FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG TIL ÆLDRE MENNESKER

Af Mikkel Vass, 1997


Loven
Med folketingets vedtagelse af Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. skal kommunerne fra 1. juli 1996 tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle, der er fyldt 75 år. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov, dog skal forebyggende besøg tilbydes mindst 2 gange årligt - frem til 1. juli 1998 dog kun med pligt til besøg til alle på 80 år og derover.

Samarbejde mellem faggrupper
Denne mulighed for at strukturere det forebyggende professionelle arbejde er en udfordring til kommunerne, men også en chance til at forbedre samarbejdet mellem de fagrupper, som arbejder med gamle mennesker i dagligdagen.
Det er intentionen med loven at skabe tryghed og trivsel samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder.

Bevare funktionsniveauet
Hjemmebesøgene kan dermed hjælpe ældre mennesker til bedre at udnytte egne ressourcer samt bevare funktionsniveauet længst muligt. Under besøget kan problemer opfanges, og det kan observeres, om der er behov for bistand, som vil kunne afværge eller udskyde senere behov for offentlig hjælp.

Sociale tilbud
I bemærkningerne til loven understreges, at det er de sociale tilbud, som skal prioriteres, men fagpersonerne som skal foretage besøgene skal have et grundigt kendskab til såvel sociale som sundhedsmæssige forhold hos ældre mennesker.

Åben debat mellem faggrupper
En åben debat om indholdet af de opsøgende besøg på tværs af faggrupper er derfor vigtig. Hvornår bliver der brug for lægelig hjælp, og hvordan sikrer man sig, at der ikke opstår barrierer mellem de forskellige faggrupper. Et fælles sprog og begrebsapparat om, hvordan ældre mennesker fungerer, vil afhælpe de værste blokeringer, som ofte opstår.

Sygdom eller aldersforandringer?
Der er i dag enighed om, at en professionel vurdering skal fokusere på funktionsevne ud fra psykiske, sociale og helbredsmæssige aspekter. Nedsat funktion kan være led i den normale aldring, men kan også være forårsaget af sygdom. Kunsten og udfordringen er at skille disse fra hinanden. Sygdom kan ofte behandles. Kroniske aldersforandringer kan kompenseres, så man kan bevare autonomi, frihed til at vælge, bestemme og have kraft til at handle selv.

Indholdet i de forebyggende hjemmebesøg består af:

• kontakt
• struktureret samtale
• samlet vurdering
• evt. intervention
• opfølgning

Kontakten er vigtig
God kontakt er en forudsætning for et godt forebyggende hjemmebesøg. Den gode kontakt fremmes af nærvær, interesse, oprigtighed og engagement fra opsøgerens side. Som hovedregel tages udgangspunkt i den ældre persons egne ønsker om hvad besøget skal omhandle, også for at kunne leve op til de forventninger, som er vigtige at indfri især ved de allerførste besøg.

Ved senere besøg har er forventningerne oftest afklarede. Hvis kontakten er tillidsfuld, kan der flyde flere og flere oplysninger om, hvordan hverdagen fungerer, og informationer om forhold, der ikke umiddelbart var til at tage fat på ved de første besøg, kan evt. afhjælpes.

Til toppen

Vigtigt med solidt kendskab til ældre
For at gennemføre en struktureret samtale og foretage en samlet vurdering, bør opsøgeren have et grundigt kendskab til gerontologisk og geriatrisk viden. Bolig, netværk, hvordan dagligdagen klares, og hvordan helbredet er. bør indgå i vurderingen. Faglig viden inden for det sociale og sundhedsmæssige område er nødvendigt, for at diskrete tegn på problemer ikke overses. Det er i første omgang de mest oplagte funktionsbegrænsninger og færdighedstab, der skal reageres på. Normale aldringforandringer kan kompenseres med evt. personhjælp, hjælpemidler osv. Det er sværere at vurdere, om tidlige tegn på funktionstab er foranlediget af sygdom eller er led i den normale aldring. Tidlige tegn på demens eller depression er vanskelige kliniske tilstande, hvor egen læge altid skal medindrages.

Medarbejderens personlige modenhed
Opsøgende besøg skal ikke have karakter af fejlfinding, men bør være et forsøg på at finde ressourcer hos den enkelte til at håndtere (mestre) de problemer, som evt. måtte være til stede.
Personlig modenhed og faglig erfaring er afgørende for at afgøre, om et givet problem skal diskuteres nærmere. Om konkrete hjælpeforanstaltninger skal sættes i værk, afhænger derfor i høj grad af, hvad den ældre borger og opsøgeren finder ud af sammen. Opfølgningen af besøgene er vigtig, idet den dokumenterede nytte af opsøgende besøg ikke opnås ved kun et besøg.

Kendskab til farmakologi
Det er ofte en betingelse for at opleve velvære, at man er rask. Mange undersøgelser om livskvalitet understreger helbredets betydning. Ganske mange ældre mennesker får medicin, kun ca 1/3 af hjemmeboende på 75 år og derover er helt medicinfri. Kendskab til basal farmakologi hos ældre mennesker er vigtigt.

Hvordan skal lægernes rolle være?
Det er endnu uafklaret, hvordan lægernes rolle skal være i relation til opsøgende besøg. I nogle amter er der etableret §2-aftaler, så lægerne er en integreret del af tilbudet. I andre amter vil man ikke honorere lægernes deltagelse, men lader det være op til kommunerne. Man må dog forvente at praktiserende læger i fremtiden får mulighed for at deltage i det opsøgende arbejde, hvis de har lyst. En forudsætning for et godt samarbejde mellem hjemmepleje og almen praksis er, at der er etableret formaliserede møder mellem disse instanser med tidsmæssige intervaller, som man i det enkelte område finder rimeligt og relevant.

Om nogle år er tilbudet om opsøgende hjemmebesøg formentlig kvalitativt nogenlunde ens for alle ældre borgere i Danmark, og accepteret som en del af den almene viden af befolkningen i lighed med forebyggelsesindsatsen ved livets begyndelse.

Til toppen