ENAE (European Network on Age and Etnicity)

ENAE blev til i et samarbejde mellem: Nederlands Institute for Care and Welfar Central. Council for Education and Training in Social Work (UK). Commission for Racial Equality (UK). University of Central Lancashire (UK). og Age Concern Scotland.

ENAE's mål er
-At skabe bedre uddannelse af personer der arbejder inden for området, gennem transnationale
aktiviteter og programmer.
-at fremme, udvikle og distribuere arbejdsmetoder og principperf or god praksis indenfor området.
-at formidle viden om eksisterende og fremtidige programmer iEU inden for området.
-at sætte temaet ældre indvandrere på den politiske dagsorden .
-at fremme, og udvikle viden om forskning inden for området.

ENAE har bl.a udgivet følgende publikationer
Growing old in a Multi-cultural society. Udgivet af Nederlands Institute for Care and Welfare, 1998
Far from home. Udgivet af Runnymede trust, 1997
Elderly People from Ethnic Minority Groups. Udgivet af Gerontologisk Inst., 1996

ENAE's synspunkter og erfaringer er:
Sundhed
Vi bør være forsigtige med at bruge begreber som tilfredshed, velbefindende, aktivitet og "rigtig" aldring, når vi arbejder med ældre fra etniske minoriteter. Forskning på baggrund af feltstudier viser, at alder og helbred er stærkt påvirket af migrationsforløbet og den sociale kontekst den ældre indgår i. På baggrund af de få undersøgelser om helbred og ældre fra de etniske minoriteter, der på nuværende tidspunkt er foretaget i EU kan man konkludere, at risikoen for dårligt helbred og sygdom er større hos disse ældre. Risiko for sygdom for den ældre øges jo længere personen har opholdt sig i "det nye land". Det er derfor vigtigt at udvikle forebyggende helseprogrammer, der henvender sig til ældre fra de etniske minoriteter.

Støtte og netværk
Trenden i Europa går imod management orienteret service hvor fokus ligger på at overvåge en "kvalitetsnorm"og standard, der ligger langt fra det personalet på ældreområdet ser som god praksis og rigtig omsorg. I denne trend skubbes de ældre fra de etniske minoriteter ud af ældreomsorgen, og det gør det nødvendigt for de ældre at gå på kompromis med deres egentlige ønsker og krav for at komme til at passe ind i systemet. Der er desuden en klar konflikt mellem generationerne i de etniske minoritetsgrupper, når det drejer sig om hvem der skal tage ansvaret for omsorgen for de ældre familiemedlemmer.

Boliger
Det kan ikke nytte at bygge boliger uden at brugerne er taget med på råd, og der må arbejdes aktivt for at få brugerne i tale. Man skal sikre sig, at de ældre har indflydelse under hele processen, også når boligerne og fællesskabet bliver en institution.

Uddannelse og omsorg
Der bør produceres videoer der kan informere de ældre om hvordan man klarer sig i dagligdagen. Det er vigtigt, at de ældre giver deres kultur videre til dem, der arbejder med uddannelser til det personale, der skal tage sig af de ældre pointeres at arbejdet skal ske i
samarbejde med de ældre. Uddannelsesinstitutionerne bør gå aktivt ind i at rekruttere unge indvandrere til omsorgsområdet.

Det er vigtigt
at vi i fremtiden har mulighed for at udveksle oplysninger og informationer om udviklingen.
at der forsat finder forskning og udviklingsarbejde sted.
at der satses på udveksling i EU , såvel af forskningsresultater som praktiske erfaringer fra projekter


Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09