Videnscentret – VpÆ
|
Siden 1995 har det været bestemt ved lov, at kommunerne skal tilbyde alle borgere mindst to forebyggende hjemmebesøg årligt, fra de er fyldt 75 år. Den enkelte kommune afgør, om borgere, som bor i plejebolig, skal omfattes af tilbuddet. I bemærkningerne til loven står blandt andet: "Formålet med hjemmebesøg er at prioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre ved at skabe tryghed og trivsel samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder. Formålet er derfor også at henlede opmærksomheden på eksisterende hjælpeforanstaltninger, som vil kunne løse eventuelle problemer, inden de bliver rigtigt tunge. Hjemmebesøgene skal bidrage til at støtte de ældres evne til at sørge for sig selv og deres muligheder for at øge det sociale netværk. De ældre kan således hjælpes til bedre at udnytte egne ressourcer og til at bevare funktionsniveauet længst muligt". En lovændring i 2004 indebærer, at kommunerne fra 2005 har mulighed for at undtage at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til borgere, som i forvejen får både personlig og praktisk bistand fra kommunen. Den Sociale Ankestyrelses undersøgelse fra 1998, foretaget i 43 kommuner vedrørende deres praksis omkring de forebyggende hjemmebesøg for ældre, viste store forskelle i organisationen og i indholdet af besøgene fra kommune til kommune. I 2002 foretog Den Sociale Ankestyrelse igen en undersøgelse af, hvorledes ordningen fungerede. Det bemærkes, at langt fra alle kommuner levede op til lovens krav om at tilbyde borgerne to besøg om året, og at der var store forskelle på, hvor mange borgere, der sagde ja tak til at få besøg. En aktiv henvendelsesform med personligt brev, der følges op af en opringning fra kommunen med aftale om besøgsdato, giver flest besøg. Samtidig viste undersøgelsen, at kun meget få kommuner modtog tilbagemelding fra forebyggerne om, hvorledes besøgene foregik, og hvilke tendenser man så. Velfærdsministeriet bad i 2007 Ankestyrelsen (Den Sociale Ankestyrelse skiftede i 2005 navn til Ankestyrelsen) undersøge, hvorledes kommunerne havde implementeret lovændringen fra 2005. Alle kommuner havde fået tilsendt et spørgeskema, og desuden blev der foretaget interview med kommunale ledere i fem kommuner. De blev spurgt om kommunernes erfaringer med de forebyggende hjemmebesøg i forhold til lovændringen fra 2005 og i forhold til kommunalreformen. Hovedresultater fra undersøgelsen:
Fra undersøgelsen citeres: ”Lovændringen er i flere kommuner konsekvent brugt til at omprioritere ressourcerne. I de fleste tilfælde har visitationen overtaget de forebyggende hjemmebesøg, eller man har brugt de frigjorte ressourcer til at kunne yde mere praktisk hjælp. De frigjorte midler er kun i ringe grad blevet brugt til andre forebyggende initiativer.” På Ankestyrelsens hjemmeside kan undersøgelsen ses som pdf-fil. I 2008 udkom Ankestyrelsens håndbog ’Forebyggende hjemmebesøg til ældre’, som også kan ses på styrelsens hjemmeside. Virkningen af de forebyggende hjemmebesøg Indførelse af ordningen om forebyggende hjemmebesøg baserer sig oprindeligt på et stort dansk forsøg i Rødovre, hvor ældre, som blev besøgt efter hospitalsophold, viste særdeles gode resultater. De ældre som fik besøg var raskere, de levede længere, de var indlagt mindre og behøvede ikke i så høj grad at flytte på plejehjem sammenlignet med en gruppe, som ikke fik besøg. Flere internationale undersøgelser peger i retning af, at forebyggende hjemmebesøg reducerer dødelighed og udskyder indflytning på institution. Studiet har ikke kunnet pege på, hvilke typer indsats der gavner mest, og derfor foretages der nu grundigere studier af, om nogle af komponenterne i besøgene i særlig grad kan forklare effekten. Det er imidlertid veldokumenteret, at sociale kontakter kan udskyde død og styrke evnen til at komme sig efter sygdom [Holstein 2000]. En tilsvarende positiv overlevelseseffekt ses blandt deltagerne i de store befolkningsundersøgelser fra Glostrup. Her har deltagerne en reduceret dødsrisiko i forhold til andre danske borgere fra samme årgang. Man mener, at den jævnlige kontakt med samtale om hvorledes man lever sit liv kan være med til at rette opmærksomheden på livsstil og sundhed. Seneste forskning fra Københavns Universitet viser, at besøgene skal foretages mere end een gang og med opfølgning af sundhedsfagligt personale for at vise gavnlig effekt. Der ses formentlig kønsforskelle og større effekt hos de ældste ældre end hos de yngre. Det er forskerne bag Rødovreprojektet, som er gået videre med at dokumentere de anbefalinger, der kan gives. Senest har de kunnet se, at besøgsmodtagerne opnår bedre funktionsevne hvis sundhedspersonalet og de praktiserende læger er blevet undervist, og desuden at det er vigtigt, at det forebyggende tilbud samarbejder med de praktiserende læger. Forskningsresultaterne er baseret på adskillige analyser af data fra et såkaldt 34-kommuners projekt. [Avlund, Vass og Hendriksen, 2008]
Hjemmebesøgsordningen giver en sjælden mulighed for indsigt i ældre medborgeres liv og dermed en enestående mulighed for, at kommunerne løbende afpasser initiativer og indsatser efter lokale behov. I flere kommuner udarbejder besøgsmedarbejderne en status over deres besøg for eksempel en gang om året. Ikke blot antal af besøg, men også en rapportering af deres indtryk generelt. Det kan give kommunen værdifuld information, som kan bruges til planlægning af kommunens service til de ældste borgere. Det kan måske vise sig gavnligt, at der etableres lokale, netværksskabende aktiviteter, forbedrede transportordninger i aftentimerne eller indkøbsordninger for borgere, som er dårligt gående.
