Christoffersen, Henrik; Rasmussen, Lars Even.
DANSKERNES BOMØNSTER SIDEN 1970.
AKF-rapport
AKF Forlaget, København, 1995.
With an English summary
ISBN 87-7509-425-8
Uddraget er bearbejdet af Susanne Palsig Jensen
Der henvises til selve rapporten eller www.akf.dk/dk/bomoenstr for en udtømmende beskrivelse

Hovedtræk
Rapporten rummer en kortlægning af befolkningens indplacering i boligmassen til brug for Lejelovskommissionen. Arbejdet er en opfølgning af de analyser, der dannede baggrund for Winther-udvalgets arbejde i 1987.

I rapporten er foretaget en beskrivelse af befolkningens boligplacering, som rækker frem til de seneste år.

Datagrundlag
Gennemført på grundlag af registerdata i Danmarks Statistik.

Nogle resultater
#Undersøgelsen bekræfter konklusionen i Winther-udvalgets arbejde om, at der har har udviklet sig nye og mere markante skilleliner på boligmarkedet mellem forskellige befolkningsgrupper - dog uden at der ifølge rapporten har udviklet sig en større økonomisk ulighed mellem borgerne.

#Den økonomiske og sociale udvikling i samfundet og boligpolitikken har haft forskellige konsekvenser for beboerne i de forskellige ejerformer. Derfor er boligejerformen blevet stadig mere afgørende for en forståelse af forandringerne på boligmarkedet.

#De ældre er kommet til at præge lejeboligmassen ganske stærkt. Den udvikling, som synes mest markant i perioden 1970-1991, er de ældres flytning mod almennyttige boliger. I 1970 er 15 pct. af de almennyttige boliger beboet af en husstand over 64 år, mens samme andel er 30 pct. i 1991.
Se rapportens tabel 2.7 for Husstandsrepræsentantens alder i ejerformer i 1970, 1981 og 1991

#Udbygningen af ejerboligmassen frem til slutningen af 70'erne blev båret frem af, at en stigende del af parhusstandene havde mulighed for og tilskyndelse til at erhverve ejerbolig. Herved blev lejeboligmassen tømt for parhusstande. Denne udvikling er fortsat, så lejeboligmassen gennem 80'erne er blevet samlingssted for enlige husstande, og ejerboligmassen (bortset fra ejerlejligheder) for par.
Se rapportens tabel 2.1 for Fordeling af husstandstyper i boligmassens ejerformer i 1970, 1981 og 1991.

Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09