VÆRKTØJSKASSEN

er et redskab til forebyggende hjemmebesøg, hvor forebyggende medarbejdere kan bidrage
med eksempler på dokumentation vedrørende forebyggende arbejde.

'Værktøjskassen' har udgangspunkt i publikationen 'Dokumentation af de forebyggende hjemmebesøg - Værktøjskasse med vidensproducerende arbejdsformer for de forebyggende hjemmebesøg' af Knud Erik Jensen og Eva Jepsen, udgivet af videnscentret i 2005.



Klik på bogen for at se publikationen som pdf-fil

Herunder kan man se alle de dokumenter, forebyggende medarbejdere har sendt til videnscentret.
Det er alle links'ne i de røde bokse, og de er ordnet efter emner på samme måde som bogen.

Selve teksten til bogen står også nedenfor - teksten uden for boksene.

Hvis du har eksempler på dokumentation, du gerne vil have med på hjemmesiden, så send en mail til Annette Johannesen, johannesen@aeldreviden.dk, tlf. 39 40 58 47.


INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord

Introduktion til værktøjskassen

1. Målsætningsværktøj
    Konkrete mål og succeskriterier for besøgene


2. Nøgledokumentation ved besøgene
    Kerneområder det er væsentligt at dokumentere ved de enkelte besøg



5. Den årlige status
    Status i afdelingens virksomhedsplan eller en egentlig årsrapport



6. Database
    Styringsværktøjer der kan lette arbejdet i hverdagen og bearbejdningen af dokumentationen



7. Værktøjer til at sikre fortsat kvalitetsudvikling i besøgene
    De vanskelige samtaler og den fortsatte udvikling i arbejdet



8. Udvalgte temaer
    Skiftende fokusområder ud over kerneydelserne



Litteratur

Forord

At forebyggende hjemmebesøg hos gamle mennesker kunne have en tydelig effekt blev dokumenteret i Rødovreprojektet i 1980’erne. Her var forebyggende hjemmebesøg et generelt tilbud til alle over 75 år i kommunen. 1. juli 1996 indførtes de forebyggende besøg som lovpligtige for alle kommuner. Inden da havde der gennem en årrække på lokalt initiativ været gennemført sådanne hjemmebesøg i en række kommuner. Da loven blev indført, blev det frivilligt for kommunerne, hvilke faggrupper, der skulle involveres i besøgene, og ikke som i Rødovreprojektet læger og sygeplejersker.

Der har efterfølgende været sået tvivl om berettigelsen af de forebyggende hjemmebesøg i en tid, hvor de kommunale budgetter har været igennem hårde prioriteringsrunder. Flere kommuner har ydet en indsats, der har været under de krav, som loven om forebyggende hjemmebesøg oprindeligt stillede. Den er nu ændret, således at mere overlades til det lokale skøn.

Der kan være mange forhold, der gør sig gældende, når den mangelfulde indsats skal forklares. En af årsagerne kan være, at de forebyggende medarbejdere ikke i tilstrækkelig grad kan dokumentere deres arbejde og dermed synliggøre effekten af indsatsen.

Manglende dokumentation af indsatsen skaber en række problemer i hverdagen:

  • De forebyggende medarbejdere udvikler og målretter i for ringe grad deres indsats, hvis ikke de løbende dokumenterer og evaluerer denne. Dermed oplever mange medarbejdere ikke, at de udvikler sig fagligt og personligt. Konsekvensen er, at de søger andet arbejde.
  • Politikerne og den administrative og faglige ledelse nedprioriterer området til fordel for den behandlingsorienterede indsats, hvis ikke den forebyggende indsats dokumenteres og synliggøres.

Dokumentationen består mange steder alene af en årsrapport baseret på kvantitative opgørelser, der indgår i afdelingens virksomhedsplan. En kort årsrapport/beskrivelse fra de forebyggende medarbejdere er ikke altid tilstrækkeligt til at give politikere og ledelse et grundlag til styring og prioritering af indsatsen. I nogle få kommuner udarbejdes der en samlet rapport, der beskriver indsatsen. En løbende kvalitetsudvikling og målrettet prioritering af fokus i de forebyggende hjemmebesøg kræver, at der indsamles den relevante dokumentation. En samlet fokusering, der også inddrager og tilgodeser politikernes og de administrative og faglige lederes behov for dokumentation.

I dette projekt, hvor Videnscenter på Ældreområdet er gået sammen med Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation og otte kommuner, er der arbejdet med at få synliggjort og beskrevet den nuværende dokumentation og erfaringerne med denne, herunder hvilke IT-løsninger der anvendes eller kan anvendes i dagligdagen.
De redskaber til dokumentation, der er indsamlet fra de deltagende kommuner skaber overblik over en række dokumentationsværktøjer, som hver for sig lægger vægt på forskellige elementer af processen vedrørende de forebyggende hjemmebesøg.
De forebyggende medarbejdere får et eller flere sæt selvevalueringsværktøjer, der giver dem mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt. Det politiske og ledelsesmæssige niveau i kommunerne får en skabelon for, hvilke krav, der kan og bør stilles til medarbejdernes dokumentation af indsatsen, herunder anvisninger på dataindsamlingsmetoder.

Strukturreformen betyder yderligere, at kommuner i forbindelse med sammenlægning med nabokommuner skal vurdere relevansen af allerede anvendte dokumentationsredskaber. Med værktøjskassen med dokumentationsredskaber på Videnscenter på Ældreområdets hjemmeside www.aeldreviden.dk er det hensigten at lette denne proces.

Knud Erik Jensen, Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation, har været projektleder på projektet, og projektergoterapeut Eva Jepsen har været ansat som projektmedarbejder i Videnscenter på Ældreområdet.

Sygekassernes Helsefond har givet støtte til Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation til projektet ’Dokumentationsværktøj til forebyggende hjemmebesøg’.

Hellerup, oktober 2005
Dorte Høeg
centerleder




Introduktion til værktøjskassen

Værktøjskassen er et eksempel på, hvordan man kan samle allerede eksisterende redskaber – og udvikle supplerende redskaber til brug for dokumentation og udvikling af forebyggende hjemmebesøg. En amtsansat forebyggelseskonsulent beskriver udbyttet af projektet på denne måde:

"Jeg oplever i det læste, at projektet har haft den virkning på de deltagende kommuner, at de har fået igangsat en ny måde at se deres job på og derfor en ny måde at reflektere på. De har fået redskaber, der (hvis de vil bruge den tid, det tager at bruge dem rigtigt) kan give dem indsigt og viden til fortsat at have den faglige energi, der skal til i et ”samtalejob” som forebyggende hjemmebesøg jo er - selv om det er 8. gang, de besøger samme borger. Projektet har givet mulighed for udvikling på mange områder....”

Målet med projektet var at udvikle relevant dokumentationsværktøj til inspiration for en styrket indsats.

Projektets delmål var:

  •       at få kortlagt hvordan forebyggende hjemmebesøg dokumenteres i otte udvalgte kommuner
  •       at analysere krav og indhold til en værkstøjskasse til selvevaluering  og dokumentation
  •       at udvikle og afprøve relevant dokumentationsværktøj.

