Der skal handling bag ordene

En beretning om ParaplyOrganisationen for Etniske Minoriteter, POEMs arbejde for at få de etniske ældreklubber i København op at stå.

Af Peter Lindblad, POEM, Paraplyorganisationen for de Etniske Mindretal
Nørre Allé 7
2200 København N
Tlf. 35 36 3410
Fax 35 36 34 50
E-mail poem@poem.dk

I de seneste mange år har der været en diskussion om, hvorvidt det er nødvendigt med særlige tiltag for ældre fra de etniske minoriteter. De fleste politikere har argumenteret: »De tager jo nok hjem, når de bliver gamle, eller deres familie tager sig af dem«. Disse argumenter har været fremført siden 1990 og er stadig lige forkerte.
Vi ved i dag, at kun få af de ældre fra de etniske mindretal tager tilbage til det land, de kom fra. Vi ved også, at familier med baggrund i de etniske mindretal ikke er superfamilier. De kan ikke klare enhver udfordring eller pasningsopgave, som et ældre familiemedlem kan have behov for. De fleste, der arbejder inden for ældreområdet, ved, at ældre er meget forskellige, og at ældre fra de etniske mindretal ikke mindst har meget forskellige livsløb og kulturbaggrunde.
Det egentlige spørgsmål i dag er, om de ældre fra de etniske minoriteter skal integreres ind i de eksisterende ældreinstitutioner, eller om der skal skabes muligheder, der tager udgangspunkt i deres specielle situation.
Mit synspunkt har altid været, at mennesker skal have samme muligheder, og de skal derfor behandles forskelligt. Det er nødvendigt at acceptere, at vi i Danmark har nogle ældre mennesker, der ikke taler så godt dansk og derfor har store kommunikationsvanskeligheder. På grund af deres '50 pct. dansk' er de stærkt hæmmede i deres muligheder for at modtage information og i det hele taget at kommunikere med deres omgivelser. Det er velkendt, at det ikke kan lade sig gøre at få gode sociale netværk og tryghed i hverdagen uden et sprogligt fællesskab. Derfor indretter man på mange måder tilbud og aktiviteter, så der tales det sprog, som brugerne kan forstå. Dette princip bør også gælde for ældre fra de etniske mindretal.
Der er i dag et stort behov for aktiviteter for ældre fra de etniske minoriteter, og der er også et stort behov for en valid kommunikation mellem gruppen af etniske ældre og de offentlige/kommunale myndigheder. Det er på den baggrund, at ParablyOrganisationen for Etniske Minoriteter, POEM , har etableret 'De etniske ældre klubber i København'. Projektet finansieres af Københavns Kommune.

De etniske ældreklubber i København.
Ideen bag De etniske ældreklubber i København har været at skabe de fysiske rammer for forskellige etniske ældreklubber. Det svære ved at starte klubvirksomhed for ældre fra de etniske minoriteter ligger ikke kun i at overbevise omgivelserne om, at ældre fra de etniske minoriteter også har ret til de samme muligheder som alle andre, men også i at få de ældre til at komme.
I skrivende stund omfatter De etniske ældreklubber i København en indisk og iransk ældreklub. Begge klubber er meget velfungerende med mange aktive medlemmer og aktiviteter. Som led i klubbernes opbygning er der ved at blive etableret både en pakistansk og en tyrkisk ældreklub. Udover de etnisk sproglige klubber har De etniske ældreklubber i København også en dataklub. Dataklubben er etableret i samarbejde med Ældre hjælper Ældre og funger som et første aktivt skridt mod 'integration' mellem de forskellige kulturer på stedet.
Klubberne er et partnerskab mellem Københavns Kommune og De etniske ældreklubber i København. Det har været et langt og sejt arbejde at få etableret klubberne, og dette arbejde har kun været muligt gennem den støtte, som arbejdet har modtaget fra POEM , Omsorgsorganisationernes Samråd, Ældremobiliseringen, Pensionisternes Samvirke, Københavns Kommune og mange andre organisationer og aktører.

Hvad skal der til?
Da klubberne ikke har midler til at ansætte personale, kan der kun optages klubber i De etniske ældreklubber i København, ikke enkeltmedlemmer. Det er kedeligt for de mange ældre fra andre etniske minoritetsgrupper, der kontakter klubberne i ønsket om at få et mere spændende indhold i hverdagen. Men når ideen bag klubberne er, at man skal have nogen, man kan tale med, er det nødvendigt, at man tilhører en af de sproggrupper, der er tilstede i klubberne.

Hvorfor er det så svært at få de ældre fra de etniske minoriteter til at komme til aktiviteter?
En af de gennemgående forklaringer, der giver mening, er, at de ældre ikke får information gennem radioen, tv, avis eller opslag på biblioteket. Det skyldes ofte, at informationen ikke er på et sprog, som de forstår. Udover dette problem har de også mange af de samme problemer, som mange andre ældre med manglende høreapparat, briller eller måske briller, der ikke passer mere osv.

Hvordan får man dem så til at komme?- Det opsøgende element.
Da POEM for flere år siden begyndte sit arbejde med at lave ældreklubber, kom der heldigvis forskellige ældre fra de etniske minoriteter i Medborgerhuset Nørre Allé, hvor POEM har til huse. Det var blandt andet på den baggrund, at den Iranske ældreklub blev til. Disse mennesker brændte for ideen om en ældreklub, og de var villige til at gøre det store stykke arbejde med at lave opsøgende arbejde blandt ældre iranerne i København og omegn.