De ældre, som tager imod forebyggende hjemmebesøg, oplever tryghed ved at få snakket i ro og mag med besøgsmedarbejderen fra kommunen. Rent praktisk får de ældre gennem besøget sat ansigt på en person, de kan ringe til, hvis der skulle blive behov. Eller de får gavnlig information igennem besøget. Dertil kommer - og det er ikke mindre vigtigt - at det giver øget selvværd og identitet, når man får lejlighed til at berette for andre om sit liv og livsstil. Man er ikke ligegyldig, når der er nogen, som vil lytte til een og endnu bedre, hvis man gennem samtalen får bekræftet, at ens måde at leve på er hensigtsmæssig og helbredsbevarende. En medmenneskelig kontakt, trygheden ved at kende fagpersoner, der ved behov kan sørge for relevant hjælp, at blive taget alvorligt og at få informationer om muligheder i lokalsamfundet er vigtige elementer i det vellykkede, forebyggende hjemmebesøg.
Visitationsbesøg kan ikke erstatte et forebyggende hjemmebesøg, og det frarådes af forskerne fra Københavns Universitet at blande de to funktioner, hvilket ganske mange kommuner gør. Paradoksalt nok har man det indtryk, at mange visitatorer har vældig travlt, og at der kan være ventetid på revisiteringer. Derfor kan det undre, at man lægger funktionerne sammen. Men et godt samarbejde mellem visitatorer og forebyggere anbefales af flere praktikere. Hjemmehjælp kan ikke erstatte den trivsels- og tryghedsskabende samtale, som gives ved de forebyggende hjemmebesøg, og man kan frygte, at kommunerne nedtoner forebyggelsesindsatsen i forhold til en gruppe borgere som i forvejen er svage. De seneste undersøgelser af forebyggende hjemmebesøg ved Mikkel Vass, Kirsten Avlund samt Carsten Henriksen viser, at netop borgere med langsomt funktionstab, kan have den bedste effekt af besøgene. Disse borgere er ofte modtagere af praktisk og/eller personlig bistand og årsagen til de forebyggende hjemmebesøgs positive effekt ligger formentlig i, at der i denne fase opstår et naturligt behov for erkendelse og nyskabelse af en positiv selvidentitet. Derfor opfordres kommuner, der eventuelt vælger at undtage borgere som i forvejen modtager personlig og praktisk hjælp, til nøje at overveje, hvorledes behovene i stedet bedst dækkes hos de personer, som ikke længere omfattes af de lovpligtige besøg i hjemmet. Det bør sikres, at forebyggende besøgsmedarbejdere har mulighed for at skabe kontakter og holde sig ajour med, hvad der foregår af aktiviteter i kommunen. Sammen med frivillige eller andre grupper kan forebyggerne være med til at få startet sociale aktiviteter op ud fra de behov og interesser, de møder hos personer i lokalområdet. De forebyggende medarbejdere kommer tæt på ældre, som måske ingen andre har med at gøre, og medarbejderne savner at have mulighed for ind imellem at følge nogen på vej, at kunne støtte op om netværk og være isbrydere i forhold til øget kontakt mellem beboere i opgange eller i lokalområder. I tråd med anbefalinger fra Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg (SUFO) understreges vigtigheden af en aktiv henvendelsesform i form af brev og eventuel telefonsamtale med forslag om dato og tid for besøget samt en informationspjece. De forebyggende medarbejdere skal årligt informere forvaltningen om indsatsområder og indgå i en kontinuerlig dialog med samarbejdsparterne. Gruppen af ældre, der tilbydes forebyggende hjemmebesøg, foreslås udvidet til også at omfatte personer, der er kommet i en livssituation, hvor risiko for tab af funktionsevne er øget, for eksempel efter fald, ved enkestand eller gentagne indlæggelser. De forebyggende hjemmebesøg foreslås tilbudt ældre med anden etnisk baggrund end dansk, allerede fra de er 60 år og opefter, da der her er stort behov for information om sammenhæng mellem sundhed og livsstil. Kirsten Avlund, Mikkel Vass og Carsten Hendriksen: ”Forebyggende hjemmebesøg til ældre mennesker”. Gerontologi nr. 1, marts 2008 Mikkel Vass, Kirsten Avlund og Carsten Hendriksen: Ældre og forebyggende hjemmebesøg, Ældreforum 2005 Bjørn Holstein: ”Sociale relationer og helbred” i Forebyggelse i alderdommen af Kirsten Avlund et al, 2000 Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg www.SUFO.dk |
|
| GÅ VIDERE TIL: Forebyggelse - generelt Kommunalreformen og Sundhedsloven Forebyggende hjemme- besøg Motion Kost Faldulykker Ældre og brand |
|
FOREBYGGELSESNYT |
Sidst opdateret