Otte kommuner – Birkerød, Hvalsø, Hvidovre, Nakskov, København, Roskilde, Rødovre og Stenløse – har deltaget i projektet. Der har været afholdt et seminar i 2004, hvor udkastet til værktøjskassen blev præsenteret og diskuteret. Kommunerne har afprøvet og udviklet de værktøjer, de fandt relevant, og der har været afholdt et seminar i 2005, hvor erfaringer blev opsamlet.

Brug af dokumentationsværktøjerne  fører ikke til videnskabelig gyldig viden – men kan medvirke til at understøtte den faglige intuition, medarbejderne har om effekten af besøgene. Praktikere kan sammenholde resultaterne fra dokumentationen med erfaring og faglig intuition, hvorved der produceres nyttig viden.

Resultatet af projektet foreligger i følgende form:

  • Denne publikation om vidensproducerende arbejdsformer. Publikationen beskriver de otte typer af dokumentationsværktøjer, værktøjskassen beskæftiger sig med:
    1. Målsætningsværktøj. Konkrete mål og succeskriterier for besøgene
    2. Nøgledokumentation ved besøgene. Kerneområder der er væsentlige at dokumentere ved de enkelte besøg        
    3. Prioriteringsværktøj. Målgruppernes udbytte af besøgene
    4. Evalueringsværktøj. Indsamle og bearbejde relevante data der kan udtrykke graden af målopfyldelse      
    5. Den årlige status. Status i afdelingens virksomhedsplan eller en egentlig rapport  
    6. Database. Styringsværktøjer der kan lette arbejdet i hverdagen og bearbejdningen af den indsamlede dokumentation
    7. Værktøjer til at sikre fortsat kvalitetsudvikling i besøgene. De vanskelige samtaler og den fortsatte udvikling i arbejdet
    8. Udvalgte temaer. Skiftende fokusområder ud over kerneydelserne.
  • En værktøjskasse på Videnscenter på Ældreområdets hjemmeside, hvor man kan finde de konkrete værktøjer, kommunerne afprøvede, udviklede eller havde udviklet.

Den trykte publikation er udgivet i forbindelse med videnscentrets konference Hvordan udvikler og dokumenterer man de forebyggende hjemmebesøg? – i Eigtveds Pakhus den 2. november 2005. En konference med præsentation og diskussion af de vidensproducerende arbejdsformer og indholdet i det gode besøg. Og i forbindelse med konferencen er desuden hermed åbnet for værktøjskassen på videnscentrets hjemmeside. Vi ser det som startskuddet til, at der rundt om i landet og på tværs af landet udveksles erfaringer og værktøjer via hjemmesidens værktøjskasse.

Kommuner og organisationer opfordres derfor til at sende udviklings- og dokumentationsværktøjer til videnscentret, der lægger materialet på hjemmesiden, så det kan være til inspiration for de medarbejdere, ledere og politikere, der interesserer sig for udvikling af de forebyggende hjemmebesøg. Materiale sendes til Annette Johannesen, redaktør af det elektroniske nyhedsbrev Forebyggelse på mailadressen: johannesen@aeldreviden.dk

Vi håber, at projektet hermed har været et startskud til at sætte yderligere fokus på hverdagens udvikling og dokumentation af de forebyggende hjemmebesøg.

Eva Jepsen og Knud Erik Jensen


VÆRKTØJSKASSEN


1. MÅLSÆTNINGSVÆRKTØJ
Konkrete mål og succeskriterier for besøgene

Målet er at sikre en målrettet indsats med udgangspunkt i politikernes, ledelsens, medarbejderens og borgernes forventninger til de forebyggende hjemmebesøg.

Problemstillingen er at sikre en målrettet indsats, hvilket bør være udgangspunktet for enhver indsats.

Lovgivningen har peget på en række overordnede mål for de forebyggende hjemmebesøg. Lokalt er der brug for at supplere de overordnede mål for besøgene. Borgere, medarbejdere, ledelse og politikere har hver for sig deres egne forestillinger om, hvad besøgene går ud på. Derfor må man først tage stilling til ideen med forebyggende hjemmebesøg, vurdere de lokale muligheder og dernæst være kreativ og fantasifuld inden for de rammer, man har. Derefter er det vigtigt at få målsætningerne formuleret og synliggjort, så der sker en målrettet og prioriteret indsats, der eksempelvis afklarer:
1) Om politikerne ønsker opsamlet indtryk om borgernes forventninger til systemet.
2) Om medarbejderen har fokus på borgerens behov for systemets støtte til at forebygge og håndtere svækkelse eller på borgerens egen vurdering af tilværelsen.
Skal borgeren forvente, at medarbejderen kan informere om de kommunale tilbud og bibringe ny viden f.eks. om sundhedsfremme, og/eller skal borgeren se det som en mulighed for en fortrolig samtale om tilværelsen?

De overordnede mål i loven afklarer ikke disse forhold, hvorfor det lokalt er nødvendigt at formulere de konkrete mål for at få størst muligt udbytte af indsatsen. Det er vigtigt at have ledelse og ældreråd med i dette arbejde.

Klare målsætninger er forudsætningen for at kunne dokumentere, om målene nås og skabe den nødvendige kvalitetssikring.

Et eksempel på lokale målsætninger fra en kommune er:

Formålet med det forebyggende hjemmebesøg:
- at styrke trivsel
- at understøtte tryghed
- at oplyse om sundhed
- at støtte borgerne efter behov
- at bevare og styrke det sociale netværk
- at støtte og vejlede om aktiviteter efter behov
- at formidle viden om kommunale tilbud og aktiviteter
- at samle forslag til nye tiltag i kommunen.


KONKRETE VÆRKTØJER:

  • Synliggørelse og overvejelser om forskellen mellem sundhedsfremme og forebyggelse – og mellem forebyggende hjemmebesøg og visitation

Som udgangspunkt for udarbejdelse af mål for de forebyggende hjemmebesøg kan det være nødvendigt at afklare og beskrive begreber, der ligger til grund for den forebyggende indsats. Afklares holdningen i kommunen til begreberne sundhedsfremme og forebyggelse, kan der måske lettere opstilles lokale mål for besøgene – og lettere træffes beslutning om indholdet i besøgene.

Sundhedsfremme og forebyggelse er to forskellige elementer, der begge bør være til stede i de forebyggende hjemmebesøg. Arbejdes der sundhedsfremmende, anlægger forebyggeren en synsvinkel, der fokuserer på det, der holder de ældre mennesker raske i stedet for, hvad der gør dem syge. Der er fokus på ressourcer og handlemuligheder. Forebyggelsestankegangen fokuserer på risiko. Hvordan man holder sig rask ved at undgå sygdom og belastende levekår og livsstil (1).

Lokalt må forskellen mellem forebyggende hjemmebesøg og visitationsbesøg også afklares.
Dette kan i sidste ende være afgørende for den valgte dokumentationsform – f.eks. om ”fælles sprog” skal anvendes som redskab?