Hvordan får man dem til at blive ved med at komme?
POEM har i samarbejde med BIC (Bolitrivsel I Centrum) udviklet en række studiekredse om ældreområdet. Det går ud på sammen med de ældre og forskellige offentlige og private organisationer at sammensætte en række studiekredse, så de vækker de ældres interesse. Disse studiekredse er med stor succes afviklet for forskellige grupper ældre fra de etniske mindretal og er forgået på forskellige sprog alt efter hvilken etnisk gruppe, som har været involveret. Fordelen ved studiekredse er, at de ældre selv bliver engageret i deres situation og pludselig kan se mulighederne i selv at skabe noget.

Der er mange problemer, når man skal opbygge en klub, hvis medlemmer ikke er opdraget med medbestemmelse som elevråd, samarbejdsudvalg og alle de andre demokratiske tiltag, som de fleste danskere er vokset op med. De etniske ældreklubber i København har derfor i samarbejde med POEM afholdt en række studiekredse om demokrati, foreninger, rettigheder og pligter.

Målet med klubberne har været at skabe rammer for aktiviteterne og så lade de forskellige ældreklubber selv sætte dagsordenen. Da klubberne startede, skulle der males og laves en række andre praktiske småting. Det blev den første prøve på, om vores foreninger var interesserede i få stedet til at fungere. Det lykkedes. Der er blevet brugt mange timer på malearbejde, rengøring og indretning i forbindelse med at klargøre de forskellige lokaler, og klubberne har således gennem dette arbejde fået et klart tilhørsforhold til lokalerne i De etniske ældreklubber i København. Disse lokaler er nu blevet ramme for mange af de nuværendeaktiviteter i klubberne.

Klubbernes aktiviteter
De forskellige klubber har hver deres egne aktiviteter og undervisning, og det skyldes blandt andet sprogforskellene. Der er undervisning i dansk, engelsk og edb, yoga, studiekredse om ældres muligheder i Danmark, organisering af tryghedsordninger mm. Og der er musikaftner, fællesspisning, digtrecitation, gymnastik og porcelænsmaling, backgammon, kortspil, en hel del almindelig snak, og hvad der nu ellers hører sig.

De ældres egne ressourcer
Der er mange ressourcer blandt de ældre, og derfor kan de som regel finde en lærer blandt deres egne medlemmer, ellers er det børn og børnebørn, der bliver 'trykket på maven' for at sørge for undervisningen. På enkelte områder skal der skaffes personer udefra for at sikre et ordentligt niveau i aktiviteten. Det kan være vanskeligt, og her kommer de ældres handicap tydeligt frem. De magter ikke selv at styre aftaler og kontrakter på dansk, så det er altid her, problemerne opstår.

Det sociale aspekt
Der er ingen tvivl om at klubberne har formået at hjælpe en del ældre iranere, der ellers ville have været henvist til deres eget selskab i deres lejligheder. Ligeledes har de indiske ældre haft stor glæde af klubberne. Julen er ikke en indisk festdag, men alligevel kan det godt skabe en vis form for tomhed, når børn og børnebørn, venner og bekendte alle er optaget af at deltage i den danske højtid på deres egen måde. Det var blandt andet en af grundene til, at en gruppe af de ældre indere holdt jul sammen i klubben.
Det er ikke få gode historier, jeg i tidens løb har fået; historier hvor en ældre mand eller kvinde har fået et tiltrængt løft i en ensformig og deprimerende hverdag.

Rådgivningen- synergieffekten
POEM har sin rådgivning for ældre fra de etniske minoriteter i lokaler hos De Etniske Ældre Klubber i København. Det har givet rådgivningen gode muligheder for at nå dele af sin målgruppe, samtidig med at de ældre i foreningerne har haft let adgang til rådgivning. Rådgivningen har også gennem sin kontakt til bl.a. Sund By forsøgt at knytte bånd mellem de forebyggende tiltag i København og de forskellige etniske ældreklubber.
Dette arbejde forventer POEM, at der fremover vil blive satset mere på. Det er rådgivningens håb, at man i 2003 kan arrangere en række forebyggende seminarer omkring diabetes og hjerte-karsygdomme sammen med De etniske Ældre Klubber i København , Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital.
Rådgivningen får støtte fra puljen til udvikling af frivilligt socialt arbejde, PUF.

De små barrierer i arbejdet
Det har ikke altid været lige nemt men altid spændende at arbejde med at etablere og drive De etniske ældreklubber i København.
En af de ting der har været - og stadig er - meget vanskelig at arbejde med, er den frygt, som lokale, danske ældregrupper nærer over for de ældre i de etniske ældreklubber. Det er ikke altid pæne ting, der siges om 'vores' ældre, og det er bestemt ikke med de lokale ældre danskeres gode vilje, at der eksisterer dette sted, hvor anderledes ældre kan have mulighed for at være. Der er stor misundelse over, at ældre fra etniske minoriteter har fået en velfungerende klub. Klubberne har forsøgt at bygge bro. Det er meget vanskeligt, men vi håber, at det vil lykkes bedre i fremtiden.
Man kan spore, at den modvilje også trives blandt dele af de professionelle på Nørrebro.
Heldigvis er der også mange professionelle og ældre, der har vist en forbløffende vilje til at hjælpe klubberne gennem mange af de vanskelige situationer, der har været undervejs.

Ikke kun papir.
Der er skrevet og sagt meget om ældre fra de etniske minoriteter. Det er godt nok, men det handler om at skabe muligheder, ikke rapporter. Arbejdet for at hjælpe de ældre fra de etniske minoriteter skal ske sammen med dem, og deres problemer kan ikke primært løses af rapporter, hvis hovedsigte er at skabe flere undersøgelser eller kurser i mangfoldighed for personalet i sundhedssektoren. Der skal handling bag ordene - ikke kun papir.


Peter Lindblad er mag.scient. anth.og sekretariatschef POEM.

Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09