"HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?"
Brudstykker af oplæggene og socialminister Henriette Kjærs tale fra konferencen: 'Kan gamle genoptrænes - og nytter det noget?
7. februar i København
Et kig ud over den tætpakkede konferencesal i Eigtveds Pakhus.
 I Ringkøbing Amt har man konstateret, at der er færre genindlæggelser på sygehusene, efter at man har taget ordentligt fat på genoptræningen. "Så hvor svært kan det være?", spurgte afdelingschef Vagn Nielsen, Sundhedsministeriet, derfor på denne baggrund. Dog mente han, at man kunne få den tanke, at det handler om, hvem der skal finansiere genoptræningen, når der hele tiden efterlyses flere regler og love.
I det følgende vil kun nogle af de mange elementer, der blev taget op på Videnscenter på Ældreområdets konference, 'Kan gamle genoptrænes - og nytter det noget?' blive refereret. Med særlig vægt på de oplægsholdere, som ikke har bidraget til bogen, der udkom i forbindelse med konferencen. Endvidere vil socialminister Henriette Kjærs åbningstale ikke blive refereret her, da den kan læses i sin fulde længde nederst på siden.
En af bidragsyderne til bogen, ældreforsker, dr. med. Henning Kirk, ironiserede med slet skjult adresse til de folkevalgte i kommuner og amter over "det omsorgshjerte, der dunker specielt hvert fjerde år" og sagde om genoptræning, at "det er ikke noget lægemiddel og sponsoreres heller ikke på samme måde". Men at genoptræning kan betale sig fremgik af koordinator Kirsten Johannsen fra Låsbyhøj Genoptræning og Aflastning i Kolding. I hendes kommune kunne det således påvises, at de 426 plejehjemspladser koster lige så meget som hele ældreområdet i øvrigt. Udredningen af de ældre forud for genoptræningen er vigtig. På Låsbyhøjs akutafdeling konstateres det, at 70 pct. af brugerne har en ikke opdaget urinvejsinfektion, der svækker de ældre unødigt.
Til toppen
"Vi må gøre de ældre klart, at genoptræning er hårdt arbejde, tager lang tid og at der kræves en indsats. Men for langt de fleste går det fremad, når de mødes med forventningerne om, at det nytter. For det oplever de ikke så mange steder", sagde hun, som håbede, at genoptræningen kan bryde traditionen med, at når de gamle kommer på sygehus, er det den direkte vej til plejehjemmet.
Klinikchef, dr.med. Carsten Hendriksen, Hvidovre Hospital, har også bidraget til bogen. "Ingen genoptræning uden udredning", sagde han med henvisning til, at nogle ikke kan genoptrænes, fordi de er (for) syge. Men selv noget så 'banalt' som D-vitaminmangel, som 10-15 pct. af de gamle lider af, betyder, at de ikke kan træne. Måske skulle man, som i Sverige, udskrive motion på recept - og hvis svenskerne ikke får et stempel for fremmøde, får de heller ikke deres sygedagpenge...
En anden læge, denne gang fra praksissektoren, Leif Skive fra Hillerød, påpegede, at det er veldokumenteret viden, at gamle kan tåle at blive trænet endog meget hårdt. Den største virkning er der dog fra inaktivitet til let aktivitet. "Og det er aldrig for sent at komme i gang". Virkningen på faldet i hjertedød ved aktivitet og rygestop er lige stort, men da flere er inaktive end rygere, er potentialet større her. En helt ny amerikansk undersøgelse viser også, at 30 minutters let motion dagligt nedsætter risikoen for aldersdiabetes med 58 pct. og medicinforbruget med 30 pct. "Motion er et potent lægemiddel. Det er billigt, med få bivirkninger og har en tendens til at være stærkt vanedannende", sagde han.
Men kan genoptræning betale sig samfundsøkonomisk? Herom fortalte cand.oecon, ph.d. Christian Kronborg Andersen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Igen - de dyreste ifølge også en engelsk undersøgelse er de indflyttede på plejehjem, så der er en klar økonomisk fordel i at undgå svækkelse. For hæves funktionsevnen falder omkostningerne over tid. Og selv hvis udgiften ved genoptræning overstiger besparelser andre steder, er det ikke nødvendigvis en økonomisk dårlig idé, sagde han.
