkret viden . Det er mit ærinde. Begrænsningens nødvendighed gør, at jeg alene beskæftiger mig med folkepensionen, - ikke med naturalydelser m.v. Problemet er, at debatten stort set kun fokuserer på den forventede vækst i antallet af folkepensionister - ca.440.00, eller omkring 60 procent frem til år 2030 – og tror, den vil medføre lige så stor vækst i udgifterne til folkepension. Men det er vildt gale profetier : Udgiftsstigningen bliver formentlig højst mellem 1/3 og 1/4 heraf ! Det er det billede, der tegner sig, hvis man i analyserne inddrager andre relevante forhold. Jeg fremdrager fire af disse forhold. Signalement af argumentationens fire hovedtemaer : - indkomstreguleringen medfører, at pensionstillægget nedsættes eller bortfalder, hvis modtageren har andre indtægter : 27 procent får allerede nedsat pension og tallet stiger støt - satsreguleringen, en tilsigtet opfølgning i forhold til lønningerne, har betydet, at folkepensionssatserne siden 1994 i praksis kun er blevet reguleret i takt med inflationen :den enkelte pensionist bliver "billigere og billigere" - siden 1994 har folkepensionisterne betalt mellem 1/3 og 2/3 af pensionen tilbage i skatter : tilbagebetalingen forstærkes i takt med at flere kryber højere op i skatteprogressionen - mere end 1/2 million af de "kommende" folkepensionister er allerede i dag under offentlig forsørgelse, og deres overgang til folkepension vil medføre væsentlige offentlige besparelser I det følgende dokumenteres disse temaer , enkeltvis. Men et folketingsflertal burde foranledige en uvildig undersøgelse , der kunne kortlægge og analysere dem i sammenhæng. Først nogle nøgletal og indledende kommentarer. Til toppen Tabel 1  Mens antallet af folkepensionister er faldet 0,6 procent og bruttonationalproduktet steget 39 % , er folkepensionen kun vokset 16 % , mindre end det halve af væksten i BNP og lidt mindre end stigningen i forbrugerpriserne, 17 % . Der har altså ingen realvækst været i ydelsen til folkepension, som derfor ,målt som procent af bruttonationalproduktet, er faldet fra 5,15 til 4,29 procent. Et dramatisk fald : Næsten 1 procent på kun 7 år. Folkepensionen har med andre ord siden 1994 i stedet for vækst reelt været på på nedtrapning. Det er der to årsager til : satsreguleringen og indkomstreguleringen. Først om reguleringen efter indkomst . Som eksempel bruges en "reelt enlig " folkepensionist, der giver et dækkende billede for samlige folkepensionister. Han / hun får – før skat - pr. måned ( januar 2002 ) 4.377 kr i grundbeløb , som kun bortfalder ved en arbejdsindkomst på ca. 400.000 kr. Anderledes , når det drejer sig om pensionstillægget, der ( januar 2002 ) udgjorde 4.406 kr. om måneden. Dette beløb nedsættes , når en årsindkomst " ved siden af " overstiger 49.200 kr, og bortfalder ved 225.000 kr. Men stadigt flere får ATP-pension , (senere) SP-pension , tjenestemandspension eller har har privat tegnede pensioner. Det rejser spørgsmålet : Hvor stor har besparelsen for de offentlige kasser været siden 1994 som resultat heraf ? Svaret er : Det kan i kroner ikke opklares via offentlig statistik. Men i følge Danmarks Statistik var der (pr.1.januar 2002) 191.559 folkepensionister med reduceret eller fjernet pensiontillæg, - hvilket svarer til 27 procent. Denne procent vil vokse i takt med , at flere får ATP, andre selvbetalte pensioner m.v., og der er herigennem indbygget en systematik i systemet , der, år for år, medfører en forstærkning af nedtrapningen af udgifterne til folkepension. På helt tilsvarende vis virker satsreguleringen. I "Bekendtgørelse af lov om satsreguleringsprocent" , underskrevet af Mogens Lykketoft , redegøres for satsreguleringen, der rummer et lidet påagtet "reguleringsproblem" : Reguleringen sker ikke på basis af lønudviklingen blandt samtlige Dansk Arbejdsgiverforenings medlemmer, men kun for et særligt udsnit. Lykketoft-metoden er smart : Før stigningen i løntallene beregnes, trækkes i første år alle i årets løb nedlagte virksomheder ud. Da det typisk er lavtlønsvirksomheder , bliver "første løntal" naturligvis højere. Derpå gøres "andet løntal" lavere ved, at alle i andet år nystartede virsomheder – som typisk er "højtlønsvirksomheder" – trækkes ud af materialet før gennemsnitsberegningen. Det