Der er således mange der i dag oplever, at tilhørsforholdet til en bestemt aldersgruppe er identitetsskabende, måske ikke biologisk, men dog på grund af en fælles prægning fra tendenser i den tid man er vokset op i. Det hører vi for eksempel, når nogen bliver anklaget for at være 68´ere , med alle de underforståede betydninger, der kan ligge i dette begreb, såsom "egoist", "oprører", eller "marxist". Dem, der skælder ud, kalder sig somme tider "Generation X", "Øh generationen", eller "Nå generationen".

Generationsbegrebet ses navnlig anvendt på arbejdsmarkedet, hvor det også får funktionen at skille fårene fra bukkene; dvs. her er det ofte de ældre generationer, der bliver anklaget for at være "flaskehalse" for de yngres tilgang til arbejdsmarkedet. Med den stigende alder på de store fødselsårgange fra fyrrerne, og deres snarlige afgang fra arbejdsmarkedet, kombineret med de små årgange af unge, som nu er på vej ind på arbejdsmarkedet, har "flaskehals"-fortællingen ændret sig til en "ældre byrde"-fortælling. Der er nu stor fokus på den voksende mængde mennesker, som ikke vil være i arbejde, men som derimod skal forsørges af staten, det vil sige af de små årgange. Dette kaldes "ældrebyrden".

I alle de beskrevne eksempler foretager man en simpel kulturel kategorisering, som ikke tager hensyn til det enkelte menneske i de pågældende generationskategorier, - hvis præcise kronologiske alder vi iøvrigt ikke helt kan indkredse - man udelukker med andre ord forestillinger om menneskelige forskelligheder og mangefold.

Endelig har generationsbegrebet selvsagt stor betydning inden for familien. I familiens fordeling af roller, opgaver, forventninger og holdninger, har forholdet mellem generationer meget at sige. Og da familien er en kulturel platform, betyder det også at dens form og indhold forandrer sig med tiden.

Forventninger og forpligtelser over for familie er noget der forandrer sig med tiden, og derfor ser vi også, at forskellige generationer ofte har forskellige holdninger til familiens rolle og familien som socialt forum. Undersøgelser fra flere lande viser det samme; nemlig at yngre generationer ikke vægter familiens betydning så højt som ældre generationer. Dette kan ikke undgå at skabe et misforhold mellem forskellige generationers forventninger til familien, og ikke mindst til opfyldelse af sådanne forventninger.

Inden for gerontologien er dette et problem, der må skabes større opmærksomhed omkring, fordi det oftest er de ældre der berøres negativt af dette fænomen, og samtidig ser vi i øjeblikket store forandringer i samværsmønstre blandt ældre, som i større udstrækning end tidligere orienterer sig mod jævnaldrende og venner, frem for mod deres yngre familie. Dette giver igen bagslag for de yngre generationer med børn, som har forventninger til deres ældre familie om at være til rådighed, passe og hjælpe med diverse opgaver. Også på dette felt hører vi derfor af og til begreber som "sandwich-generation", eller "De Nye Bedsteforældre", der er en organisation af politisk bevidste bedsteforældre med rødder i socialdemokratiet og fredsbevægelserne.

Samfundsmæssigt har det netop nu fået opmærksomhed, at forandringer i familiestrukturen får indflydelse på blandt andet børnefamiliernes ve og vel, ligesom det for en del år siden blev klart, at syge ældre måtte have offentlig hjælp, fordi familien ikke længere kunne træde til.

Som det fremgår af litteraturlisten om familie er der i de senere år er der især på det amerikanske bogmarked udkommet mange bøger, der fungerer som håndbøger og rådgivning af midaldrende mennesker (navnlig kvinder), der føler sig bebyrdet eller overbelastet af at tage sig af syge, gamle forældre. Generationen i midten af livsløbet kaldes af samme årsag i nogle sammenhænge "sandwich-generationen", eller, hvis det drejer sig om kvinder,"sandwich-kvinder".

At bøger om dette emne er nødvendige i et samfund som USA, hvor der er et dårligere økonomisk og socialt sikkerhedsnet end i Norden, er ikke så underligt, men det er dog også et emne, der er ved at komme frem her i Danmark og i de øvrige Skandinaviske lande. Selvom vi har et velfærdssamfund, der sikrer hvert individ økonomisk uafhængighed af familie og andre nære relationer, har vi sociale og kulturelle bånd til hinanden i slægter, som i mange tilfælde giver særlige forventninger og forpligtelser til den enkelte. Forventninger, som også kan være svære at efterleve, hvis der er tilstrækkeligt mange af dem.

Foto: Anne Leonora Blaakilde


TAL OM ÆLDRES KONTAKT MED BØRN OG BØRNEBØRN

Hvor mange ældre har både forældre og børnebørn?
Det er især ældre i slutningen af 50’erne eller begyndelsen af 60’erne, der indgår i en familie med fire generationer og både har mindst en forælder og mindst et barnebarn. Blandt 57-årige er det hver fjerde, og blandt 62-årige er det hver femte. Man bruger undertiden betegnelsen sandwichgenerationen om sådanne ældre, fordi de kan opleve krav om omsorg og opmærksomhed fra både den ældre og den yngre generation samtidig.

Det mest almindelige blandt gamle er at være ældste led i en familie med tre generationer (børn og børnebørn). En mindre del, omkring 8 pct. har hverken forældre eller efterkommere.

Kilde: Merete Platz: Analyser på Ældredatabasen 2007.

’Ældredatabasen’ er en forløbsdatabase, der bygger på tre store interviewundersøgelser gennemført i 1997, 2002 og i 2007. Databasen bruges til forskning og udredning på ældreområdet.

Læs mere

Tal og Fakta / FAQ

Læs om videnscentrets gå-hjem-møde 'Har bedsteforældre den rolle de fortjener?'

Litteratur om familie, generation og aldring

Til toppen