Ældre og frivilligt arbejde

35 pct. af de 50-55-årige udfører frivilligt socialt arbejde.

For de 66+-årige drejer det sig om 23 pct.

For samtlige aldersgrupper gælder det, at lidt flere mænd (38 pct.) end kvinder (32 pct.) arbejder frivilligt, og at deltagelsen i frivilligt arbejde stiger med uddannelsen.

Endvidere gælder det, at der kommer flest frivillige fra landdistrikterne og blandt de politisk meget interesserede.

For de erhvervsaktive gælder det, at de der arbejder over 40 timer om ugen udfører mest frivilligt arbejde, mens de, der er uden for arbejdsmarkedet, deltager mindst i frivilligt arbejde.

Over halvdelen blev enten opfordret eller valgt til det frivillige arbejde, eller det udsprang af egen interesse eller pårørendes situation.

Topscorer for begge køn er idræt efterfulgt af fritid i øvrigt. Der er dog tale om små tal, og kvinderne har større interesse end mænd  i de ’bløde’ områder som uddannelse, sundhed og sygdom samt det sociale område.

Tallene er fra 2004 og stammer fra Frivillighedsundersøgelsen der er en del af det internationale Johns Hopkins projekt.

På dansk grund er data indsamlet og bearbejdet af Socialforskningsinstituttet.

 




 
FRITID og FRIVILLIGT ARB.

Gå til hovedsiden om fritid og frivilligt arbejde

Læs om ældre, der rejser ud i verden som frivillige.

FRITIDSAKTIVITETER

Læs mere om ældres fritidsaktiviteter


Sidst opdateret 04/06/10