"De skal også vide, hvor de skal gå hen"
Brudstykker fra oplæg og debat ved Videnscenter på Ældreområdets konference 'Kan gamle genoptrænes - og nytter det noget?' 22. oktober 2002 i Århus.
Af Anne Brockenhuus-Schack
Hvordan motiverer vi ikke-motiverede ældre til genoptræning og motion? Hvordan sikrer vi de gamle mod, at de professionelle i deres 'bedrevidenhed' presser dem til disse aktiviteter, der kan være dem inderligt imod? Og hvilke barrierer i systemer og omgivelser er til hinder for, at den ældre aldersgruppe efter sygdom og svækkelse får - og ikke mindst kan modtage - relevant genoptræning og vedligeholdelsestræning?
Dette var nogle af de spørgsmål, hvorom oplæg og debat kredsede på konferencen 'Kan gamle genoptrænes - og nytter det noget?', som Videnscenter på Ældreområdet holdt 22. oktober på Radisson SAS Scandiavia Hotel i Århus. I det følgende vil kun nogle af de emner, der blev bragt op, blive refereret. Særlig vægt lægges på de oplæg, der ikke indgår i bogen med samme titel, som er udkommet i forbindelse med konferencen.
Et 'farligt' spørgsmål
»At spørge om gamle kan genoptrænes, og om det nytter noget, kan være et 'farligt' spørgsmål. Uanset om svaret er 'ja' eller 'nej' kan det antyde, at såfremt vi ikke kan gøre noget med den gamles krop, så nytter det ikke noget, og så får den gamle skylden herfor. Jeg mener, at selv om vi ikke kan genoptræne den gamle krop, findes der store rehabiliteringsmuligheder i at gøre noget ved omgivelserne «, sagde højskolelektor og ergoterapeut Kjesti Vik, Høgskolen i Sør-Tøndelag i Norge.
Hun talte om Verdenssundhedsorganisationen WHO's nye klassifikationssystem ICF, der betoner omgivelserne som en vigtig faktor i et individs mulighed for aktivitet. Og med omgivelsesfaktorer mente hun produkter og teknologi, naturlige omgivelser og menneskeskabte erindringer i omgivelserne, støtte og sociale forhold, holdninger samt service, servicesystemer og politik.
»Det handler lige så meget om en politisk vedtagelse af et samfund, der er tilrettelagt for alle og ikke kun at gøre noget med gamle fru Hansens trapper og støttehåndtag i badet. Det handler også om, hvordan vi som en del af servicesystemet er med til at tilrettelægge muligheder for deltagelse og et værdigt liv og ikke hindre det«, sagde hun. Selv om målet således er klart, så hun det som en snoet vej, hvor det både går op og ned at bakke. Fra sine undersøgelser af ældre nævnte hun som eksempler på goder rollatoren, en hensigtsmæssig bolig, muligheden for fortsat at kunne køre bil, nedsatte ventetider - eller som en af de gamle sagde om forventningerne til servicesystemet: "Blot de er venlige og snakker med mig som et normalt menneske, er det godt".
Til toppen
Slagsmål om ansvaret
Birthe Skaarup, som er formand for Folketingets sundhedsudvalg og som åbnede konferencen, fandt, at den nuværende opdeling mellem amtslige sygehuse og kommunernes genoptræningsområde i virkeligheden kan være en af hovedårsagerne til den nuværende 'gråzone-problematik'. »Der kan uhyggelig let opstå et slagsmål om, hvem der på et givet område sidder inde med ansvaret. Taberne er desværre patienterne«, sagde hun og gik ind for én statslig og centraliseret administration, som landets kommunerne skulle samarbejde med til gavn for genoptræningsområdet. Men noget sådant skal afvente resultaterne af den strukturkommission, der netop er nedsat. »Det er min klare opfattelse, at Danmarks beskedne størrelse ikke legitimerer tilstedeværelsen af 15 forskellige sygehusadministrationer«, sagde hun.
