Boll Hansen, Eigil; Platz, Merete.
80-100-ÅRIGES LEVEKÅR
SFI-rapport 95:14
AKF-forlaget, 1995
With an English summary
ISBN nr. 87-7509-413-4.
Oversigtent er udarbejdet af Susanne Palsig Jensen
Der henvises til selve rapporten for en udtømmende beskrivelse.

Hovedtræk
I takt med at hjemmeplejen gennem de seneste 10-15 år er blevet udbygget, og der er opført flere typer af ældreegnede boliger, er plejehjemspladser blevet nedlagt.

Denne undersøgelse har til formål at belyse, hvilken betydning politikken på bolig- og plejehjemsområdet har for de ældres situation. Undersøgelsen ser nærmere på:

Hvor og hvordan bor de ældre?
I hvilken udstrækning får de fysiske, psykiske og sociale behov opfyldt i de forskellige boformer med forskellige servicefaciliteter ?

Datagrundlag
Undersøgelsen bygger hovedsageligt på personlige interviews i 1994 med en stikprøve af 2.400 ældre 80+ i 75 kommuner.

Kommunerne er udvalgt og opdelt i 3 grupper ud fra deres dækning med boliger til svage ældre 70+ :
#højdækningskommuner har et relativt stort antal plejehjemspladser og boliger for ældre
#mellemkommuner (eller omstillingskommuner) er kommuner, der løser de fleste svage ældres boligbehov uden for institution
#lavdækningskommuner har et relativt lille antal plejehjemspladser og boliger for ældre.

Stikprøven er tilfældigt udvalgt inden for hver kommunegruppe.

Undersøgelsen opdeler de ældres boliger i 3 grupper:
· almindelige boliger
· boliger for ældre
· § 79-plejehjem

Nogle resultater
#Der er ikke blevet flere fysisk svækkede gamle i eget hjem fra 1988 til 1994, og andelen, der bor i almindelige boliger eller i boliger for ældre, og som synes, at de har et dårligt helbred, er ikke steget.

#Med hensyn til de psykisk svage ældres behov viser undersøgelsen, at der kunne være behov for en ekstra indsats. De, som er uønsket alene, og de, som har psykiske problemer, er i overtal blandt dem, der kunne ønske sig andre rammer om deres tilværelse.

#Størsteparten af ældre 80+ foretrækker enten at blive i deres hidtidige bolig, eller at flytte til en selvstændig bolig, hvor der er personale døgnet rundt, og hvor de har mulighed for at mødes med andre ældre.

#Kommuner, som satser på at tilbyde ældreegnede, selvstændige boliger til relativt mange af de svage ældre, synes oftere at imødekomme de svage ældres behov.

#Der er ikke noget, der tyder på, at psykiske gener især rammer ældre, der bor alene og ikke har personale omkring sig. Der er lige så mange på plejehjem som i andre boliger, der føler sig utrygge og bange.

#Det er personlige forhold frem for forhold ved boligen eller dennes beliggenhed, der giver sig udslag i utilfredshed med at bo, som man gør.

#En relativt stor andel ældre synes, at de har brug for mere hjemmehjælp og i de fleste tilfælde mere hjælp til rengøring.

Hvordan bor de ældre 80+?
· 75-80 pct. bor i en ganske almindelig ejer- eller lejebolig, 12-15 pct. bor i en særlig bolig for ældre og 5-10 pct. bor på plejehjem

· Omkring 10 pct. bor i boliger, som de har vanskeligt ved at (eller ikke kan) begå sig i, uden at der ydes hjælp, f.eks. til trapper. MEN det er højst 3 pct, som både har vanskeligt ved at begå sig i deres bolig, og som helst vil have en anden bolig.

· Siden man fyldte 60 år, er 50 pct. flyttet fra almindelig til almindelig bolig, og 20 pct. fra almindelig til særlig bolig for ældre eller plejehjem. .

Til toppen

Sidst opdateret 23/11/09