FAMILIE OG GENERATIONER



Familie:
Inden for gerontologien opfattes familien ofte som "pårørende". Dette beror på et syn på gamle mennesker som syge, patienter, eller på anden måde hjælpetrængende. Men det gerontologiske aldringsperspektiv rummer også sundhed, ressourcer og gensidighed. Derfor ser vi også familien som et forum for menneskelige relationer mellem forskellige generationer, yngre som ældre.

På internationalt plan har familieperspektivet langt større bevågenhed inden for gerontologien end i Danmark, men dette skyldes at familien i de fleste lande uden for Skandinavien udgør det primære sikkerhedsnet i tilfælde af sygdom og plejebehov. I sådanne lande har det naturligvis stor samfundsmæssig betydning at holde øje med udviklingen på familieområdet. Vi ser også i Danmark en stigende brug af familiemedlemmer fx . ved indlæggelse på sygehus eller i hjemmepleje, men vort offentlige system har stadig et tilstrækkeligt højt niveau til, at vi ikke på nuværende tidspunkt decideret kan tale om store problemer i den forbindelse.

Når vi taler om familie her i Danmark bruger vi i stedet kræfter på at diskutere kulturelle og sociale forhold: Hvad er en familie? Hvordan "bør" man have det samme i en familie? Hvor stor betydning har familien for dens enkelte medlemmer, og hvilke forpligtelser har man over for hinanden?

Der er ingen tvivl om, at vi har stærke, kulturelt betingede opfattelser af prototypen på en familie, og vore forventniner til dennes opfyldelse fylder mange menneskers liv med overvejelser og spekulationer, glæder og sorger.
De berørte emner i sådanne overvejelser er blandt andet forholdet mellem kønnene, og måske navnlig forholdet mellem generationer.

Generationer
Generation som begreb knyttes ofte til familien, men bruges (ligesom køn) også til at skelne mellem mennesker på andre områder, fx. arbejdsmarkedet, forbrug, holdning og livsstil. Der er i øjeblikket en tendens til at se generationsbegrebet som en kulturel faktor, der bruges til at beskrive forskelle mellem mennesker, som også køn og race er blevet (og bliver) brugt nu og da.

Der er således mange der i dag oplever, at tilhørsforholdet til en bestemt aldersgruppe er identitetsskabende, måske ikke biologisk, men dog på grund af en fælles prægning fra tendenser i den tid man er vokset op i. Det hører vi for eksempel, når nogen bliver anklaget for at være 68´ere , med alle de underforståede betydninger, der kan ligge i dette begreb, såsom "egoist", "oprører", eller "marxist". Dem, der skælder ud, kalder sig somme tider "Generation X", "Øh generationen", eller "Nå generationen".

Generationsbegrebet ses navnlig anvendt på arbejdsmarkedet, hvor det også får funktionen at skille fårene fra bukkene; dvs. her er det ofte de ældre generationer, der bliver anklaget for at være "flaskehalse" for de yngres tilgang til arbejdsmarkedet. Med den stigende alder på de store fødselsårgange fra fyrrerne, og deres snarlige afgang fra arbejdsmarkedet, kombineret med de små årgange af unge, som nu er på vej ind på arbejdsmarkedet, har "flaskehals"-fortællingen ændret sig til en "ældre byrde"-fortælling. Der er nu stor fokus på den voksende mængde mennesker, som ikke vil være i arbejde, men som derimod skal forsørges af staten, det vil sige af de små årgange. Dette kaldes "ældrebyrden".

I alle de beskrevne eksempler foretager man en simpel kulturel kategorisering, som ikke tager hensyn til det enkelte menneske i de pågældende generationskategorier, - hvis præcise kronologiske alder vi iøvrigt ikke helt kan indkredse - man udelukker med andre ord forestillinger om menneskelige forskelligheder og mangefold.

Endelig har generationsbegrebet selvsagt stor betydning inden for familien. I familiens fordeling af roller, opgaver, forventninger og holdninger, har forholdet mellem generationer meget at sige. Og da familien er en kulturel platform, betyder det også at dens form og indhold forandrer sig med tiden.

Forventninger og forpligtelser over for familie er noget der forandrer sig med tiden, og derfor ser vi også, at forskellige generationer ofte har forskellige holdninger til familiens rolle og familien som socialt forum. Undersøgelser fra flere lande viser det samme; nemlig at yngre generationer ikke vægter familiens betydning så højt som ældre generationer. Dette kan ikke undgå at skabe et misforhold mellem forskellige generationers forventninger til familien, og ikke mindst til opfyldelse af sådanne forventninger.

Inden for gerontologien er dette et problem, der må skabes større opmærksomhed omkring, fordi det oftest er de ældre der berøres negativt af dette fænomen, og samtidig ser vi i øjeblikket store forandringer i samværsmønstre blandt ældre, som i større udstrækning end tidligere orienterer sig mod jævnaldrende og venner, frem for mod deres yngre familie. Dette giver igen bagslag for de yngre generationer med børn, som har forventninger til deres ældre familie om at være til rådighed, passe og hjælpe med diverse opgaver. Også på dette felt hører vi derfor af og til begreber som "sandwich-generation", eller "De Nye Bedsteforældre", der er en organisation af politisk bevidste bedsteforældre med rødder i socialdemokratiet og fredsbevægelserne.

Samfundsmæssigt har det netop nu fået opmærksomhed, at forandringer i familiestrukturen får indflydelse på blandt andet børnefamiliernes ve og vel, ligesom det for en del år siden blev klart, at syge ældre måtte have offentlig hjælp, fordi familien ikke længere kunne træde til.

Som det fremgår af litteraturlisten om familie er der i de senere år er der især på det amerikanske bogmarked udkommet mange bøger, der fungerer som håndbøger og rådgivning af midaldrende mennesker (navnlig kvinder), der føler sig bebyrdet eller overbelastet af at tage sig af syge, gamle forældre. Generationen i midten af livsløbet kaldes af samme årsag i nogle sammenhænge "sandwich-generationen", eller, hvis det drejer sig om kvinder,"sandwich-kvinder".

At bøger om dette emne er nødvendige i et samfund som USA, hvor der er et dårligere økonomisk og socialt sikkerhedsnet end i Norden, er ikke så underligt, men det er dog også et emne, der er ved at komme frem her i Danmark og i de øvrige Skandinaviske lande. Selvom vi har et velfærdssamfund, der sikrer hvert individ økonomisk uafhængighed af familie og andre nære relationer, har vi sociale og kulturelle bånd til hinanden i slægter, som i mange tilfælde giver særlige forventninger og forpligtelser til den enkelte. Forventninger, som også kan være svære at efterleve, hvis der er tilstrækkeligt mange af dem.


Se også Tal og Fakta / FAQ

Litteratur om familie, generation og aldring

Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09