Gå direkte til:
Mikkel Vass & Rasmus Holmberg
Karen Logo-Kofoed
Inga Klode
Hanne Zangenberg
Tine Lindholm Rasmussen & Karen Jette Rasmussen
Tove Madsen
Erik de Place Andersen
Tre powerpoint-præsentationer
To overhead-præsentationer
Konferencen markerede offentliggørelsen af projektet ’Dokumentationsværktøj til forebyggende hjemmebesøg’, som Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation har stået for sammen med Videnscenter på Ældreområdet.
Fokus for konferencen var tosidig: Dels handlede den om ’det gode hjemmebesøg’ og dels om, hvorledes de forebyggende hjemmebesøg dokumenteres.
Otte kommuner – Birkerød, Hvalsø, Hvidovre, Nakskov, København, Roskilde, Rødovre og Stenløse – har deltaget i metodeudvikling og har produceret en række konkrete eksempler på dokumentationsredskaber, som kan findes og hentes fra videnscentrets hjemmeside.
Materialet kaldes en værktøjskasse og består af forskellige redskaber til synliggørelse og dokumentation af de forebyggende hjemmebesøg. Knud Erik Jensen, der har været leder af udviklingsprojektet, fremhævede på konferencen, at det er tanken, at værktøjskassen stadig skal udvikles. Bolden er så at sige givet op til at udvikle arbejdet med at dokumentere og synliggøre de forebyggende hjemmebesøg. Knud Erik Jensen og projektergoterapeut Eva Jepsen gennemgik materialet, som kan ses her: Værktøjskassen.
Annette Johannesen, som er redaktør af det elektroniske nyhedsbrev ’Forebyggelse’, modtager gerne eksempler på andre dokumentationsredskaber fra forebyggende medarbejdere.
Send materiale til forebyggelse@aeldreviden.dk
På konferencen blev det forebyggende hjemmebesøgs særlige karakter fremhævet af flere. Besøget og samtalen i hjemmet er et åbent møde mellem en borger og en kommunal medarbejder. Mødet er uden fastlagt dagsorden, og det er medarbejderens opgave at lytte godt og skabe refleksion, handlekraft og øget selvværd. Formålet er at skabe tryghed og trivsel, yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder samt at hjælpe til, at borgeren bedre udnytter egne ressourcer og bevarer funktionsniveauet længst muligt.
De forebyggende medarbejdere er oftest de første kommunale repræsentanter i hjemmet, og de er mange gange også borgerens eneste kontakt med kommunen. Deres viden om borgerens sundhed og eventuelle vanskeligheder kan bruges i den kommunale planlægning. Men det kræver, at de forebyggende medarbejdere synliggør deres erfaringer. Flere af indlæggene pegede på vigtigheden af ledelsesmæssig opbakning for at få udviklet dokumentationsredskaber og prioriteret det forebyggende arbejde.
De forebyggende medarbejderes gode kontakt til familier, som ellers klarer sig selv, kan blandt andet anvendes i forbindelse med tidlig opsporing af demens. Således er der næste år afsat puljepenge fra Socialministeriet, så 700 forebyggende medarbejdere vil blive tilbudt uddannelse i demens.
INDLÆGGENE:
Mikkel Vass & Rasmus Holmberg
Praktiserende læge og forskningsleder Mikkel Vass peger på, at helbredet kun er en del af helheden. Et ordentligt netværk, god bolig, økonomi og mestringsevne, at man ”kan tage det” / mestre aldringen er lige så vigtige elementer at have opmærksomheden på. Vær forsigtig med at udpege forskellige sygdomme som mål for indsatsen. Se hellere på, hvilke mennesker, man vil rette indsatsen imod. For eksempel mennesker i risikosituationer som tab af ægtefælle, udskrivning fra hospital, flytning og mennesker med dårligt selvvurderet helbred, lav eller faldende funktionsevne, faldepisoder eller mentale problemer som begyndende demens. Hvis man vil checke risiko for senere afhængighed af andre, er det ifølge Mikel Vass et ’must’ at checke træthed ved daglige gøremål og funktionsevne.
Det omfattende forskningsprojekt fra Københavns Universitet vedrørende forebyggende hjemmebesøg har vist, at det gavner bedst, når forebyggende medarbejdere er veluddannede, når besøgene gentages regelmæssigt og gerne med den samme person, og når der sker en tværfaglig opfølgning, bl.a. ved samarbejde med praktiserende læger. Det ser ud til, at de 80-årige har bedre gavn af besøgene end de 75-årige, og at særligt kvinderne har gavn af besøgene.
Det er endvidere undersøgt, om organisering af besøgene kan spille ind i forhold til effekten. Rasmus Holmberg har opstillet to overordnede typer organisationer: Den regelstyrede og den rammestyrede, hvor sidstnævnte synes bedst egnet. Det forebyggende arbejde stiller høje krav til medarbejderne om at være opdaterede, og Rasmus Holmberg understregede behovet for erfaringsudveksling med andre forebyggende medarbejdere og for supervision. Det frarådes at lade den samme person foretage både visitation og forebyggende hjemmebesøg, da medarbejderen har to helt forskellige roller som henholdsvis visitator og forebyggende medarbejder.
