Etnicitet og omsorg

Aktivitet er et meget vigtigt element i den danske omsorgskultur, og det forventes, at ældre mennesker i størst muligt omfang drager omsorg for sig selv. Denne holdning stemmer imidlertid ikke overens med mange migranters opfattelse af, hvordan man skal leve sit liv som gammel. Mange gamle fra de etniske minoriteter forventer, at deres børn skal tage sig af dem i deres alderdom.
Det er en udbredt tankegang - både på forvaltningsniveau, men også blandt flere generationer af etniske minoriteter - at familien selv bør opfylde de ældres behov for hjælp. Der er desuden en klar konflikt mellem generationerne i de etniske minoriteoligen

Det vil i fremtiden blive nødvendigt at kunne tilbyde særlig pleje og ældreboliger til gruppen af indvandrere og flygtninge. De erfaringer der eksisterer fra området i udlandet peger på at det ikke er muligt at integrere/assimilere gruppen i de eksisterende tilbud. Derfor bør man arbejde med at oprette mindre bofællesskaber og "skærmede enheder" for ældre fra flygtninge- , indvandrergruppen. Det kan ikke nytte at bygge boliger uden at brugerne er taget med på råd og der må arbejdes aktivt for at få brugerne i tale. Man skal sikre sig at de ældre har indflydelse under hele processen, også hvis boligerne og fællesskabet bliver en institution

Jøderne er den ældste og bedst organiserede minoritetsgruppe i Danmark. Jøderne definerer sig selv om een minoritetsgruppe, selvom de kun har deres religion til fælles. Det er ikke muligt at finde præcise statistiske oplysninger om denne gruppe. Grunden hertil er, at de ældre jøder kommer fra hele Østeuropa, og nogle af dem har levet i Danmark i flere generationer. Jøderne har organiseret boligtilbud til ældre jøder, og der findes to jødiske plejehjem i Danmark. I et af disse plejehjem har 80% af beboerne et østeuropæisk modersmål. De har ikke noget fælles sprog, hverken jiddisch, hebræisk eller dansk, og udgør derfor selv en heterogen gruppe.

Den største minoritetsgruppe i Danmark er tyskerne. De fleste lever i grænseområdet mellem Danmark og Tyskland. I grænse området er det almindelig sædvane, at tyskerne modtager hjælp fra tysk-talende organisationer og har tyske institutioner, og at danskerne modtager hjælp fra dansk-talende organisationer og har danske institutioner til rådighed.

Til trods for, at der bor en ret stor gruppe af ældre mennesker fra Norge og Sverige i Danmark, findes der ingen særlig ældreomsorg for disse grupper, idet nordmænd og svenskere antages at blive integrerede i det danske samfund i kraft af en fælles kulturel baggrund.

Flygtninge og migranter fra det tidligere Jugoslavien repræsenterer en ny gruppe af ældre mennesker i Danmark. Denne gruppe er splittet op i en række mindre grupper og bor i forskellige kommuner over hele landet, der findes p.t. ikke nogen special ældreomsorg for disse grupper.

Til toppen

Tyrkerne, eller rettere sagt kurdere, tatarer og etniske tyrkere har forskellige former for 'dagcentre' og klubber for ældre mennesker, men der findes ingen officielle omsorgsforanstaltninger, der retter sig mod disse grupper.

Der findes en temmelig stor gruppe asiatiske ældre mennesker i Danmark. De fleste af disse mennesker er vietnamesere, pakistanere, iranere og libanesere. Man har i Danmark gennemført nogle ældreomsorgsprojekter, der var rettet mod disse grupper, men kun få af disse projekter er blevet til mere langsigtede strategier. I statistikken optræder også en gruppe ældre mennesker fra Storbritannien, hvoraf en hel del vil være af asiatisk oprindelse men i besiddelse af et pas fra Storbritannien.

Sammenfattende kan man sige, der findes meget lidt "etnisk sensitiv ældreomsorg eller speciel demensomsorg". Den største gruppe ældre (den tyske minoritetsgruppe) har i store træk ikke nogen problemer med hensyn til en "etnisk sensitiv ældreomsorg eller speciel demensomsorg". Hvad angår jøderne er det vigtigt at tage med i betragtning, at til trods for at jøderne har deres egne institutioner, har de mennesker, der bor på disse institutioner ikke noget fælles sprog. De taler heller ikke samme sprog, som personalet hvoraf de allerfleste desuden har en ikke-jødisk baggrund

Man bør i højere grad satse på at ansætte flygtninge, indvandrere indenfor ældreområdet. Man bør derfor fremover satse mere på at uddanne flygtninge og indvandrere til omsorgsområdet. Man bør sørge for efteruddannelse af kommunalt ansat personale. I arbejdet med uddannelser til personale der skal tage sig af de ældre bør det pointeres at arbejdet skal ske i samarbejde med de ældre. Det er vigtigt at de ældre giver deres kultur videre til de opvoksende generationer. Uddannelsesinstitutionerne bør gå aktivt ind i at rekruttere unge indvandrere til omsorgsområdet

Det er erfaringen fra de projekter og varige aktiviteter der eksisterer i Danmark, at der i den "etniske" ældreomsorg skal arbejdes med holdninger både blandt de ældre, men også blandt personalet. Det er vigtigt at personalet på ældreområdet forstår at lige rettigheder også betyder at der skal gives lige muligheder

Århus Kommune. Magistratens 3. Afdeling. Sundhed og Omsorg har i dec. 2002 udgivet:
Brugerundersøgelse. Pleje- oig omsorgsbehovet blandt ældre flygtning og indvandrere - herunder ændringer i flygtninge og indvandreres omsorgskulturer og betydningen heraf for strategier til rekruttering, uddannelse og fastholdelse af tosprogede medarbejdere til social og sundhedsområdet.

og i 2003 udgivet: Omsorgsmønstre blandt ældre flygtning og indvandrere : erfaringer fra forebyggende hjemmebesøg til flygtninge og indvandrere mellem 60 og 75 år : en undersøgelse af samspillet mellem civilsamfundets og det offentliges indsats i ældreplejen.

Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09