  • Konkrete mål og succeskriterier

Overordnede mål fra en lov eller politiske mål er vanskelige at styre direkte efter eller måle på. Der er derfor brug for at definere nærmere, hvad det er man vil, hvad man tror virker, og hvordan et udbytte vil komme til udtryk.
Arbejdet med at udarbejde konkrete mål giver ofte anledning til forvirring i begreberne formål, mål mv. Her er et bud på en definition af målhierakiet:

Overordnet mål/formål Visionen – det man helt overordnet søger at opnå.
Det handler om hvorfor – og nytten af projektet
(på mange måder er det beskrevet i loven)
Mål/delmål Strategi for indsatsen – hvordan de overordnede mål kan nås.
Hvad er det for et resultat, man gerne vil nå til
(her kan der være brug for at konkretisere lokalt)
Operationelle mål Konkrete resultater. Hvad er det, der kan indikere,
at man er på vej mod målet.
Kvalitetsmål Typisk mål der skal opfyldes helt og hele tiden. Knytter sig til kvalitetssikringssystemer.
Succeskriterier Ofte identiske med de operationelle mål, hvis disse er mulige
at måle via resultater, produkter, hændelser eller lignende,
der indikerer, at delmålet er nået.
Udviklingsorienterede mål Mål man arbejder frem mod kan opfyldes mere eller mindre –
men man forventes at nå målene. Vurderes via evaluering
Måleinstrumenter/indikatorer Kvalitative eller kvantitative indikatorer, der kan udtrykke graden
af målopfyldelse.


Det kan skabe klarhed at få defineret målhierakiet for den lokale indsats
- formålet
- et eller flere overordnede mål
- delmål, der knytter sig til hver af de overordnede mål
- succeskriterier for hvert enkelt delmål
- indikatorer eller målinger man lokalt mener kan indikere om målet nås.


Et eksempel er

Formålet:
- at skabe tryghed og give råd og vejledning
* Svarer til loven.

Målet:
- at styrke borgernes evne til at klare sig selv
* Formuleret lokalt af eks. kommunalbestyrelsen/ledelsen

Delmål:
- at forebygge tab af funktionsevne
- at mindske de situationer og perioder, hvor borgeren ikke er selvhjulpen
- at mindske faldulykker i hjemmet
- at øge antallet af borgere, der er fysisk aktive
- at mindske antallet af borgere, der føler sig uønsket alene
* Formuleret af den faglige ledelse i samarbejde med medarbejderne.

Indikatorer:
- om antallet af borgere med tab af funktionsevne er mindsket
- om antallet af sengedage på hospital og i hjemmet er mindsket
- om antallet af faldulykker er mindsket med x% (x procent vil være den størrelse, man lokalt vurderer, vil være en succes)
- om antallet af borgere, der er fysisk aktive og har sociale relationer, er stationært/stigende
- interview med et antal borgere om hvad der skaber en samtale, der kan være en støtte til at klare sig selv
* Formuleret af den faglige ledelse i samarbejde med medarbejderne. Valg af forhold der (i afdelingen) besluttes at kunne være et udtryk for, om målet er nået.

Målemetoder:
- der kan indhentes data om antallet af sengedage på hospitalet
- alle borgerne kan ved besøget spørges om antal sengedage og antal fald siden sidst
- der kan anvendes skemaer til opgørelse af funktionsevne og stilles spørgsmål om fysisk aktivitet og sociale relationer ved besøgene
- der kan udvælges et antal borgere til interview ud fra aftalte kriterier (tilfældigt udvalgte eller borgere, der vurderes at have haft stor glæde af besøgene)
* Valg af målemetoder der (i afdelingen) vurderes at være gennemførlige med de ressourcer, der er til stede til målingerne.

Som inspiration til en forhåndsvurdering af indsatsen, målene eller et konkret projekt, er der udarbejdet en skabelon til forhåndsvurdering. Bilag 1.

I Bilag 2 – et fiktivt eksempel på målsætninger og dokumentation i X kommune – er det vist, hvordan de lokale mål er gennemarbejdet ud fra denne skabelon og set fra forskellige vinkler/grupper, der kan opleve at have forskellige mål.

En kommune har udarbejdet en beskrivelse af mål og kvalitetsstandarder for besøgene. Eksemplet kan ses i Bilag 3. En anden kommundes mål er beskrevet i Bilag 4.



2. NØGLEDOKUMENTATION VED BESØGET
Kerneområder der er væsentlige at dokumentere ved de enkelte besøg

Målet er som minimum at sikre en systematisk dokumentation på de områder, der betragtes som kerneydelsen ved besøgene.

Problemstillingen er at udpege den absolutte kerneydelse, der er relevant i henhold til lovgivningen (de overordnede mål) og relevant på tværs af kommunerne (jf. de lokale mål) – og dokumentere denne.
Problemet ved dokumentationen – spørgeguides mv. i forbindelse med det enkelte besøg – er at det ofte bliver for omfattende. Der er derfor brug for at sætte fokus på hvilke områder, der kan betragtes som kerneydelse/kernedokumentation ved det enkelte besøg. Den enkelte kommune kan herudover vurdere om der er andre områder, de ud fra de lokale målsætninger og succeskriterier ønsker at dokumentere. Udgangspunktet er, at kernedokumentationen skal ske ved hvert eneste besøg.

Udgangspunktet er, at der skal beskrives fire-fem områder, der vurderes som de mest relevante områder at have fokus på.

  • Borgerens forventninger til besøget (evt. hvad der kom frem i løbet af samtalen). At tale om forventninger er godt som indledning til en kontakt og et ligeværdigt møde. ”Hvad forventer du, at borgeren forventer”? Fortæl også borgeren hvad den besøgendes kendskab er til mødet.
  • Borgerens ressourcer og belastninger
  • Borgerens funktionsevne og helhedsbillede 
  • Borgerens forventninger til næste besøg (evt. aftaler og/eller temaer til besøget)
  • Den anvendte pædagogik og indholdet i besøget.

 

KONKRETE VÆRKTØJER:

  • Nøgledokumentation

Det efterfølgende er et forslag til et skema, der udfyldes ved afslutningen af hvert besøg, da det fastholder det, vi opfatter som de væsentligste elementer ved et hjemmebesøg.

NØGLEDOKUMENTATION

Borgerens forventninger til besøget:      
Målet er, at der skabes realistiske, gensidige forventninger før og under forløbet.
- Hvilke ønsker havde borgeren til besøget? (”Hvad skal vi tale om i dag?”, ”Hvad vil du gerne
informeres om?”) (Borgerens oplysninger + observation).
- Var der behov for opfølgning på aftaler fra sidst? (Borgerens oplysninger + dine notater).

Borgerens ressourcer og belastninger:
Målet er at være opmærksom på områder, der har betydning for borgeren.
- Hvilke emner talte I om, der havde særlig betydning for borgeren?
(Borgerens oplysninger + observation).

Borgerens funktionsevne og helhedsbillede:
Målet er at være opmærksom på områder, hvor der kan være en faglig begrundelse for
intervention.
- Er der væsentlig funktionsnedsættelse (såvel fysisk, mentalt og socialt) eller forøget træthed?
(Borgerens oplysninger + observation).