Se Mikkel Vass og Rasmus Holmbergs powerpoint-præsentation.
Karen Logo-Kofoed
Pensions- og omsorgschef Karen Logo-Kofoed gav i sit oplæg eksempel på et længerevarende metodeudviklingsprojekt kaldet ’Fælles fodslag’ hvor forebyggende medarbejdere og ledelse har udviklet fælles samtalemetode og dokumentationsrutiner, der bruges til at synliggøre og udvikle indsatsen. Baggrunden har været politisk opbakning til det forebyggende arbejde og krav om evidens i arbejdet. De 45 forebyggende medarbejdere anses som ”forskningsassistenter”, og man prøver at koble viden fra forebyggeren ind i den relevante drift. Udviklingsprocessen har samlet og opkvalificeret forebyggergruppen til også at gå ud i et bredere samarbejde. For eksempel i forhold til at vælge forskellige indsatsområder i forskellige bydele.
Se Karen Logo-Koefoeds powerpoint-præsentation.
Inga Klode
I komplicerede situationer kan den forebyggende medarbejder bruges som ressourceperson på grund af godt kendskab til familien. Fra Inga Klode i Århus fremhæves eksempler på, at hjemmehjælpen i svære situationer kan trække på medarbejderens gode kontakt til den ældre. Inga Klode beskrev også, hvorledes hendes arbejde med at synliggøre arbejdet har båret frugt i den forstand, at mange ældre deltager i sociale aktiviteter, som var arrangeret af gruppen af forebyggere. Ligeledes, hvordan den forebyggende medarbejder kan hjælpe med at synliggøre og formidle, hvorledes nogle borgere har klaret svære situationer godt. Til inspiration for andre ældre i vanskelige situationer og til personlig vækst og stolthed for den ældre, som får formidlet sin historie, for eksempel i den lokale eller i den kulørte presse.
Hanne Zangenberg
Også fra Rødovre Kommune blev det fastslået, at dokumentation har været grundlaget for at få det forebyggende arbejde prioriteret og udviklet. Her har man siden 1992 opgjort besøgene i en database som både skulle være styreredskab, give viden om borgerne og mulighed for udvikling af fagligheden. På konferencen nævntes eksempler på projekter, som forebyggende medarbejdere har stået for – bl.a. søvnprojekt og sundhedsprofil. Desuden fremlagde forebyggende sygeplejerske Hanne Zangenberg sundhedsfremmebegrebet, således som det anvendes i Rødovre.
Se Hanne Zangenbergs overheads.
Tine Lindholm Rasmussen & Karen Jette Rasmussen
Forebyggelseskonsulenterne Tine Lindholm Rasmussen og Karen Jette Rasmussen fra Nakskov Kommune fortalte om fordele ved at arbejde tværfagligt og projektorienteret. Nakskov Kommune har en decentral struktur og rammestyring, og målet for de forebyggende besøg er at støtte borgerne til handlekraft i hverdagen. Borgere kan vælge at få forebyggende samtale i en sundhedsbutik, og der gives tidlige forebyggende hjemmebesøg til etniske borgere. Forebyggelseskonsulenter kan brede viden ud og dele erfaringer med mange flere, end vi traditionelt samarbejder med. Eksempelvis i gå-tur-projekter, i frivillighedsformidlingen til motionsvenner og til leve-bo miljøerne. De forebyggende medarbejdere har teamsamarbejde med demenskoordinator og inkontinenskonsulent, og de har reflekterende team en gang om måneden.
Tove Madsen
De forebyggende hjemmebesøg drives af engagerede medarbejdere. Ind imellem er der dog kolleger i hjemmeplejen, som har svært ved at forstå betydningen af indsatsen. Teamleder Tove Madsen, næstformand i Landsforeningen af medarbejdere i Sundhedsfremmende og Forebyggende besøg (SUFO) bakkede op om behovet for dokumentation og pointerede, at der er brug for en begrebsafklaring – hvad mener vi, når der tales om sundhedsfremme og hvad, når vi taler om forebyggelse?
Se Tove Madsens overheads om forebyggende hjemmebesøg og spørgeskemaundersøgelse.
Erik de Place Andersen
Konferencens sidste indlæg handlede om ældre flygtninge og indvandrere. Situationen for disse mennesker er ofte kompliceret af deres dårlige viden om sundhed og sundhedsadfærd samt et andet aldringperspektiv. Integrationspsykolog Erik de Place Andersen betonede, at hvis forebyggende medarbejdere skal have sundhedsbudskaber frem, bør de starte tidligere end ved 75-års alderen og de bør møde ældre flygtninge og indvandrere på deres lokale mødesteder snarere end i deres private hjem. Her kan de informere om sundhed og livsstil og om hvilke muligheder, der er for at få støtte i forskellige situationer. Også her må man møde det enkelte menneske og forsøge at forstå vedkommendes situation. Det er vigtigere end at sætte sig for at forstå de enkeltes forskellige kulturer.
Se Erik de Place Andersens powerpoint-præsentation.
Se indlægsholdernes PowerPoint-præsentationer her:
Videnscentret – VpÆ