Tryghed og trivsel gennem
forebyggende hjemmebesøg.

af Annette Johannesen,
ergoterapeut og redaktør af ForebyggelsesNyt


Gå til afsnit:
Hvad kan man forvente at få ud af besøgene?
Hvem kan foretage besøgene?
Hvor mange tager imod besøg?
Værdifuld information til kommunen gennem besøgene
Kilder

Besøgenes formål og indhold
Siden 1995 har det været bestemt ved lov, at kommunerne skal tilbyde alle borgere mindst to forebyggende hjemmebesøg årligt, fra de er fyldt 75 år. I bemærkningerne til loven står blandt andet: "Formålet med hjemmebesøg er at prioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre ved at skabe tryghed og trivsel samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder. Formålet er derfor også at henlede opmærksomheden på eksisterende hjælpeforanstaltninger, som vil kunne løse eventuelle problemer, inden de bliver rigtigt tunge. Hjemmebesøgene forudsættes at bidrage til at støtte de ældres evne til at sørge for sig selv og deres muligheder for at øge det sociale netværk. De ældre kan således hjælpes til bedre at udnytte egne ressourcer og til at bevare funktionsniveauet længst muligt".

Besøgsmedarbejderne skal altså kunne skabe tryghed og trivsel for ældre borgere. De skal kunne se, hvilke ressourcer der ligger hos den enkelte og støtte op om, at han eller hun så vidt muligt kan klare sig uden at blive afhængig af hjælp fra det offentlige. Desuden skal de informere om aktiviteter i kommunen og om eventuelle muligheder for at få støtte eller træning, så borgeren kan holde sig så selvhjulpen som muligt.

Ved besøget skal den ældre borger og besøgeren tale om, hvordan hverdagen går, om helbredet, boligen, økonomien, kontakten med andre mennesker og trivslen. I løbet af samtalerne kommer man rundt om mange spørgsmål, og der står i bemærkningerne til loven, at man "- gennem samtale skal vurdere den pågældendes aktuelle livssituation uden at fokusere på et bestemt symptom/problem eller en bestemt sygdom".

Hvordan går hverdagen og ugen? Hvad holder den ældre af at lave? Hvordan klarer den ældre at komme omkring og hvad med de daglige gøremål? Hvordan med den sociale kontakt? Er der et godt naboskab i området eller andre mennesker, den ældre nyder at være sammen med? Hvis der er tale om nedsat førlighed, er der da noget, som er blevet vanskeligt for den ældre at fortsætte med? Har tab af venner eller måske en nedsat økonomi sat stopper for aktiviteter, den ældre før havde glæde af at beskæftige sig med? Hvad med appetitten og måltiderne – er der forandringer som den ældre bekymrer sig over? Og hvordan er man tilfreds med hverdagen som helhed?

Det kan være, at den ældre får et skub til at benytte den spiseordning, som findes på det nærliggende center, at han eller hun får oplysning om besøgsvennetjensten eller særlige tilbud i lokalområdet. Er den ældre ængstelig for at gå alene ud, måske særligt om aftenen, kan det være, at besøgsmedarbejderen kan fortælle om en ledsageordning, eller gøre opmærksom på, at der faktisk tilbydes en del fritidsundervisning, ældreidræt og lignende om eftermiddagene.

Hvad kan man forvente at få ud af besøgene?
Det er en almindelig udbredt opfattelse, at det bedre kan betale sig at forebygge end at helbrede. Men det er særdeles svært at dokumentere på kort sigt, hvad effekten er af sådanne brede, helhedsorienterede initiativer.

Et stort dansk forsøg i Rødovre, hvor ældre blev besøgt efter hospitalsophold, viste særdeles gode resultater. De ældre som fik besøg var raskere, de levede længere, de var indlagt mindre og behøvede ikke i så høj grad at flytte på plejehjem sammenlignet med en gruppe, som ikke fik besøg. I internationale undersøgelser er der også meget der tyder i retning af, at forebyggende hjemmebesøg reducerer dødelighed og udskyder indflytning på institution. Alle ordningerne i de inkluderede forsøg indeholdt forebyggende hjemmebesøg med helhedsorienteret indhold, og studiet har ikke kunnet pege på, hvilke typer indsats der gavner mest.

Derfor foretages der nu grundigere studier af, om nogle af komponenterne i besøgene i særlig grad kan forklare effekten. Meget tyder dog på, at besøgene skal foretages mere end een gang og med opfølgning af sundhedsfagligt personale for at vise gavnlig effekt.

Til toppen

Hvem kan foretage besøgene?
Der er ingen uddannelse, som i særlig grad gør en person særligt kompetent til at foretage de forebyggende hjemmebesøg. Det er snarere personlige egenskaber, der må fremhæves. Evne til at kommunikere med ældre mennesker er et centralt kriterium, og erfaringsvis er det bedst, hvis forskellige faggrupper samarbejder om besøgene: sygeplejersker, ergoterapeuter , fysioterapeuter, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter og måske også diætister. Det er endvidere af stor vigtighed, at de praktiserende læger også tager del i konkrete tilfælde, hvor besøgsmedarbejderen møder ældre som for eksempel skønnes at have brug for genoptræning.

