TO UNDERSØGELSER OM ÆLDRES FRITIDSAKTIVITETER



Foto: Bent Frederiksen


Ældre Sagens Fremtidsstudie
"En aktiv alderdom er ikke kun et slogan. Det er faktisk en livsstil."
Det er konklusionen på Ældre Sagens seneste rapport om ældres fritidsaktiviteter. Ældre Sagens fremtidsstudier er den ene af to store undersøgelser, der bl.a. i et længere tidsperspektiv har studeret ældres fritidsaktiviteter, nemlig fra 1987 til 2002 (Leeson 2005).
Læs her et resume af Ældre Sagens Fremtidsstudie, rapport nr. 5, Fritid og frivilligt arbejde.

Ældredatabasen
Den anden store forløbsundersøgelse har SFI og AKF ansvaret for. Det er en åben tilgængelig database til forskning og udredning på ældreområdet (kaldet Ældredatabasen). Her er der i 1997, 2002 og 2007 bl.a. spurgt til ældres deltagelse i fritidsaktiviteter (Platz 2000; Platz 2005; Platz 2008).
Link til ældredatabasen (erfaring med statistisk analysearbejde vil være en fordel)


FORSKELLE OG LIGHEDER MELLEM DE TO UNDERSØGELSER:
De aktiviteter, der er spurgt til, og måden, der er spurgt på, er ikke ens i disse to forløbsundersøgelser. Aldersgrupperne, der er omfattet af undersøgelserne, er heller ikke de samme. Resultaterne er derfor ikke direkte sammenlignelige. Overordnet set peger begge undersøgelser dog på, at ældre kvinder er mere aktive end ældre mænd, samt at ældre over tid er blevet mere aktive.

Ældre Sagens Fremtidsstudier tegner et noget mere optimistisk billede af ældres aktivitetsniveau på fritidsområdet end Ældredatabasen. Der er således flere, der deltager i de enkelte aktiviteter i Fremtidsstudiets 2002-undersøgelse end i Ældredatabasens undersøgelse fra såvel 2002 og 2007, og ændringen i retningen af øget aktivitetsniveau er væsentlig større i Fremtidsstudierne. Fremtidsstudiets forfatter gør selv opmærksom på, at man i 2002 spørger anderledes, end man gjorde tidligere. Det kan være en del af forklaringen på forskellen mellem de to undersøgelsers resultater.

At gøre gymnastik, dyrke motion og idræt
indgår i begge undersøgelser. Der er megen fokus på betydningen af, at ældre er fysisk aktive og holder sig i form, og resultaterne fra undersøgelserne skal derfor nævnes. Begge undersøgelser peger på, at ældre er fysisk aktive, og der er ikke så stor forskel.

Fremtidsstudiet finder, at 50 pct. af de 75-79-årige dyrker motion. I Ældredatabasen er der 44 pct. af de 72- og 77-årige, der gør det mindst en gang om måneden. Men inddrages tidsperspektivet, er der stor forskel. Fremtidsstudiet finder, at der er tale om en fordobling i forhold til situationen 15 år tidligere. Ældredatabasen kan kun se 10 år tilbage men finder, at andelen kun er steget 10 pct.

Der er dog ingen tvivl om, at flere ældre gør noget for at holde sig fysisk i form.

Ældredatabasen
I Ældredatabasen kan man konsekvent opgøre, om en aktivitet dyrkes mindst én gang om måneden, og de følgende tal kommer fra Ældredatabasen fra 2007.

  • Hvor mange ældre danskere i 60- til 80-års alderen dyrker nogle udvalgte aktiviteter mindst én gang om måneden?

Det er forskellige former for kulturelle aktiviteter, som flest deltager i – mere eller mindre hyppigt. Der er således godt en fjerdedel, som går til en teaterforestilling, en film, et musikarrangement, på museum, til en udstilling eller lignende mindst en gang om måneden.

Næsten lige så mange deltager i fritidsundervisning, studiekreds eller går til foredrag eller andre uddannelsesaktiviteter, og nogenlunde lige så mange nupper sig et spil kort mindst en gang om måneden.

15 pct. kommer til gudstjeneste eller går til møder i menigheden. Såvel andelen, der overhovedet går til gudstjeneste eller lignende, som andelen, der gør det mindst en gang om måneden, stiger med alderen. Blandt de 80-årige er det således 25 pct.

Medens ret mange hygger sig derhjemme med et håndarbejde eller en hobby, er det mindre end 15 pct., som mindst en gang om måneden dyrker håndarbejde eller hobby i en klub.

Senior- eller ældreklubber er først interessante at komme i, når man har passeret efterløns- eller pensionsalderen. Men så er det også noget, som ganske mange bruger. Det drejer sig om næsten en tredjedel af de 70+-årige.

Når man ser på, hvor mange af de her nævnte aktiviteter 62-87-årige dyrker sammen med andre, kan befolkningen deles op i tre næsten lige store grupper:

  • En tredjedel, som slet ikke dyrker nogle af aktiviteterne
  • en anden tredjedel, som nøjes med en enkelt aktivitet
  • og en sidste tredjedel, som mindst dyrker to aktiviteter på månedsbasis.

Aktivitetsniveauet er steget lidt over årene. Eksempelvis var der 35 pct. af de 72- og 77-årige, som slet ikke var aktive i 1997. I 2007 var der kun 31 pct. inaktive.

I den modsatte ende var der i 1997 16 pct., som dyrkede mindst tre forskellige aktiviteter. I 2007 var andelen steget til 19 pct. Befolkningen kan selvfølgelig være aktive på andre områder end dem, der her er set på.

Der er fx en  del, der har svaret, at de kommer i en (ikke nærmere specificeret) forening. Inddrages denne aktivitet, er det ca. halvdelen af de 72- og 77-årige, der dyrker mindst to aktiviteter på månedsbasis.

Efter denne gennemgang af de nyeste forskningsresultater, må konklusionen være, at mange har en aktiv alderdom, men at det er overdrevet at kalde det for en livsstil for flertallet af de ældre.


KILDER:

Fra to til en - livet efter den andens død. Af Eva Bonde Nielsen og Merete Platz. Videnscenter på Ældreområdet, 2008, 119 sider.

Kan ældre mænd holde hus – og gør de det? Midaldrende og ældre kvinders og mænds huslige gøremål. Af Merete Platz. Videnscenter på Ældreområdet, 2005. 61 sider.

Ældre Sagens Fremtidsstudie, rapport nr. 5, Fritid og frivilligt arbejde. Af George Leeson. 2005, 181 sider.

Danskere med livserfaring - portrætteret i tal : aspekter af levekår i fødselsårgangene 1920, 1925, 1930, 1935, 1940 og 1945. Af Merete Platz. SFI, 2000. 135 sider.


Af Merete Platz, seniorforsker ved Videnscenter på Ældreområdet, 2008

Til toppen

Sidst opdateret 05/08/10