Særlig farligt for ældre at være fysisk inaktive

Uddrag af ForebyggelsesNyt 2007, nr. 54

Hvert år er 7-8% af alle dødsfald i Danmark relateret til fysisk inaktivitet. Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger på grund af fysisk inaktivitet er på knap 3 milliarder kroner. Danskere, som dør for tidligt på grund af fysisk inaktivitet mister i alt 50.000 leveår. Fysisk inaktive kan forvente mellem otte og ti flere leveår med sygdom end fysisk aktive.

Disse og andre fakta præsenteres i en rapport, udarbejdet af Motions- og Ernæringsrådet, hvor inaktive ældre fremhæves som en særlig sårbar målgruppe. I rapporten præsenteres forskellige definitioner på fysisk aktivitet og man når frem til, at fysisk inaktivitet kan defineres som: ”mindre end to en halv times fysisk aktivitet af moderat intensitet om ugen”.

Indledningsvis gennemgås, hvad fysisk inaktivitet - for eksempel som følge af sengeleje eller immobilisering - gør ved kredsløb, muskler, knogler og stofskifte. Dernæst præsenteres anerkendte studier, som er koblet til hver enkelt af de store folkesygdomme som type 2-diabetes, forebyggelige kræftformer, hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomheds-sygdomme, psykiske lidelser samt KOL.

På det generelle plan tegner undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet og AKF et positivt billede af danskernes idræts- og motionsdeltagelse siden 1964. Fra at være et ungdoms- og mandefænomen udøves idræt og motion, herunder også såkaldt hverdagsmotion, af markant flere borgere. Mænd og kvinder deltager mere ligeligt og der ses en større mangfoldighed i typer af fysisk aktivitet. Men undersøgelserne viser også, at nogle grupper af befolkningen - heriblandt ældre - er mindre aktive end andre.

Et særskilt kapitel beskriver, hvorledes de negative konsekvenser af en fysisk inaktiv livsstil synes at være større for ældre end for yngre mennesker: Ældre lever i højere grad end yngre med kroniske sygdomme og er i særligt grad udsatte for at tabe funktionsevne ved at ophøre med at være fysisk aktive. Det tager ældre længere tid at genvinde kræfterne efter en periode med immobilisering for eksempel i forbindelse med indlæggelser eller kirurgiske indgreb.

Der findes, ifølge rapporten, kun begrænset viden om, hvorledes man mest effektivt får fysisk inaktive og moderat fysisk aktive til at blive mere fysisk aktive. Men en gennemgang af amerikanske tiltag viser, at indsatser, som opfordrer til gå-ture og som ikke kræver brug af faciliteter har størst sandsynlighed for at føre til en øgning af fysisk aktivitet. Endvidere vil hyppige (fire eller flere) personlige kontakter mellem forebyggelsesmedarbejder og borger øge sandsynligheden for effekt. Nærheden til det sted, hvor man dyrker idræt/ motion betyder meget og særligt, hvis der er mindre end 300 m til grønne områder og mulighed for at bruge naturen. Det fremhæves endvidere, at man bør kunne fortsætte i grupper og i etablerede netværk, for at fastholde og forankre nye motionsvaner.

Fysisk inaktivitet - konsekvenser og sammenhænge. Publ. Nr. 3 fra Motions- og Ernæringsrådet 2007.
Hent rapporten som pdf-fil.

Rapporten, som er på 150 s. kan købes for 85,- kr.

Til toppen