FÆLLESSKAB I ÆLDREBOLIGER

Der skal vilje, organisation - og fælles faciliteter til... 

Af Annette Johannesen, Videnscenter på Ældreområdet


Foto: Holger Bundgaard

Gode sociale relationer er godt for helbredet. Mangel på social kontakt er lige så farligt som rygning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, fedme og fysisk inaktivitet [1]. Set i det perspektiv, bør social kontakt i langt højere grad end i dag fremhæves som en positiv livsstilsfaktor på linje med de gængse KRAM faktorer – kost, rygning, alkohol og motion. Derfor må der sættes fokus på, hvorledes ældre mennesker på forskellig måde kan sikre sig god kontakt med andre i hverdagen. 

Den første landsdækkende undersøgelse af knap 1.000 ældre i bofællesskab, lavet af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Gerontologisk Institut og Statens Byggeforskningsinstitut i år 2000, peger imidlertid på, at næsten halvdelen af dem ikke var flyttet i bofællesskab for fællesskabets skyld. Langt de fleste af dem - ikke færre end 80 procent - angav forhold ved selve boligen som det, der fik dem til  at flytte i bofællesskab. Mange havde ønsket at flytte ind for at få en mindre og mere overkommelig bolig. Derfor viste det sig i undersøgelsen også at være småt med de fælles aktiviteter i mange bofællesskaber, hvor ældre var flyttet sammen med jævnaldrende. Der var mere tale om godt naboskab end et egentligt fællesskab om aktiviteter [2].

Hvad skal der til, for at få et fællesskab til at fungere?

I for eksempel Høje Taastrup Kommune kender man til i alt fald otte forskellige steder, hvor ældre har velfungerende boligfællesskaber. Vi har besøgt et af dem, Hvidestensparken, hvor vi blev hjerteligt modtaget af Sonja og Børge og to naboer, Ruth og Hugh, med kaffebord og nybagte fastelavnsboller. Her sås et åbent og trygt fællesskab og venskab, der er blevet skabt på de knap fem år, man har boet tæt på hinanden.

Hvidestensparken består af tre moderne, hvide klyngehuse med 16 ejerboliger, der formelt betegnes som seniorboliger, fordi de er handikapvenlige. De 16 husstande deles om to fælleshuse og et grønt område, de deler med en nabo, som er en erhvervsvirksomhed.
Se Hvidestensparkens hjemmeside her.

Boligerne er ikke fra starten etableret som egentligt bofællesskab, men det har udviklet sig den vej, hjulpet af de gode fællesfaciliteter og – ikke mindst - af ildsjæle, som har villet et fællesskab. I vedtægterne hedder det for eksempel, at der ”optages” nye beboere, som er + 50 år.

I det ene fælleshus er der varmecentral, depotrum, fælles (cykel)værksted og et toilet. Det andet fælleshus indeholder gæsteværelse, bad/toilet, et køkken og et stort fællesrum med borde og stole og udgang til en fælles terrasse med grill. Her holdes private fester og arrangementer, og her samles man ved enhver given lejlighed, for eksempel fejres beboernes fødselsdage altid med morgenbord og en lille gave fra gavekassen. En beboer har doneret sit elorgel til stedet, og der er meget musik og sang i fællesskabet.

Foto: Holger Bundgaard

Fællesskabet – at give og modtage

De fleste af beboerne er over 70 år, men alle er aktive og har travlt med forskellige gøremål. De bruger hinanden på kryds og tværs. Man kan forstå, at relationerne mellem naboerne er vidt omfattende og harmoniske.

Med Børges ord fungerer den sociale kontrol her - men på den positive måde: - Hvis een ikke har trukket gardinerne fra i løbet af formiddagen, går man lige ind og sikrer sig, at alt er i orden. Det er mere trygt, end hvis man sad alene i en stor villa, tilføjer han. Ruth siger: - Vi får fem år forærende! Hvor mange ude i hjemmene bare venter på, at hjemmehjælpen kommer, så tager vi hånd om hinanden her!

Hun fortæller, at da en nabo for nylig fik en ny hofte, serverede naboerne middagsmaden et par gange, ”indtil hun kunne selv igen”. Sonja nævner som et andet eksempel, at når fiskebilen kommer, ”så render vi lige rundt og siger det til de andre, for at de også kan få noget med. Det ville vi jo ikke have gjort, der hvor vi boede før.” En af beboerne, som er morgenmand, sørger for snerydning og saltning, en anden slår græsplænen, og en tredje har fået titlen ”kapelmester”, fordi han mestrer at spille elorgel, når der er fælles samling. Man hjælper også hinanden med at få kalket husene, der fremstår kridhvide og fine.

I Hvidestensparken har man en ejerforening, der ud over den årlige generalforsamling også sørger for, at der er fællesspisninger med hygge og musik til jul og ved andre lejligheder. Foreningen indkalder således også til fælles forårs- og efterårsklargøring af udenomsarealerne, hvor der også sluttes af med fælles spisning og hygge. I år har foreningen som noget nyt fået tilskud – de såkaldte §79 midler - fra Høje Taastrup Kommune til at arrangere en foredragsrække. Bestyrelsen havde lavet et program med overskriften: ”Hvad skal vi passe på, når vi bliver ældre?” og det gav bonus. Der er indtil nu afholdt foredrag om diabetes-2, om osteoporose og om faldulykker, og sidste arrangement i år bliver nok kombineret med en udflugt.

Høje-Taastrup Kommune har i dag otte seniorbofællesskaber. Ifølge Børge var det den tidligere borgmester Anders Bak, der i 1999 lagde grunden til de mange fællesskaber. Han indkaldte til et borgermøde, hvortil der mødte omkring 600 mennesker op. Bagefter dannedes en række studiekredse, der hver fik tilknyttet en proceskonsulent fra ”Boligtrivsel i Centrum”. Studiekredsene blev gennemført i flere runder. Først diskuterede man forventninger og baggrund for, hvorfor man ville flytte sammen med andre. Dernæst mødtes man om det konkret bygningsmæssige. Der var også møder med arkitekter, og der blev lavet skitseprojekter som grundlag for lokalplaner.

Desværre kuldsejlede det projekt, som Sonja og Børge var med i på grund af nabomodstand. Nogle mennesker ønskede ikke at bo dør om dør med en gruppe ældre!! Nu er et antal af studiegruppens medlemmer så i stedet  flyttet ind her i Hvidestensparken – og har formået at stable et fællesskab på benene.

Sonja og Børge betegner det at bo i denne nye og langt mindre bolig som ”simple living”. De fik ryddet op bag sig og er glade for at være flyttet. En datter, som er kommet til under vores samtale, mener, at forældrene har fået mere overskud nu i forhold til tidligere, hvor et stort hus tog mange kræfter. Så måske er det ikke alene tilfredsstillende for beboerne at være her, men også betryggende for deres familier at se, hvor godt livet udfolder sig for dem.

Kilder

1. Holstein BE (2000). ”Sociale relationer og helbred” i Avlund et al. ”Forebyggelse i alderdommen”. Dafolo og Dansk Gerontologisk selskab
   
   
2. Hansen EB, Dahl A, Gottschalk G & Palsig Jensen, S (2000). ”Ældre i bofællesskab”. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)

Efterskrift:
Videnscenter på Ældreområdet har fået en oversigt over Høje-Taatrup Kommunes seniorbofællesskaber, og vi kan formidle kontakt, hvis andre er interesseret i en lignende boform. I et sundhedsfremmende perspektiv formidler vi gerne ideen videre.

Vi hører gerne fra andre seniorbofællesskaber, som har lyst til at få besøg.

Til toppen