Sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i kommunerne
- fra to til et årligt besøg

Af Annette Johannesen, ergoterapeut, MSc, Videnscenter på Ældreområdet, 11.6.2010

Lov om forebyggende hjemmebesøg er med virkning fra 1. juli ændret, så besøgene kommer til at høre hjemme under Serviceloven §79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år og som bor i kommunen. Der skal tilbydes besøg mindst en gang årligt, men ellers kan kommunalbestyrelsen tilrettelægge besøgene efter behov. Kommunalbestyrelsen kan fortsat vælge at undtage de borgere, som modtager praktisk og personlig hjælp, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg.

Ændringen består altså i, at der nu kun er krav om et besøg i stedet for to, men kommunerne kan også fremover tilrettelægge ordningen, så der er to årlige besøg (eller flere).

Et besøg årligt
I forhold til forebyggelse og sundhedsfremme for ældre borgere i kommunerne kan man fortsat forvente, at de forebyggende hjemmebesøg vil have effekt i forhold til sundhed og overlevelse, også selv om der kun foretages et besøg årligt. Det er sundhedsfremmende at få lejlighed til at fortælle, hvad der er personligt meningsfyldt for en, og især hvis man derigennem får skub til at udvikle sig. Det fremmer også ældres handlekraft og tryghed, hvis de kender til muligheder i lokalsamfundet, og hvis de har ansigt på den fagperson, de kan ty til med spørgsmål og ved behov for hjælp.

Serviceloven
Selv om ordningen overgår til Serviceloven, står formålene ved besøget stadig ved magt for kommunerne. Også formålsparagraffen i den ændrede servicelov indeholder vendinger som: sikring af tryghed og velfærd, rådgivning, opsøgende arbejde og støtte for at forebygge sociale problemer. Desuden at fremme den enkeltes udvikling og mulighed for at klare sig selv, lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten og fremme social inklusion.

Ældres sundhed
Samtidig har kommunerne fortsat til opgave, jævnfør sundhedsloven, at skabe sunde rammer og sundhedsfremmende tilbud for ældre borgere i kommunen. Sundhedsstyrelsen inspirerer i publikationen ’Ældres Sundhed’ ligefrem kommunerne til at lave et særskilt afsnit om ældre i kommunernes eksisterende eller kommende sundhedspolitik.
Publikationen kan hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Økonomisk incitament for kommunerne
Kommunerne har også et økonomisk incitament til forebyggelse og til at sikre sundhed. Der er ’gevinst’ hver gang et forebyggende hjemmebesøg er med til at udsætte behov for varig hjemmehjælp.

Det personlige møde
Med lovforslaget er det personlige møde i hjemmet hos den ældre borger og samtalen med en kyndig person bevaret, og det er vigtigt, fordi medarbejderne ved dette møde er trænet i både at være risiko-opsporende og ressource-opmærksomme.

Større fleksibilitet i forebyggende arbejde
Samtidig åbnes for en større fleksibilitet omkring det forebyggende ældrearbejde, hvilket kommunerne og KL har ønsket sig igennem mange år.

Det betyder, at de forebyggende medarbejdere kan anvende nye måder at komme i kontakt med gruppen af ældre borgere på og nye måder at udføre deres mission for at nå målet, nemlig at sikre kommunens borgere et godt liv i alderdommen.

Nye sundhedsinitiativer
Nye sundhedsinitiativer kunne for eksempel være: gadeplanarbejde, livsstilscafeer, opfølgning på sundhedsprofiler, medvirken i sundhedscentre, på undervisningshold og ved dannelse af studiekredse.

Projektkultur
I disse år er der en omfattende videreuddannelsesaktivitet, og der skrives en mængde opgaver. Samtidig er pulje- og fondsmidler blevet vejen til udvikling af indsats. Man kan ønske, at de mange opgaver og studier kommer praksis til gode ved at blive afprøvet i første omgang i projektform og derefter gennem implementering.
Se en rapport om anvendt ældreforskning her på hjemmesiden.

Nytter de forebyggende hjemmebesøg?
De ældre, som har taget imod forebyggende hjemmebesøg, angiver at opleve tryghed ved at få snakket i ro og mag med en besøgsmedarbejder fra kommunen. Rent praktisk får de ældre gennem besøget sat ansigt på en person, han/hun kan ringe til, hvis der skulle blive behov. Og de får gavnlig information igennem besøget. Dertil kommer - og det er ikke mindre vigtigt - at det giver øget selvværd og identitet, når man får lejlighed til at berette for andre om sit liv og livsstil. Man er ikke ligegyldig, når der er nogen, som vil lytte til een, og endnu bedre, hvis man gennem samtalen får bekræftet, at ens måde at leve på er hensigtsmæssig og helbredsbevarende.

