Foredrag 'Kan vi forebygge social ulighed i sundhed?'

Af Finn Diderichsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved KLs Sundhedskonference 2007. Refereret af Annette Johannesen.

Finn Diderichsen stillede to mål op for sundhedspolitikken: at forbedre folkesundheden totalt og at reducere den sociale ulighed i samfundet.

Danmark slæber en hel del efter andre lande med hensyn til middellevetid. Vi har således en lidt højere ulighed i sundhed end Sverige, men lidt lavere end Storbritannien. Ser man imidlertid på geografiske mønstre, så har Nørrebro et gennemsnit svarende til Vietnam, Nakskov og Mexico, mens man i Søllerød nærmer sig det svenske gennemsnit for middellevetid.

Levetiden er tæt relateret til uddannelse – de højest uddannede lever 6 år længere og har 11 år mere uden sygdom end de kortest uddannede. Det, som skaber ulighed i form af tabte leveår, er sygdomme som rygerlunger (KOL), depressioner, alkoholmisbrug, hjertesygdomme og lungekræft.

Det er få sygdomme, som skaber ulighed i sundheden – og uligheden vokser, hvis ikke vi gør noget. Der ses en ophobning af samvirkende årsager eller risikofaktorer, som stammer fra gener, adfærd, det fysiske og det sociale miljø. Det øger sårbarheden – men effekten af intervention bliver også større!

Dansk sundhedspolitik har ifølge Finn Diderichsen stærk fokusering på livsstil med ansvarliggørelse af borgerne selv.
KRAM-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion spiller en stor rolle, men vi må også ifølge Finn Diderichsen se på de sårbare; på de, som har lettere ved at blive afhængige af livsstilssygdomme.

Kommunerne tager mange sundhedsfremmende initiativer i forhold til boliger, arbejdsmiljø og skoler. Men de gør det sjældent under overskriften ’Sundhed’. Staten kan for eksempel bidrage til folkesundheden med prispolitik på grønt, sodavand og junkfood.

Gå til Finn Diderichsens powerpointshow fra Sundhedskonferencen.

Til toppen