De samme takter var formanden for videnscenterets bestyrelse, landsformand for Ergoterapeutfor-eningen, Tina Voltelen, inde på. Ifølge hende er de to genoptræningslove for dårlige, for upræcise og bliver fortolket meget forskelligt på landsplan, hvilket sjældent er til gavn for brugerne. Finansieringen af indsatsen er ikke afklaret, så kassetænkningen lever fortsat i bedste velgående, og hverken amter eller kommuner har generelt fattet, at en hurtig indsats både vil være samfundsøkonomisk rentabel og samtidig skabe en voksende ældrebefolkning, der vil kunne klare sig selv i flere år og med en højere livskvalitet.
»Hos ældre mennesker er det langt fra kun et spørgsmål om behov for fysisk genoptræning, det kan lige såvel være psykisk og/eller social træning. De ældre bliver ofte konfuse i en svækkelsesperiode og så hjælper det ikke meget, at de trænes i at gå, hvis de ikke ved, hvor de skal gå hen«.
Som en markant barriere så hun, »at man i det kommunale selvstyres hellige navn ikke lovgiver på en sådan måde, at det giver landsdækkende lighed og er gældende for alle patientgrupper, der har behov for genoptræning«. Loven gælder også psykiatriske patienter - »det er bare ikke gået op for amterne endnu«. Der er også problemer med, at det er lægerne, som skal ufærdige genoptræningsplanerne. Det giver usikkerhed og meget forskellige løsninger - »og på enkelte sygehuse har jeg hørt, at lægerne har afvist at udfærdige genoptræningsplaner. I al fald er der stadig amter, der ikke har udfærdiget en eneste genoptræningsplan her mere end et år efter lovens vedtagelse«.
Birthe Skaarup
For megen pleje, for lidt træning
Til toppen
Den allerstørste barriere så Tina Voltelen dog i manglende indsigt, dårligt samarbejde og store kulturforskelle mellem den sekundære og primære sektor. »Der er for meget pleje og for lidt træning på vore sygehuse«, sagde hun videre og mente, at løsningen var et holdningsskift og brugbare (elektroniske) redskaber, der gør, at systemerne kan tale sammen.
At genoptræning kan betale sig fremgik af det indlæg, som koordinator Kirsten Johannsen, Låsbyhøj Genoptræning og Aflastning i Kolding Kommune, kom med. Kommunens 426 plejehjemspladser koster lige så meget som hele ældreområdet i øvrigt, og den onde cirkel, hvor de svækkede ældre tidligere kom fra eget hjem til plejehjem - ofte over et ophold på sygehuset - søges nu brudt. 65 pct. af de ældre, der har været på træningsophold, udskrives således til eget hjem. Udgangspunktet for træningsopholdet er altid, hvad brugerne synes er vigtigt. Udredningen af de ældre forud for genoptræningen er meget afgørende. På Låsbyhøjs akutafdeling konstateres det f.eks., at 70 pct. af brugerne har en ikke tidligere opdaget urinvejsinfektion, der svækker dem unødigt.
Også Gentofte Kommune etablerede allerede i slutningen af 60'erne behandlingscenteret Tranehaven som alternativ til de på det tidspunkt relativt få pleje- og bistandstilbud, fortalte den lægelig chef, Mikael Kristensen. Fra starten blev der oprettet et egentlig geriatrisk center på institutionen, og gennem årene er det fulgt op med demensafsnit og -udredning samt et apopleksiafsnit. Der er endvidere en betydelig ambulant aktivitet på Tranehaven, der også deltager i den kommunale visitation til hele ældreområdet, har påbegyndt et forebyggelsesprogram og har overtaget kommunens hjælpemiddelcentral. Nye opgaver er at sikre en tidlig indsats samt kontinuitet i træningsforløbene også efter patientens udskrivelse samt etablere træningstilbud decentralt i kommunen.