I den afsluttende paneldebat plæderede Carsten Hendriksen for, at man husker årsagerne til, at folk har brug for hjælpemidler. For ét er, at ældre eksempelvis bruger en rollator på sygehusene - men hvorfor skal de have den med hjem, når der ikke er plads til den i deres stuer, og de i øvrigt bor et sted uden elevator og har vanskeligt ved at komme ud?
Et udsnit af panelet - fra venstre: Kirsten Bjerager, Carsten Hendriksen, Helle Timm og Henning Kirk
Socialminister Henriette Kjærs tale ved konferencen:
"Jeg vil gerne starte med at takke for invitationen til at indlede videncenterets konference om genoptræning og rehabilitering.
Til toppen
Træningsaspektet for vores ældre medborgere har været underprioriteret i mange år. De seneste år er der igen kommet fokus på betydningen af træning i de ældre borgers liv.
Der er kommet fokus på, at selvom man er ældre og måske har været igennem en længere sygdomsperiode er det - med den rigtige indsats - muligt at genvinde fysisk og psykisk styrke og dermed livskvalitet.
Derfor er ord som 'ældreidræt', 'vedligeholdelsestræning', 'genoptræning' og 'rehabilitering' alle ord, der er begyndt at fylde mere i ældredebatten. Det har der så sandelig også været et behov for.
Genoptræning er ved første øjekast et noget diffust område, som mange har en mening om:
Hjælper det?
Gør det en forskel?
Hvorfor skal gamle fru Jensen dog gå til genoptræning - gavner det noget?
Hvad er kommunen ansvarlig for og hvad er hospitalet eller amtet ansvarlig for - og hvorfor går det til tider galt, når disse myndigheder skal samarbejde?
Gråzoneproblematikken har vi også talt om i mange år. Billedet af borgeren, som falder ned mellem to stole, er efterhånden en klassiker, men desværre stadig aktuel i mange sammenhænge.
Til toppen
I Socialministeriet har genoptræning af ældre medborgere været stærkt på dagsorden de seneste år.
For halvandet år siden udgav Socialministeriet - sammen med det daværende Sundhedsministerium - to kortlægningsrapporter om genoptræning i Danmark.
Efter udgivelsen var der mange henvendelser til ministerierne. Nogle henvendelser handlede om indholdet af kortlægningsrapporterne. Mange henvendte sig også for at sige, at en sådan kortlægning havde der været behov for længe.
En af de vigtigste konklusioner fra kortlægningsrapporterne var, at samarbejdet mellem hospitaler og kommuner kunne være bedre. Mange patienter blev udskrevet alt for hurtigt uden en genoptræningsplan.
Samme år vedtog Folketinget på den baggrund to nye love om henholdsvis kommunal genoptræning og borgerens ret til en genoptræningsplan ved udskrivning fra hospitalet.
Med den nye lovgivning om kommunal genoptræning, er der behov for at styrke kommunernes indsats på træningsområdet.
Socialministeriet vil, i den nærmeste fremtid, offentliggøre et større metodeudviklingsarbejde på genoptræningsområdet.
Metoden går i alt sin enkelthed ud på at give den kommunale myndighed redskaberne, til at vurdere en borgers funktionsevne og derefter tilrettelægge den rette træningsindsats.
Otte kommuner har været med til at udvikle og teste metoden. Vigtige faggrupper i kommunerne - som for eksempel fysioterapeuter og ergoterapeuter - har deltaget i arbejdet.
Det er centralt i metoden, at borgeren skal tages med på råd og have reel medindflydelse på træningsindsatsen.
Til toppen
Når en kommune, der fremover benytter sig af metoden, skal vurdere en borgers funktionsevne, bliver det derfor med udgangspunkt i, hvor højt borgeren vægter indsatsen.