Borgerens forventninger til næste besøg:
Målet er at sikre aftaler om, hvad der skal følges op på og lave evt. huskeliste til næste besøg.
- Er der områder, det kan være vigtigt at få drøftet ved næste besøg?
(Borgerens oplysninger + observation).

Den anvendte pædagogik og indholdet i besøget:
Målet er at dokumentere den anvendte pædagogik og indholdet i besøget.
- Hvilke emner og temaer talte I om, som du ud fra dit faglige skøn bragte frem?
- Er der ved besøget stillet spørgsmål/formidlet viden, som overordnet er besluttet skal indgå i
besøget? (Dine oplysninger).
- Hvordan formidlede du den ”nye viden”? (Dine oplysninger).

Følgende elementer valgte en kommune skulle indgå i skabelonen for nøgledokumentation:

  • Borgerens forventninger til besøget
  • Hverdagslivet – mestring
  • Funktionsevne
  • Indhold i besøget
  • Konklusioner.


De forebyggende medarbejdere i den kommune oplevede, at det kan være godt at have en skabelon i hovedet under besøget, dels for at forsøge at ensrette dokumentationen, dels for at gøre dokumentationen mere overskuelig
Selve processen med at bruge skabelonen opleves som god, idet medarbejderne drager nogle erfaringer med det at skulle dokumentere under bestemte overskrifter. Samtidig skal de forholde sig til, hvordan andre i organisationen dokumenterer, idet de skal anvende samme redskab som dem (Fælles Sprog 2). Derfor måtte de tilrette elementerne i nøgledokumentationen hen ad vejen.
I Bilag 5 er vist evalueringen af skabelonen og i Bilag 6 skabelonen, som den kom til at se ud.

En anden kommune har fokus på sundhedsfremme og anvender dialogark. Disse består af dels et stamark med faktuelle grundoplysninger. Herudover har de opdelt interviewguiden i to:
Et skema omhandler livshistorie mv. med dato på. Dette ark er med hver gang – og der kan noteres, hvis der kommer nye oplysninger frem. Det andet skema kaldes dialogarket. Her noteres væsentlige oplysninger fra det konkrete besøg.

 


3. PRIORITERINGSVÆRKTØJ
Målgruppernes udbytte af besøgene.

Målet er at udbygge den lokale viden om hvordan og hos hvilke borgere, der skabes størst muligt udbytte af besøgene.

Problemstillingen er at få skabt en prioritering af fokus ved besøget og tilpasse dette i forhold til forskellige borgere som en nødvendig del af en målrettet indsats.
I flere af kommunerne er der en stadig diskussion om, hvem der skal have besøg. Skal målgruppen udvides til eks. at omfatte yngre?
Diskussionen og prioritering af indsatsen kan underbygges og dokumenteres gennem en systematisk indsamling og strukturering af forebyggernes erfaring og intuition.
Erfaring og intuition kan ikke erstatte forskningsmæssigt underbyggede resultater om effekten, men kan ved systematisk indsamling og bearbejdning i en periode eller som en del af den daglige drift underbygge de diskussioner, der ofte forbliver uunderbyggede overvejelser eller ”tavs viden”.

Målet med dette værktøj er at indsamle og systematisere den erfaring og faglige intuition forebyggerne har om, hvem der har glæde af besøgene, og hvorfor de har glæde af besøgene.
Hvad er en eventuel effekt betinget af? Er der grupper, der kræver en anden indsats for at få udbytte? Er det særlige grupper, særlige typer af samtaler eller et særligt fokus i samtalerne, der afgør om forebyggerne vurderer, at besøgene har en effekt? Hvordan samler vi data ind, der kan indgå i en beslutning om ændret/forbedret beslutningsgrundlag?


KONKRETE VÆRKTØJER:

  • Et prioriteringsskema

Forebyggeren udfylder efter hvert besøg (i en periode) et skema, der opsamler data, der kan underbygge de temaer, der i kommunen er fokus på i tilknytning til besøgene.
Prioriteringsskemaet kan være målrettet en snæver gruppe som f.eks.:

  • borgere med anden etnisk baggrund
  • borgere, der modtager hjemmehjælp
  • borgere, der har været indlagt eller er blevet alene
  • samtaler, forebyggerne oplever som nyttesløse eller vanskelige.

Det er ligeledes en mulighed at arbejde med et skema, der tager en bred kreds af prioriteringstemaer med. Det efterfølgende skema er et eksempel på dette.
Det skønnes vigtigt, at skemaet er så enkelt, at det kun kræver afkrydsning eller stikord, der skrives ind. Det kan sikre, at det er muligt at kvantificere data og foretage relevante krydskørsler, der kan belyse sammenhænge, når der er en vis datamængde. Det er ikke forskning – men kvaliteten af data vil styrkes og kan underbygge forebyggernes umiddelbare opfattelser ved, at der er et stort antal skemaer, der er udfyldt.

Forebyggerne udfylder efter hvert besøg (i en periode) dette skema:

PRIORITERING - UDBYTTE
Sæt en cirkel om den kategori, der passer til din vurdering/fakta:
Borgeren:
mand kvinde
dansk anden etnisk baggrund
reserveret 1 2 3 4 5 udadvendt
svag 1 2 3 4 5 ressourcestærk
svækket 1 2 3 4 5 godt helbred
mgl. væsentlig inf. 1 2 3 4 5 velorienteret
modtager hjælp 1 2 3 4 5 modtager ikke hjælp
Besøget:
dårlig kontakt 1 2 3 4 5 god kontakt
Karakteristik af besøget (et ord):
Temaer, der især prægede
indholdet af samtalen:
1.
2.
3.
Udbytte ved besøget:
Borgeren:
Intet udbytte 1 2 3 4 5 stort udbytte
Forebyggeren:
Inste udbytte 1 2 3 4 5 stort udbytte
Udbytte af tidligere besøg:
Borgeren:
Intet udbytte 1 2 3 4 5 stort udbytte
Forebyggeren:
Intet udbytte 1 2 3 4 5 stort udbytte
Tidsforbrug ved besøget
(incl. forberedelse, transport, opfølgn.):
Borgeren:
der er for lidt tid 1 2 3 4 5 der er for meget tid
Forebyggeren:
Der er for lidt tid 1 2 3 4 5 der er for meget tid


Skemaet kan:

  • Indgå i en database
  • Der kan ske en manuel opsamling i et regneark efter en aftalt tidsperiode
  • Anvendes i forhold til udvalgte borgergrupper eller typer af besøg.

Indgår skemaet i en database, hvor der tastes ind efter hver enkelt besøg, vil det have den fordel, at der løbende kan opsamles og krydskøres data.

En kommune har arbejdet med at dokumentere effekten af besøgene ved at gennemføre en undersøgelse blandt 60 tilfældigt udvalgte borgere, der ikke modtager hjemmeplejeydelser. Borgerne blev bedt om at udfylde et spørgeskema, og medarbejderne udfyldte ligeledes et antal skemaer i relation til de udvalgte borgere. Der er udarbejdet en rapport på baggrund af materialet.
Den kan læses i Bilag 7.