har kostet folkepensionisterne dyrt : Til toppen Tabel 2  Satsen for fuld folkepension er vokset 16,3 procent, svarende til halvdelen af lønvæksten 31,5 procent , - og næsten som ( jfr. indledningen) stigningen i forbrugerpriserne 17,2 procent. Konklusion : Den enkelte pensionist er helt koblet af realvæksten i samfundet , - er blevet fastlåst på 1994–niveauet . Satsreguleringen må altså, ligesom indkomstrguleringen, fremover forventes systematisk at medføre nedtrapning af udgifterne til folkepension. Hertil kommer så – tema 3 - , at folkepensionsudgifterne har været bruttotal siden 1994, hvor man hævede satserne for folkepension (og kontantydelser) og samtidig begyndte at opkræve skat heraf. Det fører til spørgsmålet : Hvor meget betaler i dag en (reelt enlig) folkepensionist tilbage til de offentlige kasser i direkte skat og moms ? Vi ser på fire pensionister med "ekstraindkomster" fra ATP, private pensioner, renter etc. på henholdsvis nul , 50.000 , 225.00 og 300.00 kroner. Den første, uden ekstraindkomst , kan bruge hele det skattemæssige bundfradrag på 34.400 kr (2002) , og betaler (landsgennemsnit) 38 i skat procent af resten Det bliver til 26.978 kr i skat svarende til godt 25 procent . De tre andre har forlods " brugt " bundfradraget og må derfor af folkepensionen betale "fuld marginalskat" , henholdsvis 38 , 44 og 59 procent. Og så til momsen. Af hver folkepensionskrone har de fire henholdsvis 75 , 62, 56 og 41 øre tilbage. Skønner vi , de bruger tre fjerdedele heraf til køb af "momsbelagte varer og tjenester", betyder det, at de yderligere erlægger 11 , 9 , 8 og 6 øre i moms. Det samlede regnestykke ser således ud : Tabel 3  Konklusion: Den "fattige" folkepensionist betaler godt 1/3 , den "rige" ca. 2/3 og de øvrige omkring halvdelen af den modtagne folkepension tilbage til offentlige kasser,- og tilbagebetalingenvil forstærkes i takt med at flere kryber op i skatteprogressionen. Og hermed når vi til "tema 4 " : Den forventede vækst i antallet af folkepensionister. Aldersgrænsen for opnåelse af folkepension er nu 65 år. I følge Danmarks Statistiks nyeste befolkningsprognose (juli 2002) vil der frem til år 2030 ske en stigning i antallet af folkepensionister på 442.000. Men hvor stort er dette tal i forhold til det antal mennesker i arbejdsaktive aldre, som allerede i dag er under en eller anden form for offentlig forsørgelse ? Svaret er, at udover antallet af officielt (registrerede) arbejdsløse – p.t. omkring 150.000 – drejer det sig om godt 550.000 mennesker , fordelt således 1.kvartal 2002 : Til toppen Tabel 4  Med andre ord : Vi når et langt stykke på den anden side af en halv millionmennesker, der allerede i dag modtager offentliger ydelser, som – i gennemsnit - er højere end folkepensionen , men ydelser, som ophører, når de bliver 65. En del af disse , når ikke at blive 65 år. Men for de resterende vil udbetalingen af folkepension i stedet for de tidligere offentlige ydelser for langt de fleste betyde en nedgang i ydelse , - hvilket set fra de "offentlige kassers side " betyder: de medfører ikke en krones merudgift , - men tværtimod reelle besparelser. Min konklusion : Vi står ikke overfor nogen økonomisk katastrofe. For væksten i antallet af folkepensionister - omkring 60 procent frem til år 2030 - siger intet om nettovæksten i de offentlige udgifter til folkepension, - mit skøn er at den højst bliver 1/3 eller 1/4 heraf --! Og en uvildig sammenhængende analyse vil utvivlsomt afdramatisere den p.t. nærmest hysteriske offentlige debat betydeligt. Men dyrere bliver det naturligvis. Så derfor blot to slutbemærkninger til : " om vi har råd". Det er dokumenteret, at omkring 1200 multinationale selskaber, der udøver virksomhed i Danmark, ikke betaler skat. Og vismændene har skønnet skatteundragelserne til 7-14 mia kr årligt. Og endelig. : Danmarks reale nationalprodukt fordobles erfaringsmæssigt på omkring tre årtier. Når vi til den tid kan spise, drikke , bo, rejse o.s.v. dobbelt så meget som i dag , bliver der også økonomisk så højt til loftet, at der bliver plads til en fornuftig prioritering og anstændig fordeling, der tilgodeser det stigende antal ældre. Bent Jørgensen, cand.polit., Bentzonsvej 50 A st tv, 2000 Frederiksberg. |
||
Sidst opdateret