’34 kommuners undersøgelse’
Ikke publiceret forskning fra en undersøgelse ved Københavns Universitet – den såkaldte ’34 kommuners undersøgelse’ (Kilde: Kirsten Avlund): 

• 92% angiver, at det har været en positiv oplevelse af have FB
• 67% fik vigtig information gennem FB
• 56% oplevede mere tryghed på grund af FB
• 22% oplevede, det var blevet lettere at klare hverdagen på grund af FB
• 15% ændrede noget i hverdagen på grund af FB

Vigtigt med kontinuitet i besøgene
Forskning fra Københavns Universitet viser, at besøgene skal foretages mere end een gang og med opfølgning af sundhedsfagligt personale for at vise gavnlig effekt. Det understreger vigtigheden af, at forebyggende medarbejdere kan afslutte besøget med at aftale, hvornår de skal komme, og at de måske summerer op, hvad de vil høre til ved genbesøget. Det er altså vigtigt med kontinuitet og tilbud om genbesøg, selvom der vil gå et år før nyt besøg. Måske kan andre bruge den praksis som Odsherred Kommune har praktiseret et stykke tid. Her opfordres borgeren til selv at vælge om han/hun vil have genbesøg efter 6 mdr.,12 mdr. eller 18 mdr.

Blid indslusning i det sociale system
Forskningen viser også, at borgere med langsomt funktionstab kan have den bedste effekt af besøgene. Årsagen til de forebyggende hjemmebesøgs positive effekt ligger formentlig i, at der i den fase hvor svækkelse sætter ind, opstår et naturligt behov for erkendelse og nyskabelse af en positiv selvidentitet trods den svigtende funktionsevne. Sådanne borgere er ofte nye modtagere af praktisk og/eller personlig bistand, og resultaterne understreger vigtigheden af godt samarbejde mellem forebyggere og visitatorer.

Forskerne peger endeligt også på kønsforskelle og større effekt hos de ældste ældre end hos de yngre. Se eksempel på indsats som særligt er målrettet ældre mænd i Herlev Kommune på videnscentrets hjemmeside.

Indsigt i ældre medborgeres liv
Hjemmebesøgsordningen giver mulighed for indsigt i ældre medborgeres liv og dermed samtidig en enestående mulighed for, at kommunerne får information om livet for deres ældre borgere. En viden der kan bruges i kommunerne til løbende at afpasse initiativer og indsatser efter lokale behov.

Den sociale kontakt er vigtig for helbredet hele livet
De forebyggende medarbejdere kommer tæt på ældre, som måske ingen andre har med at gøre. I flere tilfælde vil det være gavnligt, hvis forebyggerne har mulighed for at støtte aktivt op om etablering af lokale, netværksskabende aktiviteter, som er målrettet socialt svage ældre, at de kan initiere forbedrede transportordninger i aftentimerne eller indkøbsordninger for borgere, som er dårligt gående.

Sammentænkning af kommunale og frivillige tilbud
De forebyggende medarbejdere skal holde sig orienteret om de tilbud, der findes i kommunen – det være sig kommunale som frivillige og private tilbud for ældre. Samtidig kan forebyggerne være med til at sikre sammenhæng mellem tilbuddene og borgernes behov, og de kan have en nøglerolle i forhold til at henvise ældre til de tilbud som findes. Derfor er det en win-win situation, når der etableres et godt samarbejde. Se eventuelt Servicestyrelsens modelprojekt ”ODA”: http://oda.servicestyrelsen.dk/wm140650

Den gode samtale
Endelig kan der slås et slag for, at kommunerne bruger de forebyggende medarbejdere som ”samtale-med-ældre-ambassadører”. Den gode samtale er omdrejningspunkt for god omsorg og velbefindende i mødet med ældre borgere. Det gælder ikke kun ved de forebyggende hjemmebesøg men også i andre møder mellem den offentlige omsorg og ældre borgere.

Et sundhedspædagogisk projekt i Københavns Kommune har således vist, at det giver øget arbejdsglæde og fremme af sundhed at træne frontmedarbejderne i at tale med deres ældre borgere om sundhed. Det samme er set i et projekt i Høje Taastrup Kommune, hvor frontmedarbejderne i forbindelse med kursusdage har skullet tale med deres ældre borgere om vellykket aldring og ønsker til hjælp og om social kontakt.

Sundhedsfremme virker bedst, når borgeren oplever medmenneskelig kontakt og føler sig mødt anerkendende og taget alvorligt.

I den forbindelse er det vigtigt at have i tankerne, at de forebyggende medarbejdere:

• Kommer ud til dem, som ingen andre i kommunen ser
  
  
• Ofte kommer til at tale om tabuemner, ingen andre når ind til
  
  
• Ofte er den første kontakt, mange borgere har med systemet
  
  
• Sidder inde med mange oplysninger, som ikke altid bliver brugt
  
  
• Bliver brugt som døråbnere også af de andre faggrupper
  
  
• Ofte er bindeled, hvis borgeren har behov for hjælp fra kommunen.

Til toppen