Materialet dokumenterer, om der er en effekt af besøgene hos den udvalgte målgruppe i kommunen. Det har ikke videnskabelig gyldighed, men kan medvirke til at understøtte den faglige intuition medarbejderne har om effekten af besøgene i forhold til forskellige målgrupper. De er eksempelvis interesseret i at få viden om, hvordan nyblevne 75-årige vurderer besøgene. Denne målgruppe kan ikke have en forforståelse, der får dem til at udtale sig positivt, fordi de kender og kan lide den forebyggende medarbejder.
Medarbejderne i kommunen forventer at gennemføre en undersøgelse af udvalgte målgrupper en gang årligt, for til stadighed at holde fokus på kernen i besøgene og effekten i forhold til de forskellige målgrupper.  

En anden form for opfølgning kan være kvalitative interview med en mindre gruppe for at belyse eks. baggrunden for, at borgeren vurderer besøgene positivt. Det er fortsat vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelserne ikke er videnskabelige men til gengæld praksisnær viden, der har sin styrke i, at praktikere udvikler viden. Praktikere er ikke så metodestærke, men kan til gengæld sammenholde resultaterne med erfaring og faglig intuition.



4. EVALUERINGSVÆRKTØJ.
Indsamle og bearbejde relevante data, der kan udtrykke graden af målopfyldelse

Målet er at skabe klarhed over, hvilke data det lokalt er relevant at indsamle og bearbejde for at kunne vurdere, om målsætningerne indfries.

Problemstillingen er, hvordan man indsamler relevante data, der indikerer, om målet er nået.
Udfordringerne ved evaluering er mange:

  • resultaterne viser sig først på længere sigt
  • bløde kvaliteter som eksempelvis øget livskvalitet er svær at måle
  • evaluering tager tid og ressourcer
  • medarbejderne har ikke de nødvendige evalueringsværktøjer. 

Forudsætningen for at kunne gennemføre en evaluering er, at der er klart definerede mål eller en gennemskuelig programlogik. En beskrivelse af programlogikken kan belyse den logik, der ligger bag valg af fokus eller indsats samt en klar beskrivelse af hvilket udbytte, der forventes af indsatsen (se vejledningen til arbejdet med målene. Opbygningen skal være meget enkel og logisk. Problemet er oftest, at vi gerne vil lave så god og veldokumenteret evaluering, at den bliver for kompliceret og for ressourcekrævende. Vi anbefaler derfor, at det ikke skal være graden af metodekendskab, der skal styre evalueringen – men evnen til at træffe klare og logiske valg, der gør evalueringen gennemførlig og nyttig – vidensproducerende uden at skulle være forskning.
Væsentligst for troværdigheden er det at skabe gennemskuelighed om de valg, der er truffet.

De evalueringsværktøjer, der typisk nævnes, er:

  • spørgeskemaundersøgelser
  • enkeltinterview med et antal borgere
  • fokusgruppeinterview med 8-12 borgere.

Spørgeskemaerne knytter sig typisk til kvantitative data.

Interviewene er ofte knyttet til kvalitativt orienterede evalueringer.

Der kan herudover overvejes en lang række andre metoder. Vi anbefaler at læse nærmere om den praktiske opbygning af en evaluering, f.eks. ’Håndbog for evaluering’ (2).

Centralt for enhver evaluering er at få afklaret, hvad det er, man vil vide. Der er så mange spørgsmål og overvejelser, der er interessante, men dermed gøres evalueringen uoverskuelig og meget ressourcekrævende. Hovedanbefalingen skal derfor være: Gør jer klart, hvad I vil vide – opstil evalueringsspørgsmål – spørgsmål I ønsker at få besvaret. Gør jer klart, hvordan I med en overskuelig og realistisk indsats kan foretage en indsamling af data, der på relevant og gyldig vis kan være et udtryk for en besvarelse af jeres spørgsmål. Dette er en forsimplet udgave af arbejdet med evalueringer – men den er formodentlig nyttig at vende tilbage til, når evalueringen vokser én over hovedet.


KONKRETE VÆRKTØJER:

  • Brugerundersøgelse

Det efterfølgende er eksempler på brugerundersøgelser.

En kommune har gennemført en brugerundersøgelse, hvor der indsamles kvantitative data via spørgeskemaer og kvalitative data via fokusgruppeinterview.
Brugerundersøgelsen kan læses i Bilag 8.
Spørgeguiden til de individuelle interview kan ses i Bilag 9.
Spørgeguiden til fokusgruppeinterviewene kan læses i Bilag 10.

Konklusionerne gav ikke anledning til væsentlig anderledes tanker eller nye konklusioner.
En akademisk uddannet medarbejder i en projektstilling har gennemført undersøgelsen. Politikerne var meget interesseret i undersøgelsen – der også omfatter andre forhold.

I kommunen er der desuden gennemført en certificering af afdelingen, hvor de forebyggende hjemmebesøg organisatorisk er placeret. Det beskrives som udbytterigt at gennemføre certificeringen. Ved certificeringen blev der efterspurgt, at der udarbejdes APV (arbejdspladsvurdering) i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg. Ansøgningen til certificeringen kan læses i Bilag 11.

En anden kommune har i 2002 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 100 modtagere af forebyggende hjemmebesøg. Rapporten kan læses i Bilag 12.

Et tredje eksempel er et spørgeskema, der blev udsendt til alle modtagere af forebyggende hjemmebesøg i et forsøg gennemført af Socialstyrelsen i Sverige 1999-2002 (3). Forsøget dannede baggrund for rigsdagens beslutning om foreløbig ikke at lovgive på området forebyggende hjemmebesøg. Spørgeskemaet kan ses i Bilag 13.

 


5. DEN ÅRLIGE STATUS
Status i afdelingens virksomhedsplan eller en egentlig årsrapport

Målet er at sikre mindst en årlig vurdering og synliggørelse af indsatsen.

Problemstillingen er, hvordan man skaber en kontinuerlig vurdering af, om indsatsen er lykkedes. Det sker typisk i relation til virksomhedsplaner eller egentlige årsrapporter.

  • Afdelingens virksomhedsplan

Det er blevet almindeligt, at kommunerne udarbejder virksomhedsplaner i de enkelte afdelinger. Virksomhedsplaner, der medvirker til at sikre en synlig og målrettet indsats.

Virksomhedsplanerne har to funktioner:

  • Der skabes synlighed om afdelingens mål og indsats til brug for samarbejdspartnere, ledelse, politikere og borgere
  • Der skabes et internt styringsværktøj i de enkelte afdelinger.

Virksomhedsplanerne har meget forskellig udformning – men gennemgående er det, at der udarbejdes konkrete mål inden for afdelingens ansvarsområder. Det er derfor typisk, at der er udarbejdet mål – målbare mål for afdelingens ansvarsområder et år frem. Virksomhedsplanerne knytter sig til det årlige budget og fortæller dermed, hvad de bevilgede ressourcer til afdelingen forventes anvendt til.
Ved årets afslutning (eller oftere) gøres der status – regnskab – og det vurderes, om afdelingens mål er nået. Der opstilles nye mål, og næste år er godt i gang igen.  

