DET TYNDE TOPMØDE
- om småtspisende ældre
18. september 2006

Refereret af Annette Johannesen


Gå til:
Anne Marie Beck
Marianne Margaard Lange og Dorthe Legéne Mikkelsen
Kirsten Færgemann
Jens Kofod
Liselotte Braarup Larsen
Thyra Frank

Undersøgelser af ph.d. Anne Marie Beck fra Fødevarestyrelsen har vist, at der er mange underernærede gamle på plejehjem og i hjemmeplejen. Underernæring og undervægt hos ældre mennesker medfører nedsat funktionsevne og dermed nedsat evne til at klare sig selv. Mandag den 18. september holdt kliniske diætister et topmøde om småtspisende ældre i Odense, hvor mere end 200 professionelle mødte op.

Et af dagens indlæg var fra et kostprojekt på Bakkegården i Gladsaxe, hvor økonoma Marianne Margaard Lange og konsulent Dorthe Legéne Mikkelsen understregede, at det er en pædagogisk og en etisk opgave at motivere plejepersonalet for opgaven ”at ernære og nøde”, og at det også kan være kontroversielt at tale om, at borgere sultes og at foreslå sondemadning af gamle mennesker.

Først må man enes om at konstatere, hvorvidt der et tale om underernæring som problem på stedet. Dernæst udpeges og uddannes kost-kontaktperson på afdelingen, som laver personlige kosthandleplaner ved samtaler med den enkelte om vaner og ønsker. Trods startvanskeligheder har kostprojektet på Bakkegården medført holdningsændringer i huset, og projektmagerne foreslår. at ernæringsterapi skal med i den kommunale kontrakt: 'Ind på BUM'.  

Også klinisk diætist Kirsten Færgemann, som har arbejdet projektrelateret med underernærede på tre sygehuse i Århus, havde oplevet modvilje imod at begynde at 'ernæringsscreene' de ældre/ patienterne. Kirsten Færgemann betonede i sit indlæg, at plejepersonalet er meget hængt op, og at de skal kunne se formålet med det. Der skal være en kontaktperson i forhold til ernæring, og ernæring skal være en del af det kommunikationsark, der alligevel udveksles mellem sygehuset og kommunen. Sygeplejerapporterne skal udfyldes for de småtspisende, hvor der anbefales månedlige vejninger. Kirsten Fægemann foreslog, at der bør indgås sundhedsaftaler med ansættelse af kliniske diætister på tværs i sygehussektoren og i kommunerne.

Næste indlæg kom fra antropolog og ph.d. studerende Jens Kofoed, Fødevaredirektoratet. Jens Kofoed har fulgt 20 gamle mennesker på vej ind i plejehjem. Jens Kofoed har under observationer af måltider på plejehjem oplevet, hvorledes en gruppe beboere for eksempel kunne sidde sammen og spise uden at sige et ord til hinanden, og uden der var en start og en afslutning på måltidet. En sådan adfærd passer ikke godt sammen med vores kulturelle vaner.

Jens Kofoed henviste til et hollandsk RCT studie der viser, at stemningen omkring måltidet har en stor betydning for, om gamle mennesker spiser noget mere. Det er vigtigt, at personalet spiser med, snakker med beboerne, at der er lidt musik og også, at maden serveres på fade.

Jens Kofoed havde registreret, hvorledes de samme beboere kunne være mere eller mindre livlige, afhængigt af forventningerne fra personalet. Hvis beboerne ikke har nogen at være sammen med, som betyder noget for dem, så må de ifølge Jens Kofoed hellere spise alene. Ældre søger selskab, og de vil gerne markere en identitet i forhold til dem, de spiser sammen med. Til slut listede Jens Kofoed en række miljøforbedringer op, som kunne højne stemningen ved måltidet. 

I Københavns Kommune er der vedtaget en kostpolitik på ældreområdet. Det er tre modelprojekter for småtspisende ældre, der har været med til at overbevise politikerne om investeringen. De tre projekter handlede om: 

• Visitation til ernæringsterapi i hjemmeplejen, Bispebjerg. 
  
  
• Et fælles-spiseprojekt, hvor man etablerede fælles spisningssteder. Dette projekt tiltrak især enlige mænd og de svageste af de ældre, som normalt ville have madservice. Deltagerne i fællesspisning begyndte senere at deltage i dagcentre og andre aktiviteter sammen.
  
  
• Kvalitet i måltidet på plejehjemmet med at have køkken på plejehjemmet og netværk mellem økonomaer. 

Kostkonsulent Liselotte Braarup Larsen fortalte, at der er etableret et kostsekretariat og ansat kostkonsulenter på halv tid i alle lokalområder i kommunen. Deres første opgave bliver at implementere kostpolitikken og at give viden om ernæring til forebyggere og visitatorer, træningscentre og rehabiliteringscentre samt pårørende og egen læge. Desuden er de ved at udvikle en kvalitetsstandard for ernæringsterapi. Den skal både indeholde en opstart, et forløb og en afslutning med i gennemsnit fire timer pr. borgerforløb. I København har man valgt, at ernæringsterapi skal være et sygeplejeområde og en ydelse i lighed med andre sygeplejeydelser.  

Konferencens sidste indlæg blev leveret af forstander Thyra Frank fra plejehjemmet Lotte, hvor man forsøger at gøre så mange måltider som muligt til festmåltider. Thyra Frank fortalte om, hvordan det var lykkedes hende at bevare plejehjemmets køkken og mindede forsamlingen om pligten til at reagere, hvis ”embedsmænd i uvidenhed vil spolere omsorgen”.

Når en ny beboer flytter ind på Plejehjemmet Lotte, spørges til “sorger og glæder, vaner og mærkedage, der skal fejres - og om livretter”. Beboerne bestemmer selv maden, når det er deres fødselsdag – ”og der er ikke een, der ønsker sig noget med grøn salat – mens stegt flæsk, grødretter, kålretter og supper er populære”.

Thyra Frank hævdede, at ”når gamle er underernærede nu, så høster vi det, vi startede, da vi lukkede alle køkkenerne og hjælpen til at lave mad.”  Dagens ordstyrer var professor dr.med. Poul Riis, Ældreforum, som blandt andet efterlyste ideer til nye projekter og anbefalede, at man fra starten indbygger noget, man kan måle på. For eksempel vægt, social kontakt, trivsel og fysisk aktivitet. Poul Riis fremhævede, at personalet på institutionerne skal lære sig at spille efter ”socialt gehør”, og at de forebyggende hjemmebesøg kan bygge bro og forberede en ernæringsmæssig indsats.






Til toppen