|
|
|
|
Gamle, nye danskere:
MINORITETERNES MINORITET
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
| Oplægsholder Malik Hussain i samtale med hr. Dhami, en af deltagerne i debatmødet. |
|
|
|
|
Debatlysten var stor på Videnscenter på Ældreområdets debatmøde 'Gamle, nye danskere' om ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Mødet fandt sted den 12. maj 2005 i Eigtveds Pakhus i København.
Debatmødet indledtes med et oplæg af konsulent, mag.art. Susanne Posborg. Oplægget, der var en opsummering af det skriftlige materiale, hun forud for mødet havde udarbejdet for videnscentret, bringes i sin helhed i et temanummer af videnscentrets blad, Alderens nye sider, der udkommer i midten af juni, og som også vil rumme pluk fra debatten.
|
|
|
 |
|
|
|
I panelet sad
- konsulent Lars Holmboe, Interkulturel Rådgivning, Århus
- projektkoordinator Malik Hussain, Etniske Ældre I Fokus, København
- forsknings- og undervisningsassistent Charlotte Egeblad, Aalborg Universitet
- konsulent Lis Vidkjær Hjorth, Ældre Sagen, København.
Betegnelsen 'minoriteternes minoritet' er Susanne Posborgs og går på, at blandt den minoritet, som 'nydanskerne' eller danskere med anden etnisk baggrund udgør i det danske samfund, er de ældre også en minoritet. I 2005 er der således 9.627 gamle, nye danskere i alderen 65-80+ år. I 2021 vil denne aldersgruppe udgøre 25.966 eller 3,1 pct. af befolkningen. Ser man på den lidt yngre aldersgruppe er der i 2005 ca. 20.000 i alderen 50-59 år. De vil i 2021 udgøre 55.000.
|
|
|
|
 |
|
|
Men ét er de talmæssige størrelser. Noget ganske andet om den 'kommende generation' af ældre med anden etnisk baggrund vil være så forskellig fra os 'gamle, gamle danskere'. Flere plæderede på mødet for, at 'nydanskerne' har aftjent deres værnepligt som netop 'nydanskere' og ønsker at blive betragtet som - danske (stats)borgere. På dette møde drejede det sig først og fremmest om de etniske ældre, der er gamle nu - og måske bliver tidligere ældre end det tidspunkt, vi normalt mener, at alderdommen indtræder. Men i øvrigt er de etniske ældre lige så forskellige som alle andre ældre på dette som på andre punkter.
Fotografen er Nina Lemvigh-Müller.
Forsidefoto: Jerry Bergman
Temanumret kan købes for kr. 30 ved henvendelse på mail@aeldreviden.dk |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|