Virksomhedsplanerne medvirker på denne måde til skabe åbenhed og synlighed i forvaltningerne og skaber samtidig muligheden for at sikre en målrettet personaleindsats.

Problemet ved arbejdet med virksomhedsplanerne er de samme som med at opsætte mål og evaluere disse:

  • Hvordan skabes der målbare mål, der er meningsfyldte og dækkende for indsatsen?
  • Ledelse og medarbejdere kan have forskellige opfattelser af, hvad der er de vigtigste mål for indsatsen.

Et eksempel på mål kan være:

  • Alle borgere i målgruppen tilbydes et besøg senest syv måneder efter det sidste besøg, eller efter at de er fyldt 75 år i modsætning til nu, hvor der ofte går otte måneder.
  • De forebyggende medarbejdere sætter et særligt fokus på motion i det kommende år.
    • Der forventes afholdt minimum to åbne borgerarrangementer.
    • Temaet forventes berørt i de samtaler, hvor borgeren er motiveret for at tale om emnet.

Målene kan godt indeholde såvel konkrete, målbare mål, der kan styres efter, f.eks. to arrangementer. Og samtidig kan der være mere åbne mål som ”i samtaler hvor borgeren er motiveret”.

Denne forskellighed kan afspejle sig i regnskabsaflæggelsen, der så kan tage såvel kvantitative målinger som kvalitative vurderinger med.

Et eksempel på regnskabsaflæggelse/status kan være: 

Fokus på motion har været en succes.

  • Der kom 50 borgere til de to åbent-hus-arrangementer, der blev afholdt i februar og oktober. Borgerne udtrykker tilfredshed med at få viden om motionens betydning i alderdommen, og at det stadig nytter.
  • Ved samtalerne var 70% af borgerne interesseret i at tale om motion og motionsvaner. Der var særlig interesse for at få viden om nytteværdien for ældre samt oplysning om de tilbud, der er i kommunens regi og i foreningerne.

I virksomhedsplaner opsamles eller målsættes forskellige temaer. Det kan være:

  • at man inden en bestemt dato er overgået til et nyt omsorgssystem
  • målbarhed omkring enlige, gamle mænd. Hvor mange kommer vi ind hos ved første henvendelse om første besøg? – andet besøg? osv.

Der er eksempelvis en kommune, hvor der er planer om at få synliggjort erfaringer vedrørende samarbejde med borgere med anden etnisk baggrund, men hvor forebyggerne ikke ønsker det beskrevet som et projekt i virksomhedsplanen, da det skaber for store krav til projektet.

  • Årsrapport

En årsrapport kan bygges op af elementer, der vælges ud efter ønske fra politikere/ledelse om at få generel eller specifik viden om de forebyggende hjemmebesøg i kommunen. Årsrapporten kan også bygges op af forebyggerne/afdelingen med det formål at gøre politikere/ledelse/samarbejdspartnere opmærksomme på specielle emner omkring besøgene.
Det er vigtigt at gøre sig klart, hvem rapporten henvender sig til – og hvad målgruppen ønsker at vide. Dernæst kan man planlægge et muligt indhold og en arbejdsform - men ikke mindst overveje hvordan man undgår, at data opfattes som politiserende. Data kan være både kvantitative og kvalitative.
I årsrapporten er der mulighed for at dokumentere nye initiativer i tilknytning til de forebyggende hjemmebesøg. Det kan være: Ønsker om eller iværksatte aktiviteter for ældre, samarbejde med og undervisning af kolleger/frivillige/ældreråd mv.

Årsrapporten kan indeholde emner som:

  • Antal borgere, der har taget mod besøg/ikke tager imod besøg
  • Henvendelsesform
  • Borgernes sundhed, ressourcer, risikofaktorer
  • Indholdet i besøgene – eksempler på rådgivning, temaer, ny viden
  • Særlige indsatsområder – demens, fysisk aktivitet, madklubber
  • Ny viden om borgernes behov/ønsker til kommunen
  • Tværfagligt samarbejde, henvisninger, undervisning
  • Visioner for de kommende år
  • Hvordan registreres data?

Der har i en kommune været positive erfaringer med årsrapporter, der har et omfang på fire sider. Det vurderes som et passende omfang, hvis politikerne skal læse den. Den samme kommune har haft politiske diskussioner, hvis de konkrete borgerønsker opfattes som politiserende. I denne sammenhæng kan det være meget konkrete ønsker.
I en anden kommune sker opsamlingen af generelle borgerønsker centralt – og opfattes her som et idékatalog, når der skal tages stilling til ændringer.
Der vil derfor ikke være entydige forslag til, hvordan man undgår uhensigtsmæssig politisering. Der er dog ingen tvivl om, at det er et forhold, man skal være opmærksom på.

To kommuners eksempler på årsrapporter kan læses i henholdsvis Bilag 14 og Bilag 15.

 


6. DATABASE
Styringsværktøjer der kan lette arbejdet i hverdagen og bearbejdningen af den indsamlede dokumentation

Målet er at minimere det administrative arbejde og lette en relevant databearbejdning.

Problemstillingen er at få skabt en overskuelig administrativ styring og databearbejdning, hvor indsatsen står mål med udbyttet af databasen.

Det er muligt at købe færdigudviklede programmer eller moduler af programmer til data om forebyggende hjemmebesøg. Mange kommuner har selv udviklet og anvender egne programmer, der på baggrund af en lokal kravspecifikation bedre dækker deres behov for styringsredskab i forhold til de lokale mål.


KONKRETE VÆRKTØJER:

  • Database

Kravene til en database kan formuleres på denne måde: En database, der kan hente data fra Kommunedata og således løbende give meddelelse om ”nye” borgere, der fylder 75 år, flytter, fraflytter, tilflytter eller dør. Listen bør kunne arbejde sammen med andre systemer i kommunen med henblik på at hente oplysninger om målgruppen fra f.eks. samarbejdspartnere, der kender borgeren, besøg af visitator, bevilget hjemmehjælp mv. Databasen skal kunne bruges ved planlægning af besøg, udskrivning af breve mv.

Via databasen kan der være adgang til et journalsystem, der giver mulighed for registrering og behandling af kvantitative data. Et eksempel kan være udskrivning af rapport, der angiver antallet af aleneboende +80-årige kvinder, der er uønsket alene.
Som supplement til det kvantitative journalsystem kan der være mulighed for registrering af kvalitative data i en form for tekstbehandlingssystem.
Endelig kan databasen anvendes til bearbejdning af statistik om de forebyggende hjemmebesøg til brug for planlægning, afrapportering mv.

Det er nødvendigt at synliggøre, hvilke krav der er til datasikkerhed, hvem der må have adgang til databasen mv.

De forbyggende medarbejdere i to kommuner har i fællesskab udarbejdet et forslag til, hvilke krav der kan stilles til en database. Forslag til krav til database ses i Bilag 16.

De samme kommuner har gennem flere år anvendt et program, de selv har været med til at udvikle, til brug for de forebyggende hjemmebesøg.

Skærmbilleder fra deres databaseprogram kan ses her.