Med kortlægning, lovgivning og metodeudvikling er verden dog ikke reddet. Regeringen har i sinde at fortsætte arbejdet på genoptræningsområdet.
Hvor er det så vi skal lægge fokus i tiden fremover?
Jeg tror det er vigtigt, at videreudviklingen af hele træningsindsatsen fortsættes. Indgangsvinklen til træning skal være mere bredt orienteret. Rehabilitering og genoptræning handler derfor også om forebyggelse og idræt.
Samarbejdet mellem kommune og hospital skal også fungere bedre. Gråzoneproblematikken er jo primært opstået et sted mellem disse sektorer. Det viste kortlægningsrapporterne jo også tydeligt.
Det er vigtigt at kortlægge snitfladerne og fremme de gode samarbejdsmodeller mellem sundhedssektoren og socialsektoren.
Der er derfor behov for at fortsætte udviklingen hen imod mere koordinering og kommunikation mellem hospital og kommune. Vi skal have de gode eksempler frem i lyset - til inspiration og glæde for andre kommuner og amter.
Oprettelsen af geriatriske teams er et godt eksempel på en samarbejdsmodel, der styrker kommunikationen mellem kommune og amt. Flere og flere kommuner opretter geriatriske teams sammen med amterne. Ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og læger er alle vigtige - og uundværlige - nøglepersoner i et geriatrisk team.
Den direkte forebyggende indsats i kommunen er ligeledes vigtig. Her har kommunerne allerede en række muligheder for at sætte tidligt ind, inden hospitalsindlæggelse bliver nødvendigt.
Via en forebyggende indsats kan kommunen - som myndighedsansvarlig - løbende vurdere, om der er behov for at justere den hjælp, som borgeren modtager.
I det hele taget skal vi alle være bedre til at se fordelene ved en træningsindsats. Fordelene er jo så åbenlyse.
Til toppen
Ved at fokusere på de ressourcer borgeren har, kan kommunen bedre tilrettelægge en helhedsorienteret indsats.
Udgangspunktet skal hele tiden være, at borgeren er i centrum.
Der skal være mulighed for, at borgeren tages med på råd, og at der er forskellige tilbud at vælge imellem i forbindelse med træning.
For den enkelte borger betyder det, at man begynder at opfatte ham eller hende som et menneske med nogle gode ressourcer, der skal findes og bygges videre på. Jeg tror de fleste mennesker - uanset alder - helst vil leve så uafhængigt af hjælp, som det er muligt. Det handler jo grundlæggende om livskvalitet.
Langt hen af vejen kan behov og ønsker om træning opfyldes ved, at kommunerne samarbejder med de frivillige idrætsorganisationer.
Træning og idræt bør i det hele taget ses mere i sammenhæng.
Det store frivillige ældreidrætsarbejde, der foregår i landets kommuner bør inviteres indenfor af kommunerne, når der skal snakkes om træning.
Idrætten har også en social rolle at spille. Idrættens historie i Danmark er en historie om idræt med udspring i de folkelige bevægelser, hvor den folkelige idræt med mottoet "En sund sjæl i et sundt legeme" har været omdrejningspunktet for aktiviteterne.
Betydningen af en livslang idrætsudfoldelse er næppe til at overvurdere. Deltagelse i f.eks. ældreidrætsaktiviteter kan give bemærkelsesværdige store forbedringer i funktionsevnen. Som en vigtig sidegevinst kan det være med til at sikre et godt socialt netværk. Dette skal man under ingen omstændigheder undervurdere.
Jeg håber derfor, at kommuner, amter og de frivillige idrætsorganisationer vil fortsætte de tendenser til godt samarbejde på ældreområdet, som vi har set de seneste år.
Jeg vil med disse ord ønske jer en god konference."Antologien 'Kan gamle genoptrænes - og nytter det noget?' er på 146 sider, koster 190 kr. inkl. moms og ekspeditionsgebyr og kan fås ved henvendelse til videnscenteret, tlf. 3940 1010 eller e-mail bestilling.
Til toppen
|
|
Videnscentret – VpÆ