Nyhedsbrev nr. 4. TEMA: BOLIGEN.
Ældre Sagens Fremtidsstudie "Nye Tider - Nye Ældre". København: Ældresagen, 1999. Kr. 150 incl. moms. Kan bestilles hos Ældre Sagen, Britt Jensen, fax 33-96 86 87.

Uddraget er udarbejdet af Susanne Palsig Jensen. Der henvises til selve nyhedsbrevet for en udtømmende beskrivelse.

I 1987 gennemførtes interviews med ialt 1.200 danskere i aldersgrupperne 40-44 år, 50-54 år og 60-64 år, med henblik på at belyse disse fremtidens ældres levevilkår og forventninger til alderdommen. Ti år senere i 1997/98 gennemførtes interviews med de samme personer og en ny gruppe 40-44-årige. Grundet bortfald blev der ialt gennemført 1.000 interviews.

Både i 1987 og i 1997 belyses emnerne bolig, sociale netværk, helbred, arbejdsliv, politik, samfundsforhold, økonomi og pensionsforhold, fritid mv. I 1997 er desuden inddraget emner som informationsteknologi, livsforløb, livskvalitet og identitetsskabende faktorer.

Som et første led i formidling af den omfattende undersøgelses resultater udgiver Ældre Sagen en serie på 8 nyhedsbreve, heraf ét om Boligforhold (nr. 4 i serien). Af hovedresultater om holdninger til nuværende og fremtidige boligforhold kan nævnes:

HVILKEN FAKTOR LÆGGER DEN ENKELTE MEST VÆGT PÅ VED BOLIGEN?
Fra 1987 til 1997 er der sket et drastisk skred fra at lægge hovedvægten på boligens standard (uanset pris) mod at lægge vægt på boligens centrale placering ifht. faciliteter/service og natur/grønne områder, f.eks.:

* Hvor 18 pct. af de i 1987 60-64-årige lagde vægt på den centrale beliggenhed, siger 27 pct. af de i 1997 60-64-årige, at de lægger vægt herpå. Den tilsvarende procent af de i 1997 70-74- årige er 43 pct.

* Hvor 6 pct. af de i 1987 60-64-årige lagde vægt på at bo tæt på grønne områder, siger 25 pct., at de lægger vægt herpå. Den tilsvarende procent af de i 1997 70-74-årige er 17 pct.

Resultaterne antyder, at dette er de faktorer, som folk nu er villige til at betale for i boligen, frem for boligens standard. Der er ligeledes sket et lige så drastisk skred bort fra at ville bo så billigt som muligt.

Undersøgelsen angiver, at det i 1987 ikke var åbenlyst, at folks holdninger til deres boligsituation var afhængig af alder/generation. I 1997-undersøgelsen er en forskel mellem generationerne mere synlig.

HVOR MANGE HAR OVERVEJET, HVORDAN MAN KUNNE TÆNKE SIG AT BO SOM ÆLDRE?
I 1987-undersøgelsen angav 28 pct. af alle 3 generationer, at de ikke havde overvejet, hvordan de kunne tænke sig at bo når de blev ældre. I 1997 undersøgelsen var det for alle generationer kun 4 pct., der ikke havde gjort sig sådanne overvejelser.

I undersøgelsen angives, at ændringen formentlig er et resultat af, at ældre og ældrelivet (og forberedelserne til denne nye livsfase) i løbet af de 10 år fra 1987 til 1997 i højere grad har været i fokus.

ØNSKER TIL BOLIGEN I ÆLDRELIVET
Både i 1987 og 1997 er deltagerne stillet over for 2 spørgsmål om ønsker til boligen i ældrelivet, dels om generelle ønsker, dels om ønsker, hvis man får svært ved at klare sig alene:



Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09