 


7. VÆRKTØJER TIL AT SIKRE FORTSAT KVALITETSUDVIKLING I BESØGENE
De vanskelige samtaler og den fortsatte udvikling i arbejdet

Målet er at sikre relevant viden og fortsat faglig udvikling hos medarbejderne.

Problemstillingen er, at medarbejderne har brug for kontinuerlig udvikling af deres videns- og erfaringsgrundlag på baggrund af iagttagelser af egen praksis.

Ledelsesopgaven i forhold til at fastholde den faglige udvikling giver anledning til at gøre brug af en række ledelsesmæssige værktøjer. I det følgende beskrives nogle af de værktøjer og overvejelser, der typisk anvendes.

Kollegial og ledelsesmæssig feedback, reflekterende teams eller supervision kan være nyttigt.
Feedback, reflekterende teams og supervision anses som vigtige ingredienser til at skabe et godt læringsmiljø, hvor udgangspunktet for læringen er, at det er legalt at være forskellige. Der etableres et åbent læringsmiljø med forskelligheden som en af dynamoerne i læringsmiljøet.

Feedback medarbejderne imellem bliver vigtig. Der skal være opmærksomhed på at skabe læringssituationer, så det er legalt at give kritik, uden at det tages personligt. Det handler om det gode besøg, det vanskelige besøg og måden at håndtere dem på fagligt og personligt.
At indføre feedback som en del af kulturen kræver et vedholdende ledelsesmæssigt fokus. En ting er, at det aftales at gøre det, noget andet er at gøre det. Det er vigtigt at tage fat i konkrete situationer. Det betyder, at feedback skal gives, når det er aktuelt.

En konstruktiv feedback er central for den faglige udvikling og medarbejderens trivsel.
Det giver energi, gå-på-mod og handlekraft at få god feedback.
Lederens opgave er at sikre feedback en høj prioritering. Det handler om at udvikle og fastholde personalets evne til at være ærlig om det, man gør og hvorfor.

Når kulturen er der, kommer feedback som en naturlig del af samtalen med medarbejderen og mellem medarbejderne.

Fokuserede møder
Det er en velkendt erfaring, at møder ofte anvendes til at diskutere et bredt sæt af opgaver og personaleforhold. At sætte fokus på udvalgte faglige temaer på møderne kan medvirke til faglig udvikling.

MUS-samtalerne
Udfordringer er en drivkraft, men det kræver, at der er passende udfordringer. MUS-samtalerne er gode værktøjer til at fastholde og synliggøre den passende balance.

GRUS-samtaler
Gruppe-udviklingssamtaler er også en mulighed, der arbejdes mere med i disse år.

ERFA-grupper
I forhold til de forebyggende hjemmebesøg er der mange typer af erfaringsudviklingsgrupper – på tværs af amter eller ved årsmøder.

Fælles faglige forventninger
Det er en ledelsesopgave at være opmærksom på at få skabt fælles, faglige forventninger i gruppen af forebyggere samt i forhold til samarbejdspartnere. Det er udgangspunktet for et godt samarbejde, og det kan være afsættet for en fælles, faglig udvikling.

Faglig viden om forebyggende hjemmebesøg.
Der er brug for en kontinuerlig udvikling af den faglige viden om metoderne, hvorfor kompetence-udvikling er centralt, uanset om det sker via sidemandslæring i hverdagen eller via kurser.
I det følgende har vi nærmere beskrevet to former for faglig udvikling – supervision og refleksion med udgangspunkt i et udvalgt antal besøg.

  • Faglig og personlig udvikling
    Supervision

Supervision anvendes til at sikre en kultur, hvor der skabes en kollegial og ledelsesmæssig feedback.
Supervision er en læring. Den bevidsthedsskabende dialog om situationen.
Det er vigtigt:

  • At der sættes nogle rammer for, hvordan det skal foregå
  • At være opmærksom på målet og på rammerne. Der skal ikke findes løsninger eller afgørelser.

Målet er, at den, der superviseres, bliver mere klar på sig selv og sine egne handlinger, får tilført nye faglige perspektiver, får ny viden og personlig indsigt.
Supervisionen skal give grundlag for nye handlemuligheder, der kan øge medarbejdernes personlige og faglige kompetencer i forhold til borgerne.

Der findes en række forskellige modeller for supervision – afhængigt af supervisor. Uanset den konkrete model er det helt afgørende, at der sættes tydelige rammer for supervisionen, så de involverede medarbejdere kan føle sig trygge ved, hvad der skal til at foregå, og hvad der foregår under og efter supervisionen. Det gælder eksempelvis afklaring af forhold om fortrolighed.

Supervisionen kan, set fra supervisor, eksempelvis gennemgå disse faser:

  1. Spørge til – gå på opdagelse
  2. Spørge rundt om – gå på opdagelse
  3. Finde mønstre – finde stier
  4. Samle op – binde sløjfer
  5. Skabe perspektiver – være mentor
  6. Evaluere og afslutte supervisionen.

Det skal afklares: Hvem skal udføre supervisionen? Hvem skal supervisere hvem? Lederen? En professionel supervisor? Kolleger?

Det handler i høj grad om at skabe et fagligt forum, hvor man kan gå ind i dagligdagssamtaler og give/få feedback på, hvad der er ’praktisk klogskab’ i situationen. Supervision er en arbejdsform og et forum, der til stadighed udvikler de personlige og faglige kompetencer.
En konstruktiv feedback er central for den faglige udvikling og medarbejdernes trivsel.

  • Den fortsatte udvikling i arbejdet
    Refleksion med udgangspunkt i et udvalgt antal besøg:

Ved at udvælge et forholdsvis afgrænset antal besøg kan man kvalificere dialogen og refleksionen over egen praksis. Materialet vil ikke være repræsentativt for målgruppen/besøgene.

En spørgeguide, der kan sætte fokus på et enkelt tema eller på det samlede besøg, kan være med til at styrke refleksionen og skabe ny viden om besøgene.
Spørgeguiden kan:

  • Udelukkende være til brug for medarbejderen
  • Inddrage borgeren og dermed skabe dialog.

Spørgeguiden til brug for en vurdering af kvaliteten i besøgene kan omfatte den samlede proces ved et besøg – forberedelse, forventninger, besøget/dialogen og afslutningen/opfølgningen.

Spørgeguiden kan anvendes ved et aftalt antal besøg:
 - tilfældigt eller alle i en periode.
 - ved udvalgte borgere, hvor praksis ønskes vurderet nærmere.

Spørgeguiden til brug for medarbejderen har mest fokus på funktionsniveau og forebyggelse. Spørgeguiden, hvor borgeren er inddraget, har mere fokus på borgerens ressourcer og hverdagsliv – sundhedsfremme. På den måde kan en spørgeguide tilpasses det konkrete fokus, der ønskes skabt refleksion omkring.

Erfaringerne med de to spørgeguides viste, at det er vanskeligt at opbygge skemaer, der sikrer, at der spørges om relevante emner på en måde, som borgeren relativt entydigt kan forstå. Ved opbygning af den borgerinddragende spørgeguide opstod der let spørgsmål, der overlappede hinanden.
Spørgeguide til brug for medarbejderen ses i Bilag 17.
Spørgeguiden, hvor borgeren er inddraget ses i Bilag 18.