Som forebyggende medarbejder har man en anden rolle, og arbejdet kræver anderledes kompetencer end ved behandling af syge mennesker. Medarbejderne har både behov for dokumenteret viden om sundhed om sygelighed i aldring og desuden også brug for træning i at bruge sine ressourcer bedst muligt i mødet med det ældre menneske.

Hvor mange tager imod besøg?
Kommunerne kan selv bestemme hvornår, hvordan og af hvem besøgene foretages.
Erfaringerne viser, at måden man inviterer på, har stor betydning for, hvor mange ældre der tager imod besøg. I nogle kommuner sendes brevene kun ud til de borgere som ikke i forvejen er i kontakt med kommunen, for eksempel fordi de får hjemmehjælp, og i andre kommuner sendes invitation til alle over 75 år. Enkelte kommuner har praktiseret ikke at invitere personligt, men kun at tilbyde besøg ved annoncering i dagspressen. Det sidstnævnte er ikke i overensstemmelse med hensigten og formålet med lovgivningen om forebyggende hjemmebesøg.

Ifølge Danmarks Statistik modtog 40% af ældre over 75 år forebyggende hjemmebesøg i år 2000. I alt sagde 141.500 ja tak til besøg, og de fik i alt 179.000 besøg. Gennemsnittet er dermed 1,3 besøg i løbet af et år. Det er særligt gruppen af over 80-84 årige, som gerne vil have besøg. Forebyggende besøg skal tilbydes borgere i eget hjem, men 30 kommuner tilbyder også borgere på plejehjem besøg, og i 39 kommuner gælder tilbuddet også for beboere i beskyttede boliger. Det er opgjort, at 84.000 afviser alle tilbud om forebyggende hjemmebesøg. Der opgives forskellige begrundelser for, at borgerne ikke tager imod besøg, blandt andet at de i forvejen har varig hjælp, eller fordi de ikke mener at have brug for besøg.

Til toppen

Værdifuld information til kommunen gennem besøgene
I flere kommuner forventes besøgsmedarbejderne at udarbejde en status over deres besøg for eksempel en gang om året. Ikke blot antal af besøg, men også en rapportering af deres indtryk generelt. Det kan give kommunen værdifuld information, som kan bruges til planlægning af kommunens service til de ældste borgere. Det kan måske vise sig gavnligt, at der etableres lokale netværksskabende aktiviteter, forbedrede transportordninger i aftentimerne eller indkøbsordninger for borgere, som er dårligt gående.

De forebyggende medarbejdere har på årsmøder og kurser givet udtryk for, at de har meget lyst til at måtte handle - og at se ting lykkes. De kommer tæt på ældre, som måske ingen andre har med at gøre, og de savner at have mulighed for indimellem at følge nogen på vej, at kunne støtte op om netværk og være isbrydere i forhold til øget kontakt mellem beboere i opgange eller i lokalområder.

Det bør sikres, at forebyggende besøgsmedarbejdere har mulighed for at skabe kontakter og holde sig ajour med, hvad der foregår af aktiviteter i kommunen. Sammen med frivillige eller andre grupper kan forebyggerne være med til at få startet sociale aktiviteter op ud fra de behov og interesser, de møder hos personer i lokalområdet.

De sidste tre år har jeg haft lejlighed til at tale med mere end tusinde ældre om deres dagligdag og tilfredshed med tilværelsen. Både ved hjemmebesøg og telefoninterview i forbindelse med forskningsprojekter.

Det er mit indtryk fra samtalerne, at de ældre, som tager imod forebyggende hjemmebesøg, oplever tryghed ved at få snakket i ro og mag med besøgsmedarbejderen fra kommunen. Rent praktisk får de ældre gennem besøget sat ansigt på en person, han/hun kan ringe til, hvis der skulle blive behov. Eller man får gavnlig information igennem besøget.
Dertil kommer - og det er ikke mindre vigtigt - at det giver øget selvværd og identitet når man få lejlighed til at berette for andre om sit liv og livsstil. Man er ikke ligegyldig, når der er nogen, som vil lytte til een, og endnu bedre hvis man gennem samtalen får bekræftet, at ens måde at leve på er hensigtsmæssig og helbredsbevarende.

En medmenneskelig kontakt, trygheden ved at kende fagpersoner, der ved behov kan sørge for relevant hjælp, at blive taget alvorligt og at få informationer om muligheder i lokalsamfundet er vigtige elementer i det vellykkede, forebyggende hjemmebesøg.


Kilder:

Carsten Hendriksen & Mikkel Vass: Forebyggende hjemmebesøg til ældre mennesker. hvorfor og hvordan? Dafolo, 1997. 91 sider.

Vejledning om Sociale tilbud til ældre m.fl. juni 1996; s. 22, Socialministeriet.

ForebyggelsesNyt

Socialstatistik, Den sociale ressourceopgørelse: Kommunefordelte opgørelser for ældreområdet mv. Udgivet den 22. januar 2002, Danmarks Statistik.

Til toppen