Tina Voltelen
To tredjedele udskrives til eget hjem
Gennemsnitsalderen for de indlagte er 84 år og over en femtedel er over 90 år. De fleste indlægges fra sygehus og den gennemsnitlige indlæggelsestid er tre uger. Op mod to tredjedele udskrives til eget hjem efter opholdet. Relativt mange genindlægges på sygehus. For »man kan ikke tillade sig en afventende holdning til sygdom selv hos meget gamle mennesker, hvilket betyder et stort antal indlæggelser«.
Forudsætningen for kommunal rehablitering er et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag - ca. 40-45.000 borgere - de nødvendige ressourcer med et fagligt bredt personale, der også inkluderer læger, samt et fælles værdigrundlag og forståelse for rehablitering - »ellers er der ingen der ved, hvorfor tingene skal gøres« . Fordelene ved kommunal rehablitering er ifølge Mikael Kristensen, at det er placeret i nærmiljøet, at man sikrer det korrekte tilbud på det rigtige tidspunkt, og at der er sammenhæng mellem ansvar, ressourcer og beslutningskompetance.
Til toppen
Næsten alle 70+årige har kontakt med egen læge
En vigtig person i forbindelse med genoptræning er de ældres egen læge. Praktiserende læge og ph.d. Henrik Schroll, Odense, har stået for et landsdækkende forløbs- og kvalitetssikringsprojekt blandt kolleger. De indsamlede data viser, at 95 pct. af de 70+årige har en eller flere kontakter med egen læge pr. år. I løbet af et år har lægen i gennemsnit 16 kontakter med sin ældre patient og ved 'ansigt-til-ansigt-kontakt' får lægen i gennemsnit præsenteret knap fire helbredsproblemer hos den ældre patient.
Af hver 100 patienter i denne aldersgruppe har knap 30 pct. hjertesygdomme, hver 5. har forhøjet blodtryk, søvnproblemer, slidgigt ligger på godt 13,5 pct., mens de kroniske lungelidelser udgør over 10 pct. Omfanget af nye tilfælde på et år koncentrerer sig primært om hudinfektion og -eksem samt hjertesygdomme.
Henrik Schroll gennemgik tre sygehistorier og fandt efterfølgende, at der var problemer med at formå de allersvageste ældre til at starte træning. Mange er bange for at komme ud blandt andre, og ensomhed udgør en væsentlig del af deres problem. Men lykkes det at motivere dem for genoptræning får det en flersidet effekt: De ældre finder ud af, at han/hun ikke er den eneste, der har skavanker, og sammen med den fysiske styrkelse af kroppen kommer der både en uafhængighed af andre, og et nyt socialt netværk opstår. Hovedforudsætningen for at det lykkes er dog, at træningstilbuddet skæddersys til den enkelte, fordi det ellers bliver afvist.
Birgitte Bennedsgaard og Teresa Bjorholm
Bare vil være i fred
Fra salen blev der stillet spørgsmål til, hvordan man motivere den ikke-motiverede gamle til genoptræning. Her lød et af svarene, at der kan gøres en stor indsats gennem samtaler på hjemmebesøg og ved at tilbyde holdtræning. Men hvad med de ældre, der bare vil have lov til at være i fred? »Der ligger et etisk problem i, at vi professionelle ved, hvad der er bedst for de gamle. Vi bør have mere respekt og ydmyghed i arbejdet med de mennesker, vi har med at gøre. Det er ikke sikkert at alle har lyst til at være sunde. Andre har ikke lyst til at være sammen med andre gamle«, sagde fysioterapilærer Pia Jørgensen, Ergo- og Fysioterapeutskolen i Odense. En formand for et ældreråd mente, at det også handlede om, at ældre med handicap ikke var stolte over at vise deres handicap frem.
Antologien 'Kan gamle genoptrænes - og nytter det noget?' er på 146 sider, koster 190 kr. inkl. moms og ekspeditionsgebyr og kan fås ved henvendelse til videnscenteret, tlf. 3940 1010 eller e-mail bestilling.
Læs mere om 'Kan gamle genoptrænes - og nytter det noget?'
Til toppen
|
|
Videnscentret – VpÆ