En kommune har afprøvet spørgeguiden med vægt på borgeren. De to forebyggende medarbejdere har gennemført interview med i alt 10 borgere. De brugte de fire spørgsmål, de fandt mest relevante.
I deres situation var det særlige, at den ene medarbejder var relativt nyansat (1/2 år). De to medarbejdere oplevede at have fået noget forskelligt ud af det. Det er godt, når der er nye – man får delt erfaringer og superviseret hinanden.

Erfaringen med spørgeguiden var:

  • Den er særlig god for nye forebyggere
  • Skaber god debat
  • Refleksionen styrkes automatisk, når man tager udgangspunkt i cases.

De to forebyggere har sammenholdt oplysninger i deres daglige skema med de oplysninger, der kom frem via den borgerinddragende spørgeguide. Det gav dialog om vurderingerne. Deres vurdering var, at spørgeguiden var udmærket. Man behøver ikke tage alle temaerne med, men skemaets fokus på den gode kontakt fungerer godt. Det daglige skema kan ses i Bilag 19.
Funktionsvurdering – som er mere fremtrædende i den medarbejderrettede spørgeguide – er indeholdt i deres egne skemaer.

Konklusionen var, at gennemgangen af de 10 interview med udgangspunkt i borgerspørgeguiden, gav anledning til en god erfaringsdeling. De forventer fremover at udarbejde fem skemaer hvert halve år og bruge disse til gensidig supervision.

Den ene medarbejder havde tidligere fået supervision af en psykolog – men denne form er måske lige så god. Det væsentlige er at gennemføre og legalisere faglig sparring og udvikling. Der er brug for at sætte udviklingen i system. Det mener de bl.a. kan ske ved, at man forholder sig til noget konkret, så der dukker overvejelser frem som: ”Det skal jeg spørge mere til” og ”Det kan jeg godt genkende”. Dette har endnu større betydning, hvis den forebyggende medarbejder er alene om opgaven.

 


8. UDVALGTE EMNER
Skiftende fokusområder ud over kerneydelserne

Målet er at skabe grundlag for, at der ud fra aktuelle behov kan ske en udvidelse af fokus.

Problemstillingen er at skabe et målrettet grundlag for at arbejde med et udvalgt tema eller fokus i en periode, med henblik på at skabe ny indsigt eller viden.

Arbejdet med udvalgte temaer sker typisk på baggrund af to forhold:
- Forebyggerne har iagttaget særlige problemstillinger, det vil være nyttigt at sætte fokus på. Det kan typisk være på baggrund af iagttagelser ved besøgene, eller det kan være forskning, der viser et behov for at sætte fokus på et bestemt tema – inkontinens, faldforebyggelse, etniske grupper eller andre udvalgte temaer.
- Kommunens ældreafdeling udpeger et tema, der, på tværs af organisationen, sættes fokus på i en periode. Det sker ofte som en del af arbejdet med en virksomhedsplan.

Det er karakteristisk for arbejdet med et tema, at det sker i en afgrænset periode, hvor der skabes et målrettet fokus på temaet.

Arbejdet med udviklingsprojektet er kendetegnet ved at være tidsafgrænset og målrettet. Værktøjet til at arbejde med et tema er derfor et værktøj til at arbejde med et udviklingsprojekt.

Udviklingsprojekterne/temaerne kan rette sig mod:
- Borgerne
- Medarbejderne.

Er projektet rettet mod medarbejderne handler det ofte om ny viden, efteruddannelse, udvikling af tværfagligt samarbejde eller lignende.
For at sikre succes med at sætte fokus på et tema, er det en god idé at sikre både ledelsesmæssig og politisk opbakning omkring temaet.

Det er også vigtigt at skelne – og holde balancen mellem sundhedsfremme og ’fejlfinding’, når der sættes fokus på bestemte temaer. Det forebyggende hjemmebesøg skal ikke have karakter af opsporing eller screening, men ny viden kan både skærpe medarbejdernes observationer og give nye ideer til rådgivning og vejledning af borgerne.


KONKRETE VÆRKTØJER:

  • Et temaprojekt

En skabelon for et udviklings-/temaprojekt kan indeholde disse to elementer:

** Første fase er ofte, at der nedsættes en arbejdsgruppe. Det er typisk en god idé at udarbejde et kommissorium, der godkendes af relevante ledere.

Et kommissorium kan indeholde en kort beskrivelse af:

  1. Baggrund og det overordnede formål
  2. Mål og eventuelle delmål
  3. Projektorganisation      
  4. Arbejdsgruppens opgave
  5. Produkter
  6. Tidsplan og milepæle
  7. Involvering og formidling
  8. Økonomiske rammer

** Anden fase er ofte at få beskrevet det konkrete udviklingsprojekt.

Den korteste udgave af en projektbeskrivelse besvarer følgende spørgsmål om projektet:

  1. Hvorfor?
  2. Hvad?
  3. Hvordan?
  4. Hvem?
  5. Med hvem?
  6. Hvornår?

I den klassiske projektbeskrivelse er der brug for at beskrive følgende områder:

  1. Formål
  2. Mål og delmål
  3. Målgruppe
  4. Indhold og arbejdsmetode
  5. Samarbejdspartnere og organisering
  6. Budget
  7. Tidsplan
  8. Formidling
  9. Evaluering

En uddybende guide for arbejdet med udviklingsprojekter – Projektstyringens faser – kan læses i Bilag 20.

Temaprojekter ses flere steder som mindre projekter, hvor man sammen med en genoptrænings-
afdeling eller udførerdelen gennemfører et eller flere arrangementer, der sætter fokus på et udvalgt tema. Et temaprojekt i en kommune blev kaldt: Grib chancen styrk balancen – om at forebygge fald.

Et konkret temaprojekt om søvn er gennemført i en kommune – der har opsamlet erfaringerne i en rapport. Rapporten kan ses i Bilag 21.

Litteratur

1. Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis. Forlaget Philosophia, 2003.

2. Jill Melbye, Olaf Rieper, Mikael Togeby: Håndbog for evaluering. AKF-forlaget,1992.

3. Rapporten Förebyggande hembesök – Erfarenheter från 21 försök med uppsökande verksamhet  bland äldre kan gratis downloades fra Socialstyrelsens hjemmeside: www.sos.se Artikelnummer: 2002-131-1.

Øvrig relevant litteratur:

Eva Bonde Nielsen: Notat vedrørende interviewundersøgelse om forebyggende hjemmebesøg i Brønshøj-Husum. Danmarks Institut for Ældrepædagogik, 23. februar, 2001. Kan kun ses på Videnscenter på Ældreområdets hjemmeside. Se notatet her.

Ken Heap: Tal med mig! – at tale med ældre. Dafolo, 2001.

Inga Klode: Spor og himmelstrejf – en håndbog i samtalen ved de forebyggende hjemmebesøg. Omsorgsorganisationernes Samråd, 2003.

Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09