DEFINITIONER PÅ FOREBYGGELSE OG REHABILITERING

Forebyggelse på ældreområdet kan defineres meget bredt som den individuelle og kollektive indsats, der har til formål at bevare helbred, mestringsevne, funktionsevne, socialt netværk og aktiviteter op i alderen. Et afledt formål er at begrænse eller udskyde afhængighed af hjælp fra andre.

Forebyggelsesindsatsen kan inddeles i tre kategorier:

• Primær forebyggelse tjener til at raske og funktionsduelige personer bevarer helbred, mestringsevne, funktionsevne, socialt netværk og aktiviteter (f.eks. generelle kampagner vedrørende fysisk aktivitet, kost og sociale netværk).
• Sekundær forebyggelse tjener til tidlig opsporing af sociale og sundhedsmæssige problemer (f.eks. tidlig diagnostik af demens).
• Tertiær forebyggelse tjener til at mindske følgerne af erkendte sociale og sundhedsmæssige problemer (f.eks. ydelse af hjemmehjælp til rengøring på grund af slidgigt med bevægelseshandicap eller genoptræning efter blodprop i hjernen).
  
  

Desuden er rehabilitering et begreb, der kommer i forlængelse af forebyggelse.

Definition af rehabilitering fra 'Hvidbog om rehabilitering':

Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende, tidsbegrænset, videnbaseret indsats, der har til formål at genoprette og vedligeholde det fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau hos patienten og forhindre tilbagefald af sygdom. Rehabilitering er en helhedsorienteret intervention, fx bestående af patientundervisning, styrkelse af egenomsorg, støtte til adfærdsændringer, genoptræning, psykosocial omsorg samt efterbehandling. Rehabiliteringsbegrebet er mere sundhedsfremmende orienteret end det traditionelt sygdoms- og behandlingsfokuserede begreb tertiær forebyggelse.

Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark. Rehabiliteringsforum